Efter 15 år i biokemiens verden, tog jeg springet og skiftede til rejsebranchen – for en rejsetosse som mig et ønskejob - hvor ellers kan man få lov at snakke rejser dagen lang og så oven i købet få penge for det!
Jeg har snart været rigtig mange steder i verden og hører til dem, der godt kan gå lidt i panik, hvis ikke jeg har mindst én rejse i støbeskeen indenfor nær fremtid. Folk spøger tit om, hvad der har været den bedste rejse – helt umuligt at svare på, de har på hver deres måde alle sammen været ”den bedste”.
Nå, men selvom jeg har haft fantastiske oplevelser mange steder, så er det nok Afrika, som er gået mig mest i blodet. Der kan jeg blive ved at vende tilbage til. Selv om de afrikanske lande er utrolig forskellige mht kultur og natur, så er der alligevel en særlig ”stemning”, der går som en rød tråd gennem landene.
Til hverdag sidder jeg på Kiplings kontor, hvor jeg snakker med kunder og sammensætter rejser til de fleste af vores destinationer. Derudover har jeg også ansvar for at udvikle vores Afrika program – et job der jo heldigvis ind imellem medfører lidt rejseaktivitet