Anakondaen - den store og stærke slange
Anakondaen lever i jungler, regnskove og sumpe i Sydamerika. Anakondaen, som ofte bliver betegnet som den grønne anakonda, er den største og stærkeste slange i verden. Den kan blive ligeså tyk som et traktordæk og kan veje helt op til 250 kilo, hvilket også svarer til vægten på 3 voksne mænd. Anakondaen er uden tvivl et imponerende syn og et dyr man sent vil glemme.
Fakta om anakondaen
| Sted: | Sydamerika, øst for Andesbjergene |
| Levealder: | 50 år |
| Vægt: | 100 til 225 kilo |
| Størrelse: | 5 til 8 meter lang |
| Føde: | Rovdyr, lever af friskfanget kød |
| Antal: | Ukendt |
| Funfact: | Efter parringen kan hunnen finde på at æde hannen, fordi hun mangler “energi”. |
Kendetegn
Anakondaen er den slange i verden, der er tungest og tykkest. Det er dog ikke nødvendigvis den længste. I længden kan den overgås af Netpytonen i Asien. Anakondaen vejer gennemsnitlig 100 kilo, men der er set flere eksemplarer på, at den kan veje over 225 kilo. Derudover er den omkring 5 til 8 meter lang og måler ca. 1 meter i omkreds. Hunnen bliver meget større end hannen. Grunden til det vides ikke.
Anakondaen er mørkegrøn med runde, sorte pletter på ryggen. I de våde områder, hvor den færdes, falder farverne på ryggen fuldstændig ind med omgivelserne. Derfor kan den sommetider være svær at spotte, når den ligger i vandoverfladen. Anakondaens sider er også mørkegrønne med sorte pletter, hvori der er gule pletter i midten. Anakondaen er kraftigt bygget med et stort hoved og en tyk, muskuløs nakke. Dens øjne og næsebor sidder på toppen af hovedet. Det gør, at slangen kan se og ånde selvom resten af kroppen er neddykket.
Føde
Anakondaens spisekort er stort. Anakondaen er et rovdyr, som kun lever af friskfanget kød. Dens bytte skal have en passende størrelse, så slangen ikke skal arbejde for meget, med at få sit bytte spist. Det bytte, der typisk bliver valgt er tapirer, flodsvin, store gnavere, hjorte, fisk, skildpadder, fugle, får, hunde og vandlevende krybdyr. Nogengange kan den også finde på at snige sig ind på en jaguar, og spise den.
Når anakondaen skal fange sit bytte, foregår det typisk ved at den ruller sig sammen og gemmer sig i enten vand eller langs floden. Her venter den på at angribe dyr, der skal ned til floden for at drikke. Slangen bider derefter byttet med sine skarpe tænder og hiver det med ned under vandet.
Slangen benytter sig også af kvælning som metode til at få byttet til at stoppe med at trække vejret. Det gør den ved, at den snorer sin store og kraftige krop omkring byttet og klemmer, hver gang de prøver at trække vejret. Derefter sluges byttet i en mundfuld med hovedet først. Denne proces tager lang tid og anakondaen nyder dermed hver eneste “bid” af sit bytte. Fordøjelsessystemet for en anakonda tager lang tid, og efter et stort bytte sover anakondaen i flere dage. Der er også set eksempler på, at en anakonda ikke har spist i et helt år, efter et meget stort bytte.
Drægtighed
Hunnen afgiver nogle duftstoffer, når hun er klar til at yngle, for at lokke hannen til. Duftsporene spredes typisk med vinden, som hannen hurtigt opfanger og følger. Der er nogle gange op til 12 hanner omkring hunnen, hvor der kan gå op til en måned, før hunnen vælger, hvem hun vil parre sig med. Parringen sker under vandet, her presser hannen sin krop ind mod hunnens, mens han lægger sit hoved på hendes nakke.
Efter parringen kan hunnen finde på at æde hannen, fordi hun mangler “energi”. Anakondaen er drægtig i 6 måneder, hvor hunnen beholder æggene inden i sig, indtil de klækker. Efter et halvt år “føder” hun de levende unger og kan få op til 100 babyslanger, der hver er 60-70 centimeter lange. De små anakondaunger kan få timer efter klækningen allerede svømme, jage og klare sig selv. De bliver kønsmodne i 3-4 års alderen og bliver ved med at vokse livet igennem.
Flokdyr
Det meste af en anacondas liv er tilbragt alene. Her har anakondaen sit eget jagtterritorium, hvor den holder til. Dette bliver dog ændret når regntiden kommer, hvor hannen og hunnen flirter og får et godt indtryk af hinanden. Anakondaen er aktiv om natten, hvor den tilbringer mest tid i vandet. Derfor bliver den også kaldt vandboaen. Når anakondaen befinder sig på land, bevæger den sig normalt langsomt, grundet dens tunge vægt og store krop. Men i vandet kan den komme op på en overraskende stor fart - både når den svømmer i overfladen og under vandet.
Familie
Anakondaen hører til familien boaer, som alle er kvælerslanger. I denne familie findes der omkring 40 forskellige arter. Den mest nærtstående familie til boaer er pytoner, her er alle også kvælerslanger. I pyton-familie er der omkring 26 forskellige arter. Disse to familier bliver mange gange slået sammen til én familie, fordi de begge kun udgøres af kvælerslanger. Anakondaen (grønne anakonda) nærmeste slægtning er den gule anakonda. Disse to slanger kan godt ligne hinanden og lever de samme steder. Den gule anakonda bliver dog “kun” 2-3 meter lang og skællende på undersiden af halen er vidt forskellige hos de to arter.
De rejsendes spørgsmål om anakondaen
Som udgangspunkt nej.
Anakondaer vil aldrig med vilje angribe et menneske, og er faktisk mere bange for mennesket end vi tror. Mange historier har beskrevet at anakondaer enten skulle have angrebet mennesker og spist mennesker, disse historier er dog ikke altid sande. Det sker yderst sjældent at en anakonda angriber mennesker, og der skal være noget helt galt for anakondaen, hvis den gør dette. Det er blevet bevist at en anakonda har angrebet et menneske, men spist et menneske, er ikke dokumenteret. Det tætteste bevis vi kommer på at anakondaer spiser mennesker, er da Discovery i et forsøg lader et menneske blive spist levende af en anakonda. Projektet måtte afblæses, da forsøgspersonen brækkede skuldrene, da anakondaen forsøger at spise manden.
Anakondaen er en kvælerslange.
Anakondaen dræber ikke sit bytte med gift, men derimod kvæler anakondaen sit bytte. Anakondaen slår sit bytte ihjel med ren muskelkraft. Den snor sig rundt om sit bytte, ligesom en spiral og klemmer så hårdt til, at byttet enten bliver kvalt eller ikke kan få lov til at trække vejret, fordi dens hjerte ikke slår ordentlig.
Anakondaen sluger sit bytte i én mundfuld, og tygger derfor ikke sin føde. Slangens kæber sidder ikke sammen bagtil som hos os mennesker, og kan derfor åbne sit gab uhyggeligt meget. En kvælerslange kan sluge dyr der er lige så tykke, som det tykkeste sted på slangens egen krop. Det vil svare til, at vi mennesker, ville kunne sluge et får i én bid. Anakondaer spiser ofte store dyr som flodsvin, hjorte, tapirer, alligatorer og jaguarer i én mundfuld.
Andakondaen lever kun i Sydamerika.
Mere specifikt er slangen udbredt i den nordlige del af Sydamerika, øst for Andesbjergene. De fleste anakondaer kommer dog hovedsageligt fra Amazon-floden i Brasilien og Orinoco-flode i Venzuela. Anakondaen lever typisk i tropiske regnskove, savanne, græssletter, buskstepper og løvskove. Anakondaen bruger det meste af dens dag i vand, og vil derfor altid leve meget tæt ved vand. Den hviler sig tit i huler eller kravler op i træer ved flodbredden for at hvile. Den kan bedst lide stillestående og langsomt strømmende vand, og bryder sig derfor ikke om hurtig svømmende vand.
Anakondaens største fjende er mennesket
Man skulle tro at en anakondaens største fjende var et stort dyr, men dette er ikke tilfældet. Mange anakondaer bliver dræbt af den lokale befolkning, fordi befolkningen simpelthen frygter slangen. Dog vil anakondaen altid så vidt som muligt undgå nogen kontakt med mennesket. Derudover bliver mange af dens levesteder ødelagt af mennesket, derfor holder man et skarpt øje til bestanden af anakondaer, så man ikke kommer til at udrydde arten.