Den røde piratfisk - med de barberskarpe tænder
Når man hører navnet “piratfisk”, vækker det gys hos mange mennesker. Piratfisken er omfattet af megen mystik, og der findes flere historier om den lille fisks drabelige instinkter mod dyr men også mod mennesker. En piratfisk evner nemlig at pille kødet af et dyr på kun få minutter. Dog er det sjældent, at det går så drastisk til i virkeligheden at den angriber mennesker. Den røde piratfisk er derfor ikke helt fredelig.
Fakta om den røde piratfisk
| Sted: | Ferskvand i Sydamerika |
| Levealder: | 7 til 10 år |
| Vægt: | 1 til 3 kilo |
| Størrelse: | 20 til 30 centimeter lang |
| Føde: | Insekter, fisk, småfisk og snegle |
| Antal: | Over 200.000 |
| Funfact: | Den røde piratfisks tænder er ligeså skarpe som barberblade og kan skære igennem alt. |
Kendetegn
Den røde piratfisk er en kraftig bygget fisk, som har en længde på omkring 30 centimeter og en vægt på omkring 1 til 3 kilo. Den røde piratfisk er ikke rød, men derimod olivenbrun på ryggen, med sider som er lysebrune. Dens krop er dækket af sølvskinnende pletter, der skinner når solens lys reflekterer ned på den. Navnet “den røde piratfisk” kommer fra dens bugen og det nederste af finnerne, der er blodrøde. Dens brystfinner er derfor rødlige mens den ryg- og gatfinner er helt sorte.
Farverne på den røde piratfisk ændres med alderen og levesteder. Jo ældre piratfisken bliver jo mørkere pletter får den, og derfor bliver dens pletter mere og mere tydelige. Derudover får piratfisken flere sorte pletter med alderen, og derfor fortæller disse pletter hvor gammel fisken er. Den røde piratfisk er især kendt for dens mund og kæber. Kæberne er fyldt med tænder, som er trekantede og utroligt skarpe.
Føde
Den røde piratfisks føde består primært kun af kød. Det hænder, at piratfisken også spiser undervandsplanter, men overvejende er piratfisken en rovfisk. Spisekortet er meget bredt og varieret. Føden kan bestå af andre fisk i forskellige størrelser, insekter og snegle. Men den lille piratfisk kan også spise ådsler eller større dyr, som er faldet i floden. Den bliver derfor mange gange betegnet som flodernes skraldemand. Den røde piratfisk har intet problem med at spise større dyr, da dens tænder skærer igennem næsten alt skind, hud og pels.
Drægtighed
Når den røde piratfisk skal yngle, er det typisk i regntiden. Inden parringen finder sted, så har han- og hunpiratfisken et parringsforspil. Dette foregår ved at de svømmer i ring, mens deres bugsider rører hinanden. Herefter gyder hunnen sine æg i vandet, hvorefter hannen sprøjter sin sæd ud omkring æggene. Æggene er klæbrige og klæber sig fast til de vandplanter der er i nærheden. Æggene er meget rødlige og lyser helt op i alt det grønne nede på havbunden. Æggene bliver bevogtet i udklækningsperioden, og alle fisk som komme i nærheden, bliver angrebet og jaget væk. Æggene klækkes efter 3 til 8 dage, og her bliver børnene holdt i en slags børnehave. Herefter kan ungerne efter bare nogle få dage klare sig selv. .
Flokdyr
Den røde piratfisk er en udpræget stimefisk, og lever derfor i mindre eller større flokke. Flokken opholder sig mest på steder i floden, hvor strømmen ikke er stærk. Den enkelte piratfisk har som sådan ikke noget territorium, men det har flokken. Flokken vogter det sted, de befinder sig i floden med stor iver. På samme måde er de tæt på hinanden når de jager. De jager altid i flok og aldrig alene. Derudover jager unge og gamle fisk ikke på samme tid af døgnet. De større fisk jager om morgenen, sidst på eftermiddagen og tidligt på aftenen, hvor de mindre fisk kun jager efter føde om dagen. Måden flokken jager på er ved at lægge sig i baghold eller forfølge deres bytte.
Familie
Den røde piratfisks familie er stor. Den hører til fiskearten karpelaks. Karpelaksfamilien tæller omkring 885 forskellige arter. Omkring 60 af disse arter er piratfisk, og den røde piratfisk er én af de største. Alle de forskellige arter af piratfisk lever i Sydamerika. Den røde piratfisk lever i Sydamerikas store flodsystemer, herunder amazonfloden, der løber gennem lande som Peru, Brasilien, Bolivia, Ecuador og i den nordlige del af Argentina. Piratfisk findes kun i ferskvandfloder. Da de ikke kan tåle salt, kan de derfor ikke ses i havet eller saltvandssøer.
De rejsendes spørgsmål om den røde piratfisk
Både ja og nej.
Den røde piratfisk ses for at være den mest angrebslystne af de forskellige arter af piratfisk. Det sker dog ikke mod mennesker.
Der findes mange historier om piratfisk, der er gået til angreb på mennesker, der svømmede i floden, og i løbet af kun få minutter har ædt dem fuldstændig. Eller om heste, som har fået deres hud flået af og blevet helt rene for kød i løbet af et splitsekund. Disse historier passer ikke. Piratfisk angriber kun, hvis de føler sig truet, er ekstrem sultne eller i forsvar. Der er aldrig fundet generelle beviser for, at piratfisk skulle have dræbt mennesker, eller for den sags skyld direkte angrebet mennesker. Det er rigtigt, at piratfisk har ædt mennesker, men det er i sammenhæng med mennesker, som var døde i forvejen. De mennesker er enten druknet eller dræbt af andre dyr.
De lokale mennesker som bor omkring floderne i Sydamerika, frygter ikke piratfisk og bader hver eneste dag i floderne. Dog skal man have i baghovedet at piratfisk ikke altid er lige fredelig, og man kan derfor ikke vide sig 100% sikker på at piratfisk er helt harmløse.
Ja, meget
Piratfisken største og bedste våben er uden tvivl deres tænder. Deres tænder fungerer ligesom barberblade, og samtidig med det har de meget kraftige kæbemuskler. Faktisk er tænderne så skarpe, at de lokale mennesker bruger piratfisken som sakse. De meget skarpe tænder kan uden besvær bide en finger eller en tå af et menneske. Generelt angriber piratfisken kun når de sulter, er i en unaturlig situation eller føler sig tilstrækkelig truet.
JA, fordi for en piratfisk er det nemlig ikke altid sikkert at være sammen med familien.
De har nemlig ingen dårlig samvittighed eller problemer med kannibalisme. Kannibalisme kan ske, hvis der er meget mangel på føde, så æder den voksne røde piratfisk gerne lige én af dens unger, som var den et hvilket som helst andet bytte. Mange af de små unger forekommer også underernærede på grund af mangel på mad i flokken, så derfor er det ikke alle unger, der overlever de første hårde dage af dens nye liv. For den røde piratfisk er der intet, der står i vejen for et let måltid.