Chimpansen - menneskeaben

Fakta om chimpansen

Chimpansen minder kropsmæssigt om menneskets krop. Posituren med et hoved, arme og ben og forholdsvis lang overkrop, gør det muligt for chimpansen at gå oprejst som mennesket. Chimpansens krop er dækket med groft sort hår, med undtagelse af ansigt, fingre, håndflader, tæer og fodsåler. Det helt særlige ved chimpansen i forhold til andre aber er, at den har meget fintfølende fingre og derfor er den meget koordineret og motorisk med sine hænder - ligesom mennesket er det. Det skyldes bl.a. dens tommelfingres placering. Dens storetæer er ligeledes udviklet som tommelfingeren, hvilket gør chimpansen motorisk stærk. Hanner er væsentligt større end hunnerne - ca. 20 til 30 % større, hvilket også gør dem væsentligt stærkere.

Chimpansen lever fortrinsvist vegetarisk, men er også et udbredt kødædende dyr. Den spiser hovedsageligt modne frugter blade, bark, nødder og frø. Chimpansen går gerne oprejst for at kunne nå de modne frugter i træer og buske. Endvidere lever chimpansen også af animalsk føde. Det er i form af insekter som f.eks. termitter. Her bruger chimpansen redskaber til at få termitterne ud af deres termitbo. Chimpansen spiser også andre former for insekter, men ligeledes større dyr som fugle, småaber, og små antiloper. Der er set tilfælde hvor chimpanserne i samarbejde jager i flok efter mindre bytte. Der er blandt chimpanser i naturen, observeret kannibalisme. Hvor især voksne hanner i nogle tilfælde kan udgøre en trussel for chimpanseunger eller for andre typer aber.

Chimpansen er drægtig i ca. 7,5 måned svarende til 228 dage. Det sker også at chimpanser føder efter 200 dage, hvor der stadig er gode chancer for ungen til at overleve. Ungen vejer ved fødsel omkring 2 kg, og kan ligesom mennesket gå efter et års tid. Hunnen føder oftest kun en unge af gangen, men der ses også tilfælde, hvor chimpansen føder 2 unger. Ungerne er meget trygge i forhold til deres mødre. Chimpanser, der mister sin mor i en tidlig alder, kan som følge heraf dø af stress, fordi de mangler nærhed, kropskontakt og tryghed fra moren.

Ungerne bliver gerne hos deres mor til de er kønsmodne. Herefter drager især hunchimpanserne til andre flokke for at parre sig. Således sikres det, at der ikke forekommer indavl aberne imellem. I yngletiden parrer både hun- og hanchimpansen sig med forskellige partnere. Herved opstår der sædkonkurrence hanchimpanserne imellem, og hanchimpanserne har derfor udviklet enorme testikler med stor sædproduktion.

Chimpansen er et flokdyr. De lever ofte i store flokke der kan veksle meget i størrelser. Det kan være små flokke på 5-15 chimpanser, men også flokke der består af mere end 100 chimpanser. Det mest normale er at der findes mellem 35-60 chimpanser sammen i et stort område. Flokken er opdelt i mindre han- og hungrupper som færdes i samme område. Her holder de sammen i hierarkiske grupper på 5-15 hanner. Hannerne lever i en stærk social struktur, hvor én eller flere hanner dominerende gruppen. Hvis flere hanner dominere en gruppe, er det oftest fordi de er brødre. Hunnerne optræder mere som solister i gruppen, og er derfor ikke så tæt knyttet til de andre chimpanser i flokken. Det er kun deres unger de knytter et bånd til.

Hannernes adfærd i de hierarkiske grupper får nærmest karakter af, at de er en bande med bandemedlemmer. De jager sammen med succes større pattedyr, antilopeunger og colubusabe. Endvidere patruljerer de ved deres territorier, og beskytter grænserne. Er chimpanse-gruppen i overtal kæmper de mod andre bander, ofte med drab til følge. De flokke hvori der er flest hanner, har derfor ofte bedre chance for at udbrede sit territorium. Nogle flokke har sågar udryddet andre nabosamfund. Det udgør en stor risiko at unger bliver offer for kannibalisme, da hannerne ser det som en form for jagttrofæ at slå andre samfunds unger ihjel.

Chimpansen er én af fire menneskeaber. Den er sammen med bonoboaben (dværgchimpansen) den abe der genetisk minder allermest om mennesket. Hele 98,2 % af generne kan sammenlignes med menneskets. Foruden chimpansen og bonoboaben opfattes orangutangen og gorillaen også som menneskeaber. Deres gener matcher 97% med mennesket. At mennesker stammer fra aber er dog ikke helt korrekt. Chimpanser, bonoboer, gorillaer, mennesker og orangutanger stammer fra den samme slægt, hvorfor alle nævnte “abearter” er beslægtet. Chimpanser gør som mennesket brug af sprog til at kommunikere med. Det er dels lyde og mimik og dels berøringer, bevægelser og positurer.