Husk at vi har en udvidet og stærk tryghedsgaranti. Du kan trygt bestille din rejse uden frygt for en ekstraregning - den pris, du har bestilt rejsen til, er den pris du rejser til. Aflyses din planlagte rejse med os, grundet Udenrigsministeriets rejsevejledninger, refunderer vi dine indbetalte penge hurtigt.
Du kan læse here vores tryghedsgaranti her
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
Mera Peak er nok Nepals allerbedste Trekking Peak ekspedition - med de største oplevelser og topchancer.
Mera Peak ligger syd for Mt. Everest i et af verdens mest imponerende områder, og derfor kan vi kombinere en rigtig Himalaya ekspedition med dele af det klassiske Everest-trek. Og modsat Island Peak, som er en dagtur, er der flere på bjerget, hvilket giver en fantastisk stemning.
Mera Peak er ikke teknisk svær - stigningen går op til 35°, og der kræves lettere brug af isøkse og steigeisen. Fra toppen er der udsigt til fem 8.000’ere: Cho Oyu, Kanchenjunga, Makalu, Lhotse og Everest.
Mera Peak er en meget anbefalelsesværdig ekspedition med kæmpe oplevelser og statistisk set en meget høj topchance grundet vores højdetilvænning.
Vores rute, der har nemlig en fantastisk akklimatisering. Vi har således flere nætter i 3.800 m. og 4.320 meter inden base camp. Det gør topsandsynligheden optimal. Vi har max 16 deltagere på vores Mera Peak ekspeditioner.
Seneste nyt: Alle på nær to på toppen 7/11 med Jakob Lapp, 10 på toppen 27/10. Alle på nær en på toppen 2/11-24 med Line Antoft. 10 på Mera Peak 21/10-24. 8 på toppen med Bo 16/10-23.....
"Lige hjemkommet fra en fantastisk tur til Mera Peak.
Tusind tak og kæmpe ros til jer - og ikke mindst til Martin Ploug - for en fantastisk oplevelse og rejse!! Jeg skal jo bare afsted med jer igen:-) "
Nepals højeste trekking peak - fantastisk stor topchance (succes alle år)
Oplev det klassiske Everest område for super akklimatisering
Udsigt til Everest, Makalu, Cho Oyu, Lhotse og Kanchenjunga
Succes hvert år siden 2003 - og sammenlagt er det blevet til mere end 36 Mera Peak ekspeditioner med en succesrate, der langt overstiger gennemsnittet - og altid med kvalificeret ekspeditionsleder
Det var et rigtigt trek uden den store dramatik og højdeudfordringer, generelt havde vi i gruppen næsten ingen problemer med mave, højde eller bagagen undervejs. Det var en helt igennem fantastisk ferie, med en masse dejlige mennesker, bjerge og ikke mindst oplevelser.
Foerst og fremmest, TAK for en super planlaegning omkring vores Tibet rejse.
Jeg maa sige at alt simpelthen var arrangeret perfekt og vi havde en klar fornemmelse af at en hel del personer havde travlt i kulissen for at faa alt til at klappe omkring vores ferie - uden at vi var saerligt indvolveret.
Tak for en fantaktisk planlagt rejse , I har med jeres planlægning, jeres
guider i Nepal & Tibet givet os en rejse, oplevelse og indsigt i bl.a.
Tibet og deres vilkår, som vi aldrig vil glemme.
Efter syv timers hård vandring nåede jeg toppen af Stok Kangri klokken ni om morgenen. Himlen var krystalblå og den 360 graders udsigt til alle de omkringliggende bjerge var sublim. Jeg følte mig på toppen af verden og var total overvældet af følelser over at være kommet op.
Kære Kipling.
Vi er i lørdags vendt hjem fra en fantastisk rejse til Indien arrangeret af jer. 12 dage med store oplevelser , og ALT fungerede perfekt.
En super god tur med en yderst kvalificeret guide Nui Nyi Kyuw, han gjorge livet meget let for mig, i det han på tog si alle tænkelige og utænkelige opgaver til alles tilfredshed.
Jeg vil gerne sige jer begge to 100.000 tak for en endnu en Kipling tur hvor ALT - simpelthen ALT bare spillede på min og min datters lidt ambitiøse tur på 4 uger til Nepal, Indien og Sri Lanka.
Jordan rejsen Dana til Petra var en fantastisk tur. Turen startede med 5 dages trek, som foregik langs den Jordanske trail, med start i Dana og gik mod Petra.
Nu er vi så kommet hjem fra vores fantastiske rejse i Sydafrika, og jeg synes lige, at jeg vil sende dig lidt feedback.
Først og fremmest – og måske vigtigst af alt – så har vi været meget tilfredst med servicen og kvaliteten hos Kipling Travel – vi vil klart anbefale jeg til andre, og også meget gerne bruge jer til en anden rejse.
Jeg valgte Kipling Travel på grund af Andreas Muldgaards evne til at fange min idé. Andreas lavede et kreativt oplæg, og han gjorde noget, som ingen af de andre bureauer tænkte på. Han involverede sig i at hjælpe mig med vores faglige såvel som sociale program. Lige netop denne hjælp, fik jeg meget brug for.
Jeg havde i mange år haft et stort ønske om en safaritur i Afrika og efter en del research endte vi med at bestille turen hos Kipling med destination Tanzania som nok er et af de bedste steder for safari.
Da vi besluttede, at vinterens rejse skulle gå til Australien overvejede vi i lighed med tidligere lange rejser mod øst at brække rejsen over og tage et par dages ophold i Bangkok eller Singapore. Vi besluttede imidlertid, at lade Kipling Rejser undersøge, hvad det ville koste at blive opgraderet hos Emirates til Business Class.
Jeg vil lige give en kort tilbagemelding om vores Toubkal-trek i sidste uge.
Vi havde en helt fantastisk rejse – det var en kæmpe oplevelse på alle måder. Naturen, kulturen, bjergene, menneskene … alt er røget ind som stor formueværdi på oplevelseskontoen! :)
Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke
andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse.
Vi ankommer tidlig morgen i Kathmandu. Ved ankomsten får vi en herlig modtagelse, hvorefter vi kører gennem Kathmandus gader til vores hotel. Leder du efter en by, hvor Østens mystik er hverdag, så er Kathmandu et fantastisk bud – den er ganske simpelthen et herligt angreb på alle sanser. De snævre gader, basarerne, klostre, templer, gadehandlere og pilgrimme udgør tilsammen hele Asiens fascinerende verden i en og samme by. Og jo, der er forurenet, støvet og alt for meget tæt trafik, men tager du baggader- og gyder, så får du øjnene op for den forunderlige by.
Eftermiddagen er fri til at lande og forberede os på ekspeditionen. Vi går en fællestur i Thamel.
Tidligt denne morgen kører vi 4-5 timer til Sun Kosi-floden i Ramechhap, hvorfra vi flyver til Lukla. Flyvninger til Lukla blev i april 2019 flyttet fra Kathmandu lufthavn til Ramechhap lufthavn grundet trafikpres i Kathmandu. Ulempen er køreturen gennem Nepals bjergland, men fordelen er, at vi ikke skal vente 3-4-5 timer i Kathmandu lufthavn mere.
Vi kører til Manthali Airstrip i Ramechhap. Herfra flyver vi cirka 20 minutter langs Himalaya-bjergene til lufthavnslandsbyen Lukla, som ligger i 2.850 meters højde.
Fra Lukla efter et par timers trek nås første større by Phakding i 2.640 meters højde, som er første overnatningssted for stort set alle turister. Vandringen går hurtigt videre gennem Zamphute og Toktok til Benkar, hvor en kæmpeblok er fyldt med buddhistiske inskriptioner (manisten). Mod nordøst tårner Thamserku sig mod himlen og efter et par timers gang nås Monjo. Monjo er er en hyggelig lille landsby med omkring 25 huse, som ligger i en smal dal ved foden af Thamserku på 6.608 meters højde.
4. dag: Namche Bazar 3.400 meter – Sherpaernes hovedstad
Ad stier gennem skoven
Til Sherpaernes hovedstad
Namche Bazar 3.400 m.
Monjo ligger umiddelbart inden Jorsale og indgangen til Sagarmatha Nationalpark. Kort efter mødes Imja Khola og Bhote Kosi og løber sammen i Dudh Kosi. Her er turens flotteste bro, som fører til den berømte Namche-stigning. Efter en kort pause stiger ruten de næste 1½-2 timer opad en god zigzag sti. 2/3 oppe vil der i godt vejr være en belønning i form af den første udsigt til Mount Everest. Det er ikke uden grund, at Namche Bazar er Nepals måske mest berømte bjergby - den ligger som en drøm i et amfiteater med udsigt til Kongde Ri bjerget mod syd. Husene i byen er smukke, traditionelle stenhuse som ligger side om side på små herlige gader.
5. dag: Hviledag i Namche - akklimatiseringstrek til Shyangboche 3.800 meter
Akklimatiseringsdag i Namche
Trek til Shyangboche 3.800 m.
Namche Bazar 3.400 m.
Solvarmen i byen er vidunderlig, da den vender mod syd - alligevel kan man godt mærke de 3.400 meters højde, hvor luften kan være meget rå. En gåtur gennem byens gader leder op til den 300 år gamle okkerrøde, smukke gompa-klosteret. Det er her den årlige Dumji-festival udspilles om sommeren. Resten af året kan du møde munke og lamaer og til tider er der små festivaler. De friske kan gå langs højderyggen til Choi Gang, Namches øverste del. Her ligger Sargamatha Nationalparks hovedkvarter, hvor du kan besøge et lille fint museum og samtidig blive belønnet med alle tiders udsigt til Ama Dablam og Mount Everest. Så vidt muligt forsøger vi at arrangere et besøg hos vores venner for at få smørte eller et glas chang - den lokale herlige ris- og hirseøl. For de friske går vi en tur op til Shyangboche og ser Khumbudalen med Everest, Lhotse og Nuptsevæggen, Ama Dablam, Tawache osv.
6. dag: Tengpoche klosteret 3.867 meter - Ama Dablam og Everest
Ind i Khumbu-dalen
Ama Dablam og Everst
Tengpoche klosteret 3.867 m.
Fra Namche går turen op til den øvre del, hvor vi drejer rundt om bjerget og kommer ind i selve Khumbu-dalen. Det er en smuk og let vandring med et rigt fugleliv, hvor du bl.a. har mulighed for at spotte nationalfuglen blodfasanen. Undervejs er der udsigter i verdensklasse til Ama Dablam, Lhotsevæggen og Everest. Herfra går det ganske hurtigt til Sanasa, der er et godt sted at tage et lille hvil, mens du nyder udsigten til verdens højeste bjerg. Herefter går turen videre mod Phunki Tenga og over Imja Khola via en flot hængebro.
På den anden side af broen leder ruten hurtigt ind i Khumbus største grønne område, og vandringen går ad gode, men lidt stejle stier gennem skov med fyr, birk, enebær og rododendron med skæglav. I skoven er der god mulighed for at se moskushjorter og blodfasaner. Vi går op til Tengpoche, som er et kulturelt og religiøst kraftcenter.
Fra Tengpoche går det 600 meter stejlt nedad gennem skoven til Phunki Tenga, som ligger i 3.250 meters højde. Her finder du nogle vandtrukne bedemøller og et simpelt tehus. Efter at have passeret broen over Imja Khola kommer turen til et område, hvor vi kan se turismens store indflydelse. Her er der blevet bygget et enormt antal tehuse og lodges i høj kvalitet; efter at have oplevet vores lidt specielle rute, er dette en helt anden verden. Vandringen er smuk og der er masser af småboder og muligheder for at raste.
Vejen fører gennem tehusbyerne Tahinga, Sanasa og Jyangjuma. Med de sidste udsigter til Ama Dablam og Everest vandrer vi rundt om bjerget, indtil vi ankommer til Choi Gang og Namche Bazar. Vi spiser frokost og dykker herefter igen ned i Dudh Kosi dalen. Først går turen ned til den flotte bro, hvorefter der tjekkes ud af Sagarmatha Nationalpark ved Jorsale. Så fortsætter vi gennem Monjo, hvor vi regner med at overnatte.
8. dag: Dudh Kosi, Lukla og Chutanga i 3.450 meter
Vandringen mod Mera starter
Op gennem skov og landsbyer
Chutanga i 3.450 m
Dagen starter i kendte landskaber, hvor vi ankommer til Lukla efter en fin formiddag, og vi er nu ved at være klar til vandringen ind mod Hinku og Mera Peak. Nogle gange overnatter vi i Lukla på vejen ind mod Mera, men ellers skal vi efter frokost yderligere opad, hvor indmarchen til Mera Peak begynder. Fra Lukla går det godt og vel opad i ca. fire timer gennem smukke skovområder til Tuk Ding i 3.342 meters højde til Chutanga i 3.450 meters højde. Det er en relativ lang dag, men vi er ved at være godt akklimatiseret og klar til de næste dages indmarch til Merapeak base camp.
9. dag: Zatrwa La passet 4.600 meter og Thuli Kharka 4.320 meter
Gennem de "Sorte Bjerge"
Zatrwa La passet 4.600 m.
Thuli Kharka 4.320 m.
Fra Chutanga skal vi omtrent fire-fem timer op i de "Sorte bjerge" Kalo Himal via Kharka Teng i 4.080 meters højde. Herfra skal vi videre op mod det første lille pas i nærmest tågeskovsagtige landskaber. Det fortsætter en halv til hel time ned og derefter op i selve Zatwra La og bedeflagene i pashøjden i 4.600 meter, hvorfra vi får en sublim udsigt til bjergene. Herfra zigzagger vi relativt stejlt ned til Zatwra og videre til den lille sæter, Thuli Kharka i 4.320 meters højde beliggende 2/3 oppe i forhold til Hinku-floden. Det er turens første egentlige pasdag og er rimelig anstrengende.
Dagene kan variere en smule fra sæson til sæson. Mod vest kan vi begynde at se ind mod Numbur og Shorong Yhula bjergene nord for Solu. Ved selve Thuli Kharka begynder vi at se ned mod Ingkhu floden, som vi skal følge de næste par dage.
Vi går mod Tashi Dingma, Tashi Ongma og Mosom Kharka, som alle er beliggende ved Hinkufloden (Ingkhu Khola). På vejen oplever vi bambusskove og smukke mosbegroede træer, mens vi følger den vidunderlige Hinkuflod og krydser en bielv for at komme til lettere terræn.
De følgende dage kan variere fra sæson til sæson efter vejrforhold og akklimatiseringsgrad, men i det store hele følger vi planen mod Mera Peak basecamp. Vi overnatter i Khote området, der også hedder Mosom Kharka - et hyggeligt samfund beliggende midt i Hinkudalen.
Vi kommer gennem nogle små sætere og følger vestbredden af Hinku Drangka, hvor dalen langsomt åbner sig og den sidste skov forsvinder.
Vi passerer det lille kloster i Gondishung og stiger yderligere op i dalen. Mod vest tårner Kunsum Kangurus tvillingetoppe sig højt på himlen, modsat i dalen er Mera Peaks sattelittoppe og mod nord har vi Peak 43. Henad eftermiddagen ankommer vi til Tangnag i 4.350 meters højde. Tagnag er efterhånden også en hel lille Sherpa bygd med et fint lille kloster og utrolig hygsomt i den store højde.
Der er flere muligheder for små akklimatiseringsture i området ved Tagnag, som mildest talt er smukt. Vi kan gå mod Sabai Tsho gletchersøen eller op på kammen bag Tagnag og kigge på fantastiske Kunsum Kanguru. Er vi friske, kan vi krydse 5.000 meter grænsen i dag.
Og ellers er dagene her beregnet til at komme i højdemæssig form til de hårdere dage på bjerget. Overnatning i Tagnag.
13. dag: Dig Kharka 4.659 meter til Khare 5.050 meter
Dig Kharka 4.659 m.
Hinku Nup Glacier
Khare 5.050 m.
Vi går op mod Dig Kharkas hytte, hvor vi kan se flotte Hinku Nup Glacier. Her er enormt smukt, og sceneriet er ganske enkelt imponerende. Vi går det sidste stykke op ad morænen til Khare i 5.050 meters højde. Dagene her vil være forskellige på alle Mera Peak ekspeditioner, da vi ikke kan forudse gruppens akklimatisering. Derfor kan overnatning være det ene eller det andet sted i dalen - det afhænger af vores akklimatisering og indmarch fra Everest-området.
Vi har nogle helt forrygende flotte dage i de vildeste højalpine landskaber, hvor vi klargør os selve topforsøget på Mera Peak.
Vi begynder opstigningen til Mera Peak med en stigning over gletscheren til Mera La, der er vandskellet mellem Hingu og Honku-dalene. Vi stiger med al udstyr op over den 20-30 grader hældning op mod selve pashøjden, der slutter med en lille travers. I alt tager det omkring 4-5 timer at nå op til passet og til vores camp site, hvor der er et par helt simple hytter. Vi er i et stenet landskab med is og sne i perioder. Fascinerende og højt. Fra passet over os, kan man kigge ned i selve Hongu og endda gå ned mod søerne i den store og fantastiske Hongudal.
Dagene her afhænger af vind og vejr samt vores akklimatisering og dagsform. Velkommen på Mera Peak!
Vi er efterhånden kommet i form, er super akklimatiseret og klar til at rykke mod toppen. Vi stiger op på gletsjeren og etablerer lejren i passet eller lige under mod øst. Igen skal vi akklimatisere og tager en hviledag, inden turen går op i High Camp.
High Camp ligger på bjergets nordlige skrænt i 5.800 meters højde og udgør et perfekt afsæt til topdagen. Vi tager det roligt og starter ikke før sen formiddag. Ruten er teknisk let, men omgivelserne er formidable. Der er lidt spalte-områder, og inden lejren stejler det en anelse til.
Fra High Camp er der en af verdens bedste bjergudsigter – og Mount Everest, Makalu, Nuptse og Lhotse stråler foran os.
Topdagen starter tidligt i pandelampens skær. Selve bestigningen afhænger af vejr og dagsform, men på intet tidspunkt bliver det teknisk svært. Forholdsvis hurtigt dukker Mera Central Summit op i horisonten. Vi krydser henover plateauet og lige inden toppen er der 50 stejle og ubarmhjertige meter, som skal overstås inden en frisk vind blæser ind i vores ansigter, og centraltoppen af Mera Peak er nået.
Udsigten er ganske enkelt i verdensklasse – heroppe kan vi se fem 8.000’ere: Kanchenjunga, Makalu, Lhotse, Cho Oyu og selvfølgelig Mount Everest. Derudover er der et hav af bjerge fra 6.000 og op til 8.000 meter, Hinkudalen mod Baruntse og Chamlang og mod syd - et syn for guder.
Efter at have jublet over toppen fortsætter vi ned til Mera La – godt trætte og glade.
Vi har afsat yderligere en ekstra dag til toppen i tilfælde af forsinkelser. Overnatning kan foregå i camp på bjerget, men vi prøver at nå ned til tehuset i Khare.
12-14 timer
650 m. op
1.560 m. ned
Tehus
Dag 18
18. dag: Ekstra dag til Mera Peak topforsøg og bestigning
Ekstra dag til topforsøg
Udsigt til Himalayas kæmper
Toppen af Mera Peak 6.461 m.
Vi har afsat yderligere en ekstra dag til toppen i tilfælde af forsinkelser. Hvilken dag vi ender med at lave topforsøg på, afhænger af mange faktorer i bjergene som eksempelvis akklimatiseringen og ikke mindst sneforhold og vejret. Dette tager vi undervejs på ruten. I tilfælde af vi har været heldige med vejr og konditioner, holder vi en ekstra hviledag her eller længere nede i dalen, inden vi tager retur mod Kathmandu igen.
Overnatning i camp på bjerget eller evt. i tehus neden for Mera Peak i dalen eller i telt oppe på bjerget.
Dag 19
19. dag: Hinkudalen og mod Gotay 3.600 meter
Ned gennem Hinku-dalen
Retur mod Lukla
Gotay 3.600 m.
Vi skal tilbage mod Lukla, hvilket tager tre lange men flotte dage. Vi går fra base camp i Khare mod Dig Kharka og Dig gletcheren og stiger ned til Thangag. Herfra drejer vi sydover og stiger ned mod Ingkhuelven til de små sæterbygder som Gondishung, Osilo Kharka til Mosom og Gotay, hvor vi overnatter første nat i 3.600 meters højde.
Fra Gotay/Mosom Kharka fortsætter vi sydover indtil omtrent Tashi Ongma, hvor vi langsomt drejer fra Ingkhufloden og begynder den kradse opstignig til Tashi Dingma. Herfra tager vi videre op mod den store boulder ved Thuli Kharka beliggende i 4.300 meters højde.
Vi skal igen krydse det 4.600 meter høje Zatrwa La dobbeltpas. Opstigningen er ret stejl, men dog kun omtrent 300 meter. På den anden side går det ned mod Dudh Kosi dalen og Chutanga, inden vi krydser ned mod Lukla, hvor vi med et er tilbage i klassisk "Everest civilisation" - hyggeligt og dejligt.
22. dag: Fly fra Lukla til Ramechhap, bil til Kathmandu
Fly fra Lukla til Ramechhap
Kørsel til Kathmandu
Eftermiddagen i Kathmandu
Tidlig morgen tager vi over i Luklas lille lufthavnsterminal og checker ind og venter til flyet ankommer, så vi på behørig vis kan komme tilbage til Ramechhap og køre retur til Kathmandu og få et varmt bad på hotellet.
OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris
Ikke inkluderet
Rejseforsikring
Sygeafbestillingsforsikring
Visum til Nepal (vi anbefaler at søge hjemmefra)
Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
Forplejning på trekkingturen (beregn 150-220 kr. pr dag i tehusene) samt frokost/aftensmad i Kathmandu
Personligt klatreudstyr
Personlige udgifter og drikkepenge (beregn ca. 200 USD)
Tilkøb
Herunder kan du se de udvidelsesmuligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Det er ganske uforpligtende at tilvælge udvidelser, som du ønsker at høre mere om, når du bliver kontaktet af en af vores eksperter. Efter du har valgt de ønskede tilkøb, skal du scrolle lidt op til priser (eller klikke her) og fortsætte bestillingen af et uforpligtende tilbud.
Højde: 820 - 6.461 meter (højeste sovehøjde er ca. 5.700 meter)
Type: Trekking og bjergbestigningsekspedition med dansk rejseleder
Antal ekspeditoner: 45 (første Mera Peak bestigning i 1994)
Succes: 45 (senest oktober 2024)
Gruppestørrelse: 9-16 deltagere
Årstid: Vi har altid kørt Mera Peak i efteråret, da det ubetinget er den bedste årstid. Foråret er for ustabilt ved Mera, med forøget skredfare grundet potentielt store snemængder.
Hvorfor Mera Peak ekspedition med Kipling Travel
Fordi Mera Peak nok er Nepals bedste trekking peak ekspedition, og vi kan kun anbefale den foran andre kendte bjerge som Tent Peak og Island Peak.
Vi har arrangeret Mera Peak bestigninger siden 1994 og vi har haft topsucces hvert eneste år siden starten i Kipling Travel. En af grundene er vores højdetilvænning med overnatninger i 3.800 meter, 3.867 meter og 4.320 meter inden vi nærmer os Hinkudalen med Tagnag 4.350 meter og Khare base camp 5.050 meter.
Det giver en stærk akklimatisering og dermed den bedste forudsætning for i højere grad at kunne imødegå højdeproblemer.
Sammenlagt er det blevet til mere end 43 (pr. okt-23) Mera Peak ekspeditioner med en succesrate, der langt overstiger gennemsnittet - og altid med kvalificeret ekspeditionsleder.
Guider, bærere og køkkenhold på trekkingturene i Nepal
Trekking- og vandreturene i Nepal er helt vidunderlige og en stor og fantastisk oplevelse, men de kan også være anstrengende, afhængig af ruten. Var det ikke for de dygtige sherpa-guider og bærerne samt på teltturene også køkkenholdet, ville det være nær umuligt at gennemføre for de fleste af os. Derfor er det vigtigt at skabe gode og rimelige rammer for bl.a. bærernes forhold. Bærervelfærd er vigtigt for os, da vi gennem mere end 30 år i bjergene har set adskillige eksempler på for dårlige kår for bærere/portere rundt om i verdens bjergegne.
Der findes gudskelov efterhånden en håndfuld organisationer, der sikrer bedre forhold for højde-arbejderne rundt om i verden. Det gælder bl.a. ”International Porter Protection Group” (IPPG), som vi har støttet i Kipling Travel, og KEEP der bl.a. har arbejdet for bærernes vilkår i Nepal.
Hverken arbejdsforhold eller løn i Nepal er eller bliver (i alle fald ikke foreløbigt) som her i Danmark. Det betyder dog ikke, at vi skal stoppe med at presse på for at sikre de bedst mulige forhold og hele tiden være med til at rykke grænserne en smule samt udfordre vores samarbejdspartnere rundt om på kloden. Det gør vi gennem vores CSR-arbejde og omfattende Code of Conduct, som skal underskrives af alle, som vi arbejder med.
Nogle af indsatserne i Nepal er:
Vi leverer nødvendigt trekkingudstyr som støvler, jakker, fleecehætter, sokker og briller på vandreture i store højder.
Løn ift. TAAN (Trekking association of Nepal), så ingen skal leve af drikkepenge alene
Bærere skal være myndige, dvs. over 18 år, så der ikke kan være tale om børnearbejde
Mad og overnatningsbudget udover løn
Ekstra madbudget på de helt høje ture og toppe
Bærerne er forsikret på en bulk- dvs. fællesforsikring. Vi dækker også deres læge- og transportudgifter etc., hvis de får en skade eller bliver syge undervejs
Vi har et lille førstehjælpssæt med til staff
Nødvendige briefinger samt kurser om hygiejne og bæredygtighed. Typisk en gang årligt
Vi forsøger at lade dem arbejde sig op til at blive assisterende guider og ultimativt sherpa-guider, såfremt de har evne og lyst. Her sponsorerer vi alle nødvendige kurser (samt evt. briller), inklusive guide-licensen.
Mera Peak trekket og bestigningen går op i ret store højder, eksempelvis sover man i grove træk i samme højde som toppen af Kilimanjaro.
Derfor kan vi kun på det kraftigste tilråde, at du træner inden Mera Peak ekspeditionen. Vi tilråder fysiske aktiviteter ca. tre gange om ugen – meget gerne adskillige måneder op til afrejse.
Træning til Mera Peak minder meget om træning til Kilimanjaro, Elbrus eller trekket Everest base camp. Trekkingturen til Mera base camp er middel-anstrengende vandring, bør baseres på nogle forholdsvis lange vandre- og gåture for at vænne kroppen til at være i gang i mange timer. Her er tempoet ikke afgørende, men en lang tur på det meste af en dag gør underværker. Pak en let rygsæk med frokost og vand, så du vænner dig til at gå med en let dagtursrygsæk.
Derudover er mere konditionskrævende aktivitet vejen til toppen og bedre oplevelse undervejs - Det kan være løb, cykling eller sport som fodbold, badminton, svømning, fitnesscentre osv.
3-5-10 km løb er utroligt effektivt – specielt i kombination med nogle lange gåture op til afrejse på Mera Peak - og glem for gods skyld ikke trappetræningen, der skal gøre dine ben klar til at bære dig op ad bjerget.
Du kan ikke træne højder og akklimatisering hjemmefra og derfor bør du prioritere udholdenheden som værende den vigtigste faktor.
Læs mere om Kiplings anbefalinger til, hvordan du træner til en ekspedition: Træning og forberedelse
Er Mera Peak svær at bestige?
Udfordringer og krav
"From base camp it is possible for a fit party to make the summit and return in one day, given good conditions...............Technically Mera Peak is a straight-forward climb, little more than glacier walking, albeit at relatively high altitude"
Sådan skriver Bill O'Connor i den navnkundige "Trekking Peaks of Nepal (s. 37 & 40). Og det kunne ikke være mere rigtigt og det betyder, at bestigningen ikke kræver specielle tekniske færdigheder, men et godt helbred og en god kondition, fordi bjergbestigning i højder over 6.000 meter er særdeles fysisk hårdt at gennemføre.
Klatreerfaring er ikke en forudsætning, hvorimod det er en fordel, hvis du har erfaring fra tidligere fjeldvandring, eller eventuelle gletcherture. Du kan også på anden måde være fysisk og psykisk kvalificeret. Hvis du er i tvivl om din eventuelle deltagelse i ekspeditionen, på grund af turens karakter er du velkommen til at kontakte os.
Desuden skal det understreges at trekkere sagtens kan deltage, uden at ville bestige Mera, men vil opleve ekspeditions stemningen, og opleve en relativ hård og spændende trekkingtur i højalpine områder. Trekkingturen har vi valgt at graderer som grad C+. Bestigningen af Mera er grad 2C og selve topdagen 2D+ og du kan derfor ikke være for godt forberedt til Mera Peak og du kan læse lidt mere om træning her.
Vejen er målet
-siger østens filosofi. Udtrykket kunne ligesåvel stå som motto for en vellykket bestigning af Mera Peak. Ekspeditionen er for dem, som har lyst til at deltage i en krævende og udfordrende rejse, hvor der fordres stor selvstændighed, men også en vilje til at skabe en god fælles oplevelse.
Målrettethed, viljestyrke og fysisk udholdenhed, er det der får dig på toppen, mens humoristisk sans, en hvis mangel på selvhøjtidlighed, og lyst til at stifte et anderledes venskab på holdet gør vores ekspedition til en succes.
Vi kommer tæt på hinanden og os selv i en intens måned med stærke naturoplevelser. Ikke alt vil svare til dine forventninger. En ting er sikkert; du glemmer aldrig ekspeditionen, den vil dukke op igen og igen, på godt og ondt, resten af livet.
Overnatninger på Mera Peak og udstyr, der bliver leveret på trekket
Vi udleverer en paksæk (ca. 80 liter) til din bagage ved ankomsten i Kathmandu. Den kan du pakke alt dit grej i. Dvs du alene skal have personligt tøj med samt klatreudstyr (kan lejes) og vores forslag til Mera Peak pakkelisten kan du se her
Kathmandu:
I hjertet af Kathmandu bor vi på et godt turistklassehotel som ligger centralt i bydelen Thamel. Vi bor stort set altid på vores gode gamle base camp - Hotel Marshyangdi, som vi har arbejdet med siden det åbnede i 1991. Frokost og aftensmad bestilles på de restauranter vi besøger, morgenmaden er inkluderet.
Trekkingturen:
På trekkingturen til base camp overnatter vi på tehuse. Tehusene (af nogle kaldet lodges) er klassiske, ret simple gæstehuse, som typisk er drevet og ejet af lokale familier. Kvaliteten af tehusene varierer en hel del. Tehusene har ofte et hyggeligt fællesrum, som er opvarmet med en brændeovn. Vi overnatter som regel i dobbeltværelser, men på nogle tehuse kan der være flersengsværelser med 3-4 senge. Værelserne er ikke opvarmede, hvorfor en god sovepose er nødvendig. På nogel tehuse kan man købe sig til optænding for 2-300 rs. Desuden er det muligt at tilkøbe sig et (simpelt) bad dog synes vi du skal spørge om vandet er opvarmet via solvarme, da vi som rejsende ikke skal være med til mere skovhugst, en allerhøjst nødvendigt. Nogle tehuse tager sig betalt for elopladning og wifi (hvor det er muligt). Maden er ikke inkluderet på tehusene, man bestiller efter deres menukort.
På bjerget:
På bjerget, dvs. Mera La og High Camp er vi på vaskeægte højdeekspedition, hvor vi sover i telt (to personerstelte). Her har vi alt køkkengrej (bestik tallerkener, krus etc.) med samt proviant til tre daglige måltider samt al fælles klatre- og sikkerhedsudstyr til bestigningen.
Soveposer: Mange har en sovepose, der akkurat ikke er varm nok. En ny sovepose er (især hvis man ønsker det letteste, mindst voluminøse og bedste - nemlig dun) tit en investering til flere tusinde kroner. En billig løsning er at anskaffe sig en fleece-inderpose, som forbedrer soveposen med 5-6 grader. Med fleeceposen kan du også nøjes med at sove i den ene del, når vi er i lavere områder, i stedet for at eksplodere af varme i en polarsovepose. På den måde får du faktisk sovepose i tre trin. Vær opmærksom på at mange fabrikanters temperaturopgivelser til soveposer, er overlevelsestemperaturer og ikke komforttemperaturer! Vi anbefaler en dunjakke specielt til de kolde trekkingture, men den kan dog med fordel erstattes af kombinationen af varmt undertøj og fleece plus noget vindtæt – altså lag på lag metoden. Mera Peak pakkeliste - se her
Lidt om helikoptere og forsikring
Forsikring og Nepal
Hvis du bliver alvorligt syg eller kommer til skade, kan du blive evakueret af en helikopter med forsikringens godkendelse. Men ved helt almindelig og lettere udmattelse, lettere højdeproblemer, kulde, træthed osv., er man ikke syg. Og så skal du have resten af oplevelserne med ved at gå ned med fuld hjælp fra os. Med andre ord er helikoptere kun til absolut nød og efter lægelig godkendelse.
Husk, at vejen er målet. Nogle glemmer det undervejs, og det er synd, for toppen er blot en minimal del af en Mera Peak ekspedition.
Og så en lille bøn og ord til overvejelse
Det er desværre blevet halvnormalt at hyre en helikopter ned til Lukla igen. Enten fordi det er koldt, man er småtræt eller tror, trekkingturen er “færdig”, blot fordi grænsen er nået. Men for det første mister lokale arbejde, miljøet presses til det yderste. For det andet, er trekket slet ikke overstået. Hele vejen ned ad den anden rute, hvor det bliver varmere fra dag til dag, er både spændende og enormt smuk. Det hører helt klart med til Mera Peak oplevelsen.
Der skal siges, at der kun er meget få Kipling-deltagere, der flyver ned. Men desværre er det samlet set blevet en relativ "ny normal".
Hvis du deltager på Mera Peak ekspeditionen og vælger at forlade bjerget under ekspeditionen er overnatninger, transport og forplejning for egen regning. Også hvis man ønsker at komme et par dage før tilbage til Kathmandu, såfremt der har været succes på bjerget.
Forbehold og ændringer samt Nepals indenrigsflyvninger
Ændringer i dagsprogrammet
Mera Peak er ikke bare en rejse, men en bjergbestigningsrejse, hvorfor vi tager forbehold for ændringer undervejs. Og tros os, der vil komme småændringer i overnatningsstederne inden hele rejsen er gennemført. Vi tilstræber selvfølgelig altid at afvikle rejserne i henhold til programmet, men der vil næsten med garanti komme ændringer og vi er selvfølgelig underlagt lokale forhold herunder force majeure-situationer som politiske problemer og ikke mindst naturkræfter og vejrforhold, der kan hindre vores program. Desuden kan deltagernes fysiske formåen og forsinkede fly- og transportafgange medføre ændringer i rejsen og programpunkter kan derfor risikere at udgå.
Alle vore rejser revideres løbende af os selv, vore rejseledere og samarbejdspartnere samt ikke mindst af vore medlevende deltagere, der alle kommer med gode tilbagemeldinger. Disse revideringer kan medføre småændringer fra rejsen er købt til den finder sted – men du vil altid modtage et endeligt program sammen med afrejsepapirerne.
Om bjergbestigning og hvis du vælger at tage til Kathmandu før tid
Kipling Travel gør udtrykkeligt opmærksom på, at bjergbestigning og klatring kan være forbundet med stor fare for ulykker eller død for en selv og andre deltagere - ikke at det er sket endnu, men vi skylder at være meget klare omkring det. Alle udøvere af bjergbestigning eller klatring skal udtrykkeligt acceptere disse risici og være ansvarlig for deres egne handlinger og over for deres omgivelser. Kipling Travel fraskriver sig ethvert ansvar i forbindelse med evt. ulykker, som sker under bjergbestigning og ekspeditionerne foregår 100 % på egen ansvar.
Hvis en deltager på Mera Peak ekspeditionen vælger at forlade bjerget under ekspeditionen er overnatninger, transport og forplejning for egen regning. Også hvis man ønsker at komme et par dage før tilbage til Kathmandu såfremt der har været succes på bjerget.
Nepals indenrigsflyvninger
Alle nepalesiske luftfartsselskaber er kommet på Europa-Kommissionens liste af flyselskaber, der for tiden ikke må flyve til/fra EU. På rejser med indenrigsfly i Nepal, kan det derfor ikke undgås, at der er flyvninger på selskaber, som for indeværende ikke må flyve til Europa.