Juan Carlos har boet i Danmark i en årrække, men bor i dag i Colombia, hvor han arbejder med turisme. Juan står for lige dele kulturrejser, eventyrrejser, trekkingture og ekspeditioner og er en af vores mest aktive rejseleder.
Juan er en erfaren fotograf og en aktiv (og usandsynlig dygtig) klatrer og bjergbestiger. Juan har nær 30 års klatreerfaring fra bl.a. Colombia, Venezuela, Ecuador, Peru, Chile, Argentina, Brasilien og Patagonien. Desuden har han klatret i USA, Ladakh og Zanskar og i Europa. Juan har ledet rejser for os overalt på jorden - i Kina, Tyrkiet, Tibet, Nepal, Pyrenæerne, Mexico, Elbrus, Kilimanjaro, Aconcagua, Salkantay, Huayhuash, Ecuador og Galapagos - for at nævne lidt.