Signe bor for tiden i Bhutan, hvor hun arbejder som journalist og skriver om Bhutans udvikling. Tidligere har hun arbejdet for Danida og FN i Bhutan. Derudover har hun skrevet en universitetsafhandling om landets officielle og unikke udviklingsmål, bruttonationallykke. Signe er kandidat i statskundskab og journalistik.
Hun har rejst og trekket over hele verden: fra Himalayas tinder til Marokkos markeder, fra asiatiske storbyer til den anatolske højslette. Hun har boet i nomadetelte i Centralasien, snehuler i Norge og i nonneklostre i Tibet og i Burma.