Bjørnen - det store rovdyr

Fakta om bjørnen

Arterne af bjørne er alle forskellige, dog er der nogle lighedstegn ved dem alle. Bjørne har generelt en meget tung og kraftig kropsbygning. De er derfor også meget muskuløse med kraftige, stærke lemmer. Derudover er deres hovedet meget bredt og rundt med en spids snude og små øjne. Bjørnen har kort hale og dens ører er meget store, men dette skjules dog af dens meget tykke pels. Bjørne er sålegængere, hvilket betyder, at på hver fod har den fem tæer med kløer, disse kløer kan ikke trækkes ind. Specielt for bjørnen er dens helt utrolige lugtesans, som kan få færden af et bytte indenfor 32 kilometers afstand. Farven varierer i forhold til hvilken race bjørnen er. Farverne kan blandt andet være hvid, brun og sort, alle i forskellige nuancer.

Bjørnen spiser næsten alt som den finder spiseligt. Hovedsageligt spiser bjørnen planter. Det er planter som bær, frugter, rødder, græs, bladknopper og lignende. Det siges dog også, at bjørne sagtens kan spise former for animalsk føde. Dette er overvejende smådyr som larver, orme, frøer, fisk og lignende. Dog ikke sagt at bjørne ikke kan begive sig ud på jagt efter større bytte. Her kan bjørnen blandt andet bruge dens gode lugtesans, til at lugte om der befinder sig store dyr i nærområdet, den kan spise. Ofte er det de ældre bjørne, som jager og er mere kødædende end andre bjørne. Større bytte kunne for eksempel være fugle, små- og mellemstore pattedyr. Derudover er det også set, at bjørnen kan finde på at spise uspiselige ting. Den er blevet set spise gummistøvler, bilsæder og maskineolie.

Bjørnen parrer sig kun hvert tredje år. Parringen foregår typisk i månederne maj og juni, og det sker først efter at bjørnen er blevet kønsmoden, hvilket sker når den er omkring to til fire år. Bjørnen er drægtig i syv til otte måneder, hvorefter hunbjørnen føder to til fire unger. De små unger er som nyfødte blinde og næsten helt nøgne fra pels. Når ungerne er fire til fem uger gamle får de deres syn og dier hos moderens i tre til fire måneder. De små unger fødes i bjørnes vinterhule, hvor bjørnen blandt andet også har sin vinterhi. Ungerne kan klare sig selv efter halvandet til to år og forlader først vinterhulen efter fire måneder.

Bjørne er ikke et flokdyr, de lever helst deres liv alene og jager derfor også alene. Tiden hvor bjørnen jager og er mest aktiv er om aftenen, hvorfor den hviler sig om dagen. Bjørnen går i vinterhi i månederne fra oktober-november til april-maj. Det vil sige at bjørnen gemmer sig i dens hule i omkring 5 til 6 måneder. I denne tid spiser bjørnen ikke noget. Bjørnens krop kan automatisk gå i vinterhi, så den ikke føler den har brug for mad eller væske i de mange måneder. Hulen er typisk gravet omkring 2 kubikmeter stor, og i hulen laver bjørnen ofte en madras ud af tørrede blade.

Bjørne er i familien af pattedyr og i ordenen rovdyr. Før i tiden kunne bjørne findes over hele verden, på alle kontinenter, med undtagelse af Australien. Men for eksempel i Afrika er bjørne nu uddøde. Bjørnefamilien kan deles op i to grove underfamilier, nemlig pandafamilien og den anden bjørnefamilie. Under pandafamilien er der to underarter, nemlig pandaen og den røde panda. Under bjørnefamilien er der otte nulevende underarter, hvor hulebjørnen som nu er uddød også normalt tælles med. Bjørnefamilien består af Malajbjørnen, Læbebjørnen, Brillebjørnen, Amerikansk sortbjørn, Grizzlybjørn, Brun bjørn og Isbjørn. Det vil sige at bjørnefamilien har ni underarter, hvoraf fire arter findes i Asien, to arter i i Sydamerika, to arter i Nordamerika og en art i Europa.