Er din bærer forsikret ?

For efterhånden mange år siden løb vi ind i en brat opvågning på vej rundt om Manaslu. Her gik vi direkte over fire, døde, indefrossede bærere i Larkya La passet på 5.213 meter. Nogle af dem halvt i sneen, andre siddende som om de skuttede sig i kulden. En køkkendreng havde i 1998 så slem hjerneødem, at han var døden nær og kun overlevede ved rent held. Og jeg kunne nævne flere eksempler, men i foråret 2001 i Khumbu fik jeg nok og må stille spørgsmålet: ”er din bærer forsikret” ? 

Efter den oplevelse har vore trekkingansatte være forsikret efter bedste nepalesiske standard (der dog sagtens kunne være bedre). Desuden er der adgang til lægehjælp for familien til den ansatte. Senere har jeg fundet ud af, at det er de færreste firmaer i Nepal, der rent faktisk har forsikringer for deres ansatte. Og dette kan, for mig at se, kun ske ved at lægge pres på sin samarbejdspartner.

Min tragiske oplevelser

Ved en senere lejlighed i Khumbu (Everest-området) kom så igen et chok og min reaktion var: ”nu kan det være nok”! På vej med en gruppe mod Everest Base Camp og Kala Pattar havde vi en person med lungebetændelse i Pheriche. Han skulle flyves ud med helikopter, da nedturen ville være for hård. Det lyder dramatisk, men var det ikke og hans egen version lyder da også således: ”jeg må være den den friskeste, der nogensinde er reddet ud af Khumbu”. En time før helikopteren ankommer falder en bærer sammen 100 meter fra Pheriche hospitalet. Han bliver fundet af en nepaleser og hjulpet til Dr. Allan på hospitalet. Diagnosen er klar: akut lungeødem (hape) med 70 % vand i lungerne. Han havde fråde om munden og hostede slim og blod op. Efter Dr. Allans udsagn ville han have været død i løbet af et par timer uden redning. Han fik medicinsk behandling, ilt og ophold i tryktank (gamow bag).

Han var blevet sendt ned fra Gorak Shep af et trekkinghold fra Regal Expeditions uden en hjælpende hånd (bærer-ven eller kollega fra trekkingholdet), uden penge til mad, lidt lommepenge eller navn på Sirdar og leder af gruppen. Altså efter princippet ”fanden tager den bageste”. Han kom med vores helikopter og i Kathmandu på Teaching Hospital og har det nu godt – men havde stadig været død uden dette lykkelige sammentræf.

Ved ankomsten til Gorak Shep gik jeg over til det Schweiziske trekkinghold og fik fat i lederen. Denne var ingen ringere end en ganske berømt tysk ekspeditionslæge uden navns nævnelse her. Hans første kommentar var ”at vi ikke skulle blande os i deres gruppe, at de ikke havde sendt nogle tilbage. Nåja måske en, men han havde kun lidt hovedpine – samt at der ikke er publiceret én eneste artikel om højdesyge de seneste 15 år”? I situationen forekom det ganske grotesk, men jeg måtte jo sige det som det forholdt sig og at han kunne få yderligere oplysninger på hospitalet i Pheriche. Slut!

Hans totale mangel på moral og eventyrlige ansvarsflugt er, for mig, et skræmmende eksempel på, hvordan en del af turismen fungerer i Nepal (og mange andre tredjeverdenslande) – og det kan vi ganske simpelthen ikke være bekendt. Indtil det bliver lov, må vi spørge os selv: når vi har råd til at bruge mange tusinde kroner på en rejse til Nepal, har vi så ikke også råd til at have vores bærere og trekkinghold forsikret?

Små foranstaltninger inden du skal af sted

Generelt kan det siges, at jo længere du skal væk fra de mest besøgte områder som Annapurna (64.000 trekkere), Solu-Khumbu/Everest (35.000 vandrere) og Langtang-Helambu (12.000 vandrere indtil jordskælvet), jo bedre udstyr skal du have til dine bærere - herunder en forsikring. Derudover kunne følgende retningslinier være på sin plads:

• At din bærer og guider er forsikret og har rimelige forhold i det firma de er ansat i. 
• At din bærer/bærere har nok tøj/udstyr med til at gå i højderne (eks. på Annapurna Rundt): fodtøj, varmt tøj, solbriller, hue, tæpper etc.
• At du ikke kun har medicin med til dig selv, men også til din bærer/bærere.
• At en bærer/bærere ikke bliver fyret pga. sygdom.
• Hvis en bærer/bærere er syg, at han så aldrig bliver sendt ned alene – eller uden penge til mad mm. Og at der har været ordentlig rådslagning om sygdommen inden han bliver sendt af sted.
• Sørg for at have bærer/bærere, som er vant til at gå i højderne, hvis du skal over 4.000 meter. En lavlænding fra eks. Pokhara er lige så udsat for højdesyge som dig selv.

God tur i bjergene!