Husk at vi har en udvidet og stærk tryghedsgaranti. Du kan trygt bestille din rejse uden frygt for en ekstraregning - den pris, du har bestilt rejsen til, er den pris du rejser til. Aflyses din planlagte rejse med os, grundet Udenrigsministeriets rejsevejledninger, refunderer vi dine indbetalte penge hurtigt.
Du kan læse here vores tryghedsgaranti her
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
På rejsen til Sikkim og Bhutan starter vi i navnkundige Darjeeling som er verdensberømt for sine teproduktion og udsigter til Himalayas tinder. Fra Darjeeling går det nordover til det lille og tidligere buddhististiske kongerige, Sikkim der var selvstændigt indtil 1975. Der skal vi til de primære kulturbyer, inden der køres ned gennem Vestbengalen til foden af Himalaya ved Bhutans grænse.
Herfra skal vi opleve Det lille kongerige Bhutan ligger mellem Tibet, Assam og Sikkim. Vi er i Druk Yul – tordendragens land og eneste stat i verden, der har den tibetanske buddhisme som statsreligion. Bhutan er et dybt eksotisk og et rejsemål gemt langt bag alverdens turistmål. Der er utallige små skatkamre af buddhistiske juveler og flotte klostre og Bhutans særegne dzonger - forter - velkommen til en stor rejse i Himalayas kongeriger.
Vi har været yderst tilfredse med rejsen og gennemførelsen af det hele!
Martin H.
Kan man elske Indien, eller kan man lade være...
Susanne
Vi er vendt hjem fra den mest fantastiske rejse til Sri Lanka, hvor alting bare kørte efter planen. Vi fik alt, hvad vi havde drømt om - og mere til.
Heidi
Tak for en dejlig tur fra os alle 4. Vi har haft en rigtig dejlig oplevelse...
Jan, Boye, Karin og Anne
Det var igen en tur, hvor det hele klappede
Anne og Jannik
Min kone og jeg selv har lige været på fototur med Helle Olsen og Uri Golman
P. Bosholdt
Efter syv timers hård vandring nåede jeg toppen af Stok Kangri klokken ni om morgenen. Himlen var krystalblå og den 360 graders udsigt til alle de omkringliggende bjerge var sublim. Jeg følte mig på toppen af verden og var total overvældet af følelser over at være kommet op.
Marianne
Kære Kipling.
Vi er i lørdags vendt hjem fra en fantastisk rejse til Indien arrangeret af jer. 12 dage med store oplevelser , og ALT fungerede perfekt.
Åse og Michael S.
Rejen til Borneo - SABAH- er helt klart værd at anbefale til andre rejsende. Det er en " LIVSREJSE"!
F. Johansen
Helt igennem dejlig tur. Absolutte højde punkt var Ballon turen over Bagan!
Paul og Lone
TUSIND, TUSIND TAK FOR EN OPLEVELSE FOR LIVET! Gør det gerne om igen.
Lisbeth
En super god tur med en yderst kvalificeret guide Nui Nyi Kyuw, han gjorge livet meget let for mig, i det han på tog si alle tænkelige og utænkelige opgaver til alles tilfredshed.
Per S.
Fuldstændig fantastisk hele vejen rundt ...
Mette M.
Virkelig god og vidende chauffør/guide ...
Villy S.
Det har været den fedeste tur. Har følt mig tryg og kunne mærke at der var styr på det hele.
Henrik a.
Den ultimative rejse for alle ...
Carsten J
Kære Kipling
Lige en hilsen for at sige, at alting har gået rigtig godt. Alle guides og drivere har været på pletten ...
Kirsten
Blot en lille hilsen med 1000 tak ...
Jens og Vivi
Kære Mette,
Vi er nu så småt på vej hjemad. Jeg vil bare sige tak for en helt vidunderlig tur ...
Pia
Du har formået at gøre turen vellykket for os alle ...
Jeg vil gerne sige jer begge to 100.000 tak for en endnu en Kipling tur hvor ALT - simpelthen ALT bare spillede på min og min datters lidt ambitiøse tur på 4 uger til Nepal, Indien og Sri Lanka.
Søren RK
Kære Lars, vi har nu forladt Nepal efter en fantastisk dejlig tur.
Peter W.
Så er vi retur I det kølige danske forår efter en helt fantastisk tur.
Finn og Bente
Så er vi hjemme igen og alle indtrykkene er bundfældet efter en helt fantastisk tur på safari og Zanzibar...
Kiki
Hej Kipling,
jeg er lige kommet hjem fra Aconcagua...
Lotte
Det er vist 4 gang at jeg rejser igennem jer, og jeg må bare sige – at endnu engang så fungerede alt bare...
Jesper K.
Hej Lars,
vi er tilbage fra en super tur i Nepal. Tak for godt arrangement!
Thomas H.
Jordan rejsen Dana til Petra var en fantastisk tur. Turen startede med 5 dages trek, som foregik langs den Jordanske trail, med start i Dana og gik mod Petra.
Jesper SØ.
Vi har haft den mest fantastiske ekspedition til toppen på Afrika’s højeste bjerg.
Kasper
En kort, men meget kærlig hilsen fra Siracusa, hvor vi netop er ankommet.
Bodil
Har besteget kilimanjaro på grupperejse med kipling. Alt fungerede rigtig godt...
Helle J.
Helt fra planlægningens første dag tog Kipling Travel hånd om os...
Hans-Ole J.
Rejsebrev fra Serengeti, Ngorongoro og Zanzibar med nogle få ændringer til stor glæde for os alle 7.
Anne
Det har været en hel fantastisk ferie -
Jette Torp
Bjerge og dal.
Irene
Endnu en gang har familien rejst med Kipling travel til Sicilien, og endnu en gang har vi har haft en super dejlig tur.
Familien Christoffersen
Lige hjemkommet fra en fantastisk tur til Mera Peak.
Anni M.
Stor og hel unik oplevelse
Susanne Kofoed
Fantastisk tur, hvor alt klappede
Dorrit Hansen & Gert Davidsen
Nu er vi så kommet hjem fra vores fantastiske rejse i Sydafrika, og jeg synes lige, at jeg vil sende dig lidt feedback.
Først og fremmest – og måske vigtigst af alt – så har vi været meget tilfredst med servicen og kvaliteten hos Kipling Travel – vi vil klart anbefale jeg til andre, og også meget gerne bruge jer til en anden rejse.
Dorte N
Det var uendelig dejligt at gense / komme tilbage til både Francesco’s juniorsuite i Agriento, og til Giovanna v Antica Cascino.
Bibbi Søgaard
Vil bare sige at Tagliaborsa er SUPER.
Kirsten og Allan Carstensen
Jeg valgte Kipling Travel på grund af Andreas Muldgaards evne til at fange min idé. Andreas lavede et kreativt oplæg, og han gjorde noget, som ingen af de andre bureauer tænkte på. Han involverede sig i at hjælpe mig med vores faglige såvel som sociale program. Lige netop denne hjælp, fik jeg meget brug for.
Sisse Wellejus Hansen - Administrerende Direktør – Skandinavien Elysee Dental
En på alle måder fantastisk rejseoplevelse
Familien Nyrup
Denne rejse har været hele de 56.000 kr. værd
Monika
Vi er nu hjemme igen efter en fantastisk ferie i Peru/Bolivia
Lene B. L.
Nu er vi vel hjemme efter en dejlig uge !! TAK FOR DEN !!
Dorrit og Mads Tarstrup
Jeg havde i mange år haft et stort ønske om en safaritur i Afrika og efter en del research endte vi med at bestille turen hos Kipling med destination Tanzania som nok er et af de bedste steder for safari.
Bente Præstiin
En flot gennemført rejse.
M. Bergmann
Da vi besluttede, at vinterens rejse skulle gå til Australien overvejede vi i lighed med tidligere lange rejser mod øst at brække rejsen over og tage et par dages ophold i Bangkok eller Singapore. Vi besluttede imidlertid, at lade Kipling Rejser undersøge, hvad det ville koste at blive opgraderet hos Emirates til Business Class.
Inger Skov og Vagn Thomsen
Jeg vil lige give en kort tilbagemelding om vores Toubkal-trek i sidste uge.
Vi havde en helt fantastisk rejse – det var en kæmpe oplevelse på alle måder. Naturen, kulturen, bjergene, menneskene … alt er røget ind som stor formueværdi på oplevelseskontoen! :)
Frank og Heidi
Det var et rigtigt trek uden den store dramatik og højdeudfordringer, generelt havde vi i gruppen næsten ingen problemer med mave, højde eller bagagen undervejs. Det var en helt igennem fantastisk ferie, med en masse dejlige mennesker, bjerge og ikke mindst oplevelser.
Lars Olsen
Foerst og fremmest, TAK for en super planlaegning omkring vores Tibet rejse.
Jeg maa sige at alt simpelthen var arrangeret perfekt og vi havde en klar fornemmelse af at en hel del personer havde travlt i kulissen for at faa alt til at klappe omkring vores ferie - uden at vi var saerligt indvolveret.
Trine & Kirsti
Tak for en fantaktisk planlagt rejse , I har med jeres planlægning, jeres
guider i Nepal & Tibet givet os en rejse, oplevelse og indsigt i bl.a.
Tibet og deres vilkår, som vi aldrig vil glemme.
Anita & Peter
Tak for en helt igennem vellykket rejse til Uzbekistan
Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke
andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse.
Anni og Steen Bager
Udtalelser er indsamlet blandt vores rejsende og delt med samtykke
I ankommer tidlig morgen i Delhi. Ved ankomsten er der afhentning og kørsel ind til det centralt beliggende hotel. Her er lidt hviletid, inden I skal ud på en velsmagende rundtur gennem nogle af Indiens snævreste gader.
En lokal guide tager jer med gennem Old Delhi til fods. Her er det dufte og farver, der dominerer indtrykket. Indien er verdenskendt for sit køkken og i særdeleshed sit gadekøkken, og på denne tur kommer smagsløgene først. I kommer mildest talt til at smage på lidt af hvert, både kendte og mindre kendte indiske retter. Guiden kender alle de gode steder og anviser præcis, hvad I bør smage på - og hvad I bør holde jer fra. Turen slutter med en frokost på en af Indiens gamle havelier.
Overnatning i Delhi.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 3
3. dag: Fly til Bagdogra og kørsel til Darjeeling
Fra The Plains til The Hills - fra lavlandet til højlandet
Dorje Ling – Tordenkilens Stad
Fantastisk Darjeeling
Fra Delhi er der transfer til lufthavnen og en god times flyvetur østover til delstaten, West Bengal og den lille by Bagdogra. Vore folk står klar i lufthavnen og herfra går det i bil med jeres chauffør nordover med mere og mere betagende udsyn over bjerge, dale og skove. Jo tættere I kommer på Darjeeling, jo mere fornemmer vi Himalayas nærhed.
Efter at være steget op i The Hills, er der ankomst til en af Indiens mest berømte Hill Stations den navnkundige Darjeeling – eller på tibetansk Dorje Ling – Tordenkilens Stad.
Overnatning i Darjeeling.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 4
4. dag: Darjeeling rundtur
Darjeelings smukke temarker
Tiger Hill og i klart vejr, udsigter til Himalaya
Det berømte Toy Train, Darjeelings minitog
Darjeeling og te er intimt forbundet. Her på Himalayas smukke, grønne skråninger ligger nogle af verdens største te-plantager. Darjeeling er en herlig bjergby i 2.130 meters højde med knap 150.000 indbyggere fra forskellige dele af Himalaya.
Grundet niveauforskellene er gaderne forskudt i forhold til hinanden og forbundet af trapper – en gåtur i Darjeeling kan hurtigt blive en by-trekking - en skøn oplevelse. I skal også besøge en af Darjeelings fantastiske teplantager og lære om kunsten at avle og fremstille (verdens bedste) te.
På klare dage er det et must at se solen stå op over Kanchenjunga fra Tiger Hill, der ligger i 2.590 meters højde. I klart vejr anes Mt. Everest i det meget fjerne. Er I besat af en gal bjergbestiger, skal I naturligvis besøge Darjeelings bjerginstitut. Tenzing Norgay der sammen med Edumd Hillary besteg Everest i 1953, var i mange år leder af instituttet.
I skal også en tur med Darjeelings legendariske Toy Train, den gamle smalsporede jernbane, som briterne opførte i 1881. Toget snor sig stadig langsomt af sted med de gamle damplokomotiver og er en sjov oplevelse. Darjeelings Toy Train er nu på UNESCO's liste over verdensarv.
Overnatning i Darjeeling.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 5
5. dag: Darjeeling til Sikkim og hovedstaden Gangtok
Fra Vestbengalen mod højlandet
Det tidligere kongerige, Sikkim
Gangtok, Sikkims lille hovedstad
Rejsen fortsætter fra Darjeeling til hovedstaden i Sikkim, Gangtok. Sikkim var tidligere et af verdens mindste lande, men fra 1975 en indisk delstat kilet ind mellem Nepal, Bhutan og Tibet.
Hovdstaden Gangtok der er en miniput med omkring 100.000 indbyggere, er bare en anderledes hovedstad, som den ligger ved den strømmende Rora flod. Udsigterne til Sionolchu og ikke mindst Kanchenjunga i nord, er på en god dag, intet mindre end falebagtige.
Overnatning i Gangtok.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 6
6. dag: Gangtok og Rumtek klosteret
Det Tibetanske Namgyal Institut
Udsigter til Kanchenjunga
Rumtek klosteret - hovedsæde for Karmapa
De mange buddhistiske templer vidner om nærheden til Himalaya, og når I ser den hvide gompa med bjergene i baggrunden, føler I jer hensat til Kathmandu før bjergturismens dage. Det Tibetanske Namgyal Institut rummer en enestående samling litteratur og kunstgenstande om buddhisme. Instituttet er omgivet af stedvis, oprindelig skov, med et rigt fugleliv, og har et mageløst udsyn mod mægtige Kanchenjunga – verdens tredjehøjeste bjerg.
Klosteret for den 3. højeste inkarnation inden for den tibetanske buddhisme Karmapa er Rumtek klosteret, der ligger på en skråning over for Gangtok. Selve klosteret er opført for nyligt, men følger stringent arkitekturen fra traditionelle tibetanske klostre, komplet med bedemøller og bedeflag. Rumtek er en fantastisk oplevelse, som selvfølgelig skal opleves på denne tur. Om eftermiddagen returneres der til Gangtok.
Der er en udflugt nær Gangtok til Fambong La, denne tilladelse skal lige hjem, før I har det endelige program for dagen. Kørsel i ca. 45 min. fra Gangtok til Pangthang, hvor der skal vandres til Goli Thar, der har en flot udsigt til Kanchenjunga og Gangtok mv.
Overnatning i Gangtok
Morgenmad er inkluderet.
Dag 7
7. dag: Kalimpong, mod The Deodars
Kalimpong, den klassiske port til Tibet
Prins Peters hjem i 7 år
Mellem højland og lavland
I kører sydøstover til Kalimpong, der har 50.000 indbyggere og ligger i 1.250 meters højde ved foden af mægtige Himalaya nær grænsen til Bhutan. Kalimpong er centreret omkring to floder, ifølge overleveringen var det to forbudte elskende, der måtte flygte fra Himalaya. Den ligger ved den gamle karavanevej til Tibet, hvilket bliver nærværende under de to ugentlige markeder, hvor tibetanske flygtninge faldbyder originale varer. Der findes flere buddhistiske klostre med værdifulde samlinger af skrifter side om side med kirker, da byen i 1800-tallet var center for skotske missionærer. Kalimpong omgives af dybe, frodige dale, der indbyder til lange gåture. Den er på mange måder en uforstyrret, lille udgave af Darjeeling, langt mindre besøgt og med et mere autentisk præg.
Og så en lille dansk forbindelse: Grundet den kinesiske besættelse af Tibet strandede den Tredje Danske Centralasiatiske Ekspedition i 1950 i den lille bjergby Kalimpong, som klassisk var porten til Tibet. Ekspeditionsleder var intet mindre end HKH Prins Peter af Danmark og til Grækenland. I Kalimpong indsamlede Prins Peter en fantastisk samling etnografiske informationer, overleveringer og genstande fra den store tibetanske flygtningestrøm. I alt boede Prins Peter syv år i Kalimpong
Overnatning i Kalimpong.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 8
8. dag: Gennem Vestbengalen til Phuntsoling i Bhutan
Gennem Vestbengalen til Phuentsoling
Temarker og skovklædt lavland
Temarker og skovklædt lavland
Fra Kalimpong går det i en fuld køredag gennem telandskaber og marker i Vestbengalen. For godt 150 år siden opdagede den danske kirurg og botaniker Nathaniel Wallich adskillige nye planter under et ophold i Serampore, den gamle danske tropekoloni ved Huglifloden nord for Calcutta. Blandt opdagelserne var Assam teplanten (Camellia sinensis var. assamica), hvilket blev ganske afgørende for den senere udbredelse af teproduktionen i Indien.
I fortsætter ad "sletterne" inden det går nordpå til den næsten vanvittige handelsby - Jaigaon, hvor vi stemples ud af Indien. For enden af hovedgaden i toppen af byen drejer vejen og allerede her ser vi forskellen i orden og renlighed. Der fortsættes til grænsen. I stempler efter en lang køredag ind i Bhutan på Drungkhag kontoret, og det går til Phuntsoling. Phuntsoling er Bhutans primære vindue til Indien – og dermed omverden.
Overnatning i Phuentsoling
Morgenmad og aftensmad er inkluderet.
Dag 9
9. dag: Timphu – Bhutans hovedstad
Fra grænseland til Bhutans højland
Den smukke klosterborg, Simtokha Dzong
Thimphu, Bhutans hovedstad
I skal fra lavlandet tilbage til højlandet. Om morgenen køres nordøst til Bhutans hovedstad Timphu der er landets største by. Undervejs stoppes ved Simtokha Dzong fra 1627 der ligger på en flot bjergryg. Det er Bhutans ældste kloster-dzong og huser i dag skolen for buddhistiske studier.
Der er overnatning i Timphu, som må kandidere til en af verdens mindste hovedstæder.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 10
10. dag: Timphu, rundtur
Klosterborge - Dzonger, kultur og smukke landskaber
Nationalbiblioteket og Memorial Chorten
Den 50 meter høje Buddhastatue
Dagen tilbringes i en af verdens mest usædvanlige hovedstæder. Det er en travl lille handelsby, men uden de store problemer, vi ofte ser i de asiatiske hovedstæder. Efter en tur på hovedstrøget Norzim Lan går det videre til Tashichho Dzong beliggende nær floden. Timphu byder også på tangkha-skolen, det smukke nationalbibliotek og Memorial Chorten. Desuden skal den godt 50 meter høje Buddha Dordenma opleves - og ikke mindst udsigen udover Thimphudalen.
Eftermiddagen er fri på egen hånd.
Overnatning i Thimphu.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 11
11. dag: Over Dochu La til Punakha
Dochu La passets rhododendronskove
Den gamle vinterhovedstad, Punakha
Punakha Dzong
På smukkeste vis køres ud af Timphu-dalen og langsomt op i højlandet. Køreturen gennem et smukt opdyrket land kommer bl.a. til den lille tibetanske by - Hongtso, 2.850 meters højde. Om foråret er området overstrøget med masser af blomster, bl.a. smukke kugleprimula. Efter endnu et par timers kørsel når I en rododendron skov med masser af røde rododendrontræer og hvide magnolia, der begge blomstrer i foråret. Efter en smuk køretur når I til Dochula passet, 3.150 meter. Her er en stor stupa med fabelagtig udsigt til Bhutans høje bjerge mod nordøst. På østsiden af passet er skoven om muligt, endnu flottere og rig på alt fra rododendron til magnolia, silkefyr og eg blandt mange arter.
Det er en flot køretur hele vejen til den dejlige Punakha-dal, hvor der er varmere end i Timphu og Paro. Her gøres stop for at besøge den gamle hovedstad Punakha og ikke mindst klosterborgen Punakha Dzong, der hører til Bhutans smukkeste. Den stolte dzong ligger, hvor Mo og Pho Chu (fader- og moderfloden) flyder sammen, den spejler sig i floden og i det stillestående vand langs de vældige mure vokser lotusblomster. Punakha er Bhutans vinterhovedstad – og var hovedstad indtil midten af 1960’erne.
Overnatning i Punakha.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 12
12. dag: Wangdiprodrang og Punakha
En af bhutans flotteste klosterborge
Klosterliv, munke og smuk natur
Punakha
Formiddagen tilbringes i Punakha-området for at se de forskellige seværdigheder - ikke mindst den store dzong og efter frokost køres til Wangdipodrang, der ligger under 1 times kørsel fra Punakha. Her er den berømte dzong, som spillede en afgørende rolle da Bhutan blev samlet.
En flot dag i det klassiske Bhutan.
Overnatning i Punakha.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 13
13. dag: Fra den gamle vinterhovedstad til Paro
Mod Parodalen, "indgangen til Bhutan"
Det flotte Rinpung Dzong
Paro Drugyel Dzong, sejrens fort
I kører den smukke vej til Paro, også kaldet porten til Bhutan. Paro har en lille hovedgade med lidt sjove butikker og et folkeliv, som absolut er et besøg værd.
Der er udflugt til Paro-dalen for bl.a. at se det symmetriske og flotte Rinpung Dzong fra 1646. Det er opført af Shabdrung Ngwang Namgyal, Bhutans første religiøse overhoved og konge. Ved floden nedenfor dzongen kan I i vintermånederne være heldig at se den yderst sjældne ibisnæb. Turen går også til Ta Dzong, det flotte, runde fæstningstårn der nu er nationalmuseum. Derefter Dungtze Lhakang og et stykke uden for Paro Drugyel Dzong, sejrens fort.
Overnatning i Paro.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 14
14. dag: Paro og Taktsang klosteret
Rinpung Dzong, Kyichu Dzong og Ta Dzong
Paros sjove og fine arkitektur
Taktsang klosteret - Tigerhulen
Vi skal opleve Bhutans mest berømte kloster, Taktsang klosteret, også kaldet Tigerhulen. Taktsang ligger som en ørnerede i godt 3.000 meters højde. Selve beliggenheden er svimlende – højt oppe på en stejl klippeside på næsten 700 meter med direkte kig ud over Paro dalen.
Fra Paro er der godt 15 min. kørsel til udgangspunktet for dagens flotte vandretur. Vandreturen op til den lille cafe tager 1½-2 timer og den halve tid ned. Fra cafeen, efter et lille hvil, er der 30-40 min. op til Taktsang View Point og yderligere 10 min. til selve klosteret.
Taktsang klosteret er et meditationscenter grundlagt af Guru Rinpoche (Padma Sambhava), der ifølge en bhutanesisk legende er kendt som en stor mystiker, magiker og tantriker, der kom flyvende hertil på ryggen af sin tiger og førte buddhismen til Bhutan. Deraf navnet Taktsang.
Vandreturen til Tigerhulen, Tigers Nest, kræver almindelig god fysisk form. Vi anbefaler, at I medbringer gode vandresko og vand på turen.
På tilbagevejen ses Kyichu Lhakang fra det 7. århundrede, et af landets ældste klostre.
Overnatning i Paro.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 15
15. dag: Fly Paro til Delhi samt hjemrejse
Sidste dag i Bhutan
Afrejse mod Indien
Delhi
Transfer til lufthavnen og fly fra Paro til Delhi, hvor I bliver mødt i lufthavnen og kørt til jeres hotel.
Overnatning i Delhi på lufthavnshotel.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 16
16. dag: Ankomst til Danmark
Afhentning. Til lufthavnen
Fly mod Danmark
Velkommen hjem
I dag slutter en begivenhedsrig rejse. I bliver kørt i lufthavnen for at begynde hjemrejsen mod Danmark, hvor I ankommer i løbet af dagen.
Velkommen hjem.
Mad er inkluderet på flyrejsen.
Dag 1
Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark
Mod Indien samt
Sikkim og Bhutan
Læs mere
Dag 2
Ankomst Delhi på vej mod Sikkim og Bhutan
Ankomst Delhi, Indien
Til hotellet
Food walk i Old Delhi
Læs mere
Dag 3
Fly til Bagdogra og kørsel til Darjeeling
Fra The Plains til The Hills - fra lavlandet til højlandet
Dorje Ling – Tordenkilens Stad
Fantastisk Darjeeling
Læs mere
Dag 4
Darjeeling rundtur
Darjeeling rundtur
Darjeelings smukke temarker
Tiger Hill og i klart vejr, udsigter til Himalaya
Det berømte Toy Train, Darjeelings minitog
Læs mere
Dag 5
Darjeeling til Sikkim og hovedstaden Gangtok
Fra Vestbengalen mod højlandet
Det tidligere kongerige, Sikkim
Gangtok, Sikkims lille hovedstad
Læs mere
Dag 6
Gangtok og Rumtek klosteret
Det Tibetanske Namgyal Institut
Udsigter til Kanchenjunga
Rumtek klosteret - hovedsæde for Karmapa
Læs mere
Dag 7
Kalimpong, mod The Deodars
Kalimpong, den klassiske port til Tibet
Prins Peters hjem i 7 år
Mellem højland og lavland
Læs mere
Dag 8
Gennem Vestbengalen til Phuntsoling i Bhutan
Gennem Vestbengalen til Phuentsoling
Temarker og skovklædt lavland
Temarker og skovklædt lavland
Læs mere
Dag 9
Timphu – Bhutans hovedstad
Fra grænseland til Bhutans højland
Den smukke klosterborg, Simtokha Dzong
Thimphu, Bhutans hovedstad
Læs mere
Dag 10
Timphu, rundtur
Klosterborge - Dzonger, kultur og smukke landskaber
Bedste rejsetid: Medio september til ultimo november og medio marts til ultimo maj
God rejsetid: Primo december til medio marts
Type: Individuel kulturrejse med privatchauffør samt rundture i alle byer med guide og entreer ved seværdigheder
Individuel tilpasning: Dette er en Kipling skræddersyet rejse med daglig afrejse. Den kan desuden forlænges eller forkortes, dvs. tilpasses efter ønske