Bøflen - den store okse
Den afrikanske bøffel kaldes for kafferbøflen, mens den asiatiske kaldes for vandbøffel. Vandbøflen er langt større en den afrikanske, men ellers ligner de til forveksling hinanden. Bøflen er en del af “The Big Five” i Afrika, og er således et dyr, der er meget eftertragtet at se på en rejse. Bøflen er den største okseart, der findes i Afrika og Asien. Bøflen er udbredt i Centralafrika, men også særligt i Sydøstafrika. I Asien, er vandbøflen meget udbredt fra vest til øst, hvor den har en helt særlig plads i dele af Indien, Thailand og Indonesien.
Fakta om bøflen
| Sted: | Afrika og Asien |
| Levealder: | 20-25 år |
| Vægt: | 600-900 kg |
| Størrelse: | 110-160 centimeter høj |
| Føde: | Spiser græs |
| Antal: | Over 2 millioner |
| Funfact: | Mælken fra den asiatiske vandbøffel er hovedingrediensen i mozzarella. |
Kendetegn
Bøflen har et imponerende udseende og er mere solidt bygget end andre okser. Hannen bliver en anelse større end hunnen og måler en højde på ca. 170 cm over ryggen. Bøflen ser sortgrå ud, men nogle bøfler kan også fremstå i rødbrune nuancer. Farven kommer mange gange an på om bøflen lever i skovområde eller på den åbne savanne. Bøflen har en broget krop med forholdsvis lange ben. På hovedet gror den to store horn, der kroger en anelse, og ellers blive spids i enden. Hornene kan vokse sig til en massiv størrelse. Nogle bliver helt op til 150 cm lange. Hornene er ekstra stærke ved roden og fungerer som et naturligt skjold for bøflen.
Føde
Bøflen er drøvtygger som de køer vi kender i Danmark. Bøflen har som koen 4 maver, og den bruger gerne 8-10 timer om dagen på at spise græs. Kafferbøflen lever i de afrikanske højsletter ved flodområder, så den altid er i nærheden af frodige områder, med tætte buskadser. Bliver der tørke, søger bøflen nogle gange mod lavere græssteppe. i Asien bor vandbøflen ved frodige vegetabilske områder tæt på floder. Det karakteriske ved bøfler er, at de generelt finder deres føde tæt på flodbredden.
Drægtighed
Bøflen er drægtig i 310-340 dage, hvorefter den føder sin kalv. Den føder typisk kun én unge af gangen og den kan veje op til ca. 40 kg. Bøflen kan blive gravid året rundt, dog sker parring oftest under den afrikanske regntid fra marts til juni. Her er det mest frodigt, og der er derfor mere mad til den lille kalv i dens første levemåneder. Hannen finder ud af om det er parringstid ved at snuse til hunnens urin. Herefter udvælger hannen en ko, og bevogter koen. Men koen er kræsen og vælger derfor ikke den første og bedste tyr. Hun venter på at tyrer med en højere rang passerer forbi.
Tyrene slås også om retten til koen. Den vindende tyr slikker koens bagdel, hviler hovedet på den og venter på koens accept. Accepterer koen tyren parrer de sig to gange på en halv time. Tyrekalvene bliver forvist fra flokken når de er omkring 2 år gamle. De slutter sig ofte sammen med andre tyre og danner ungkarlegrupper. Køerne bliver gerne ved deres mor til de selv har født - nogle gange endnu længere. Bøflen er kønsmoden når den er omkring 5-9 år.
Flokdyr
Bøflen er et flokdyr, og lever i bedste velgående sammen med hinanden. Det er kun hunnerne der lever sammen. Her lever familier og generationer side om side. Størrelsen kan veksle fra 50-1.500 bøfler i en flok. Det mest normale er dog gruppe på et par hundrede. Man kan bl.a. se store bøffelflokke på safari til Kenya eller Tanzania. Tyrekalvene forlader gruppen, når de er 2 år gamle ca. herefter vandrer de alene rundt, eller samles i ungkarlegrupper på 4-7 bøfler. De skilles fra gruppen, for at parre sig med køer i brunst. Bøflerne er generelt meget beskyttende overfor hinanden. Bøfler danner cirkler om skadede dyr, og er ikke bange for at tage kampen op med f.eks. løver på de afrikanske sletter. Bøflerne kan blive utroligt aggressive, især når de bliver ældre. Ældre bøfler forlader som regel flokken for at gå alene rundt.
Familie
Bøflen er i en familiegruppe, der betegnes skedehorn-familien. Det karakteristiske ved denne beslægtning er dyrernes hove er formet som klove, og at mindst en af kønnene får horn. I slægtningen af skedehornsdyr findes foruden bøfler, også forskellige variationer af bisoner, okser og køer. Andre dyr er noget overraskende dyr som antiloper og gazeller, men også får, geder og bukke. Generelt er den asiatiske bøffel tættest beslægtet med den afrikanske bøffel. Den største forskel på de to er størrelsen. Den asiatiske er noget større end den afrikanske.
De rejsendes spørgsmål om bøflen
Bøflen lever vildt i flere dele af Afrika og Asien. Den asiatiske bøffel har vist sig at være et glimrende husdyr, hvorimod den afrikanske bøffel er mere aggressiv og sky overfor mennesker.
Den asiatiske kan trænes så den kan bruges til landbrug. Den kan sågar tæmmes så meget, at den ikke udgør nogen fare for børn. Bøflen bruges i asien til at pløje markerne, bl.a. rismarker. Bøflen har vist sig at være et yderst trækstærkt og brugbart dyr når det kommer til landbrug, hvorfor bøflen også er udbredt i store dele af det nordlige Australien, og Sydamerika. Bøflen er ligeledes brugt som husdyr i Italien, hvor italienerne bruger mælken til at producere mozzarella. Således er bøflens mælk også særdeles anerkendt.
Ja det er den - især den afrikanske bøffel.
Den afrikanske bøffel er langt mere aggressiv og sky overfor mennesker end den asiatiske. Asiatiske bøfler der lever vildt kan ligeledes udgøre en trussel. I Afrika er bøflen blandt de farligste dyr på savannen. Bøflen er hvert år skyld i 200 dødsulykker. Det er den grundet sin aggressivitet. Hvis bøflen føler sig truet vil den forfølge og angribe dem der ønsker at skade den. Med dens store horn og massive styrke kan den nemt kaste et menneske eller en løve op i luften. Bøflen beskytter sig selv mod dens fjender. De nærmeste fjender er foruden mennesket, løver, hyæner, leoparder, geparder og andre rovdyr som krokodiller. Rovdyrene er dog opmærksomme på bøflens enorme styrke, hvorfor de ofte kun går efter de svageste. Tæmmede bøfler er til gengæld ikke farlige, og mange asiatiske bøfler er så menneskevante, at børn sagtens kan nærme sig dyret.
I både Asien og Afrika findes der mange blodsugende fluearter der synes, det er interessant at stikke bøflen. Ofte sværmer store flue flokke rundt om bøflerne, hvilket kan være til stor gene for det store dyr. Måden de beskytter sig selv på fra insektbid er ved at dyppe sig i vand og derefter rulle sig i jorden. Jorden beskytter bøflerne fra insektbid. Således kan bøflerne ofte ses med store mudderkager, der sidder fast i dens pels. En anden måde bøflen beskytter sig selv på fra insektbid er ved at befinde sig i mudderhuller.