Flodhesten - Flodens kæmpe

Fakta om flodhesten

Flodhesten er et stort kluntet tøndeformet dyr, der tilbringer det meste af sin tid i mudrede ferskvandshuller. Dens krop har tilpasset sig livet i vandhuller. Øjne, ører og næse er placeret på øverste flade af flodhestens enorme hoved, hvilket er yderst praktisk, når den nu tilbringer så meget tid i vandet. Foruden den tøndeformede krop har flodhesten meget korte ben, der giver den en noget trumlet karakter. Flodhesten er næsten hårløs, og dens hud kan blive næsten to cm tyk. Flodhesten har et voldsomt bid med fortænder og ellers to meget skarpe hjørnetænder i undermunden. Med disse og dens enorme styrke, kan den nemt bide en krokodille midt over.

Flodheste spiser hovedsageligt græs. Kun sjældent spiser den vandplanter. Flodhesten har tre maver og et helt særligt fordøjelsessystem der gør, at den kun behøver at spise 1 gang om dagen. Om natten når temperaturerne er faldet, går flodhesten i land for at græsse. Den spiser helst så tæt på vandet som muligt, men må i perioder ud på en længere vandring. Ofte bruger den 5 timer på at indtage omkring 40 kg græs. Det gør den hver dag, og når nærområdet er tømt for frisk kort græs, er det ikke unormalt for flodhesten at gå 2-5 km for at få frisk føde. I visse perioder går flodhesten 10 km for at finde mad.

Flodhesten bruger urin og afføring til at markere stier og steder, den har været, så den næste dag kan finde frem til, hvor den tidligere har græsset. Flodhestens hale er flad, og har nærmest en propelfunktion, der gør, at afføring kan spredes flere meter. Det er utrolig effektivt i forhold til at skulle markere stier.

Vandet er virkelig omdrejningspunktet i flodhestens liv. Det er her, den tilbringer det meste af sin tid; det er her den sover; det er her den parrer sig, og i vandkanten, hvor vandet rammer hunflodhestens mave, føder den sin kalv, så den hurtigt kan få luft. Unger der fødes under vand dør ofte efter få minutter, fordi de ikke kan få luft. Hunflodhesten er drægtig i 8 måneder, før den føder sin unge. Ungen vejer omkring 45 kg, når den bliver født. Efter en time kan ungen stå og gå selv, og når den er 2 uger gammel, er den i stand til at følge med flokken. Ungen trives lige så godt på land, som den gør i vand. Det er i vandet, den diger fra sin mor. Mor og unge er ofte meget tæt knyttet, og ungen befinder sig det første år meget tæt på sin mor. Hunflodheste er meget beskyttende overfor sin unge, og de kan blive afsindig aggresive, hvis de føler nogen truer deres unge.

Flodhesten er et flokdyr. Flokstørrelsen kan varriere meget, men ligger som regel på 10-15 flodheste. Der er dog set flokke på op til 150 flodheste. Flodhestene lider ikke af klaustrofobi. Under vand står de gerne side om side tæt sammen. Flodhesten har ingen naturlige fjender, kun ungerne kan være truet af rovdyr. Flodhestene står tæt sammen i vandet for at beskytte ungerne mod angreb fra f.eks. krokodiller. De hjælper hinanden. Det er kun om natten, når de skal spise, at flodhesten vandrer alene rundt. De eneste gange man ser en flodhest gå sammen med en anden om natten er, når en mor og unge går sammen efter føde.

Det er egentlig en misforståelse at kalde flodhesten for en hest, da det intet har med en hest at gøre. Flodhesten har sin tætteste beslægtning til svin og andre drøvtyggende parrettåede pattedyr. DNA-analyser viser til stor overraskelse at flodhesten også er nært beslægtet med hvaler. For 45 mio. år siden skete der ting i evolutionen, der er grund til denne beslægtning. Flodheste var tidligere en mere udbredt race, og der er fundet spor af flodheste helt oppe i England. Grundet istiden blev flodhesten drevet væk fra europa og er således kun til at finde i Afrika. Foruden flodhesten findes også dværgflodhesten på 250-275 kg. Den har en anden levevis end flodhesten. Dværgflodhesten lever alene eller i par, og sover på land. Dværgflodhesten opholder sig det meste af dagen på land og søger kun mod vandhuller, når den føler sig truet.