Før afrejse til Argentina
Det er en god ide at forberede sig hjemmefra, inden du drager afsted på dit argentinske eventyr. Det paradisiske Argentina har uden tvivl en tung europæisk kulturarv efter at have fungeret som spansk koloni i mange år. Alligevel stikker Argentina ud af verdenskortet som landet der både favner det iskolde Ildland og de eksotiske nordlige egne.
Så hvordan er det lige med Argentina? Hvilken lommeordbog skal du pakke? Hvilke vacciner er nødvendige og skal du søge om visum før indrejse? Vi besvarer alle disse spørgsmål og mere til på denne side. Du kan godt begynde at glæde dig til en eksplosion af nye indtryk og oplevelser.
Pas & Visum
Uanset hvor i verden din rejse skal tage dig hen, så er det uhyrligt vigtigt, at du læser op på reglerne for det pågældende land, hvad angår pas og visum. Disse informationer opdateres løbende på um.dk.
Når du rejser til Argentina behøver du ikke søge om visum, såfremt at du maksimalt opholder dig i landet i 90 dage. Det er muligt at forlænge dit ophold ud over de 90 dage ved betaling af et gebyr. Naturligvis skal dit pas være gyldigt under dit ophold, men derudover er der ingen særskilte krav til passets gyldighed. Du kan ligeledes rejse i Argentina på et dansk nødpas.
Vaccination ved rejse til Argentina
Når du skal rejse til Argentina eller ethvert andet sted i verden, er det vigtigt, at du tjekker hvilke vaccinationer, du skal have inden afrejse. Argentina er Sydamerikas anden største land og strækker sig derfor over flere forskellige klimazoner.
Med Andesbjergene stikkende op i vest, det iskolde Ildland i syd og tropiske latinamerikanske aner i nord, kan det ikke undgås, at der i Argentina er en del fremmede bakterier. Sørg for at forhøre dig med din læge om, hvilke vaccinationer du behøver.
Du kan altid kontakte en af Danmarks mange vaccinationsklinikker. Du finder et overblik over disse hos Danske Lægers Vaccinations Service. Her kan du finde flere informationer om, hvilke vaccinationer du har brug for ved rejse til Argentina.
Læs mere om hvilke vaccinationer du skal have, når du rejser til Argentina.
Valuta i Argentina
Den argentinske møntfod hedder Argentinsk Peso (ARS). Her svarer 1 ARS til 0,16 DKK. Når du rejser til Argentina, kan du dog med stor fordel medbringe amerikanske dollars (USD). Disse kan omveksles alle steder i Argentina.
Større hoteller og butikker tager desuden også imod MasterCard, Visa, Diners og American Express ved rundrejse i Argentina. Prisniveauet er lavere i Argentina end i Danmark, og du kan derfor leve forholdsvist billigt i det smukke land.
Sprog i Argentina
Rejser du til Argentina, skal du pudse dine spanske gloser. Dialekten i Argentina får dog landet til at skille sig ud fra andre spansktalende lande. Mange argentinske indvandrere har gennem generationer bevaret et europæisk andetsprog.
Før den spanske kolonisering talte argentinerne forskellige indianske sprog, hvoraf 15 af disse fortsat tales af omkring 400.000 argentinere i dag. Blandt de vigtigst bevarede er sproget gueche, som tales ved grænsen i Bolivia.
Tidsforskel mellem Argentina og Danmark
Som udgangspunkt er Argentina fire timer bagud i forhold til Danmark. Her skal der dog tages højde for sommer- og vintertid, da Argentina kun benytter vintertid. Hvis det er sommertid i Danmark, skal du regne med en tidsforskel på fem timer.
Argentina ligger i tidszonen UTC -3. Dette er samme tidszone som Grønland, hvilket man godt kan blive overrasket over, da mange har en forestilling om at Argentina ligger længere vestpå. Argentina Time (ART) benyttes hele året, hvilket udgør den førnævnte variable tidsforskel i forhold til Danmark.