Fugleedderkoppen - ét af verdens mest frygtede dyr

De egentlige fugleedderkopper, kendes også under navnet “de lodne fugleedderkopper”. De er meget store og kraftigt behårede. Den største fugleedderkoppe art (Goliath) er fundet på Sri Lanka, i Indien og dele af Sydamerika. De er på størrelse med et ansigt. De lodne fugleedderkopper ser meget farlige ud, og de er i dag et frygtet dyr blandt mennesker.


Fakta om fugleedderkoppen

Sted: I hele verdenen
Levealder: 20-30 år
Vægt: 125 gram
Størrelse: 1-13 cm lang
Føde: Rovdyr
Antal: Ukendt
Funfact: Det sker ofte at hunnen dræber hannen efter parringen.

Kendetegn

De største og mest kraftige af alle fugleedderkopper, er de lodne fugleedderkopper. Størrelsen inde for gruppen “fugleedderkopper” varierer meget. Kropslængden svinger fra 1-13 centimeter. Ligesom alle andre edderkopper har todelt kroppe, så har fugleedderkoppen det også. Dens hoved og forkrop går ud i ét, og her finder vi dyrets 8 ben. Udover benene er der 2 lange og behårede føleorganer, som kaldes palper. Disse findes foran benene. Fugleedderkopper har 8 øjne, som sidder oven på hovedet. Forrest på hovedet, er der kraftige giftkroge, som den benytter, når den skal fange sit bytte. Giftkrogene sidder parallelt ved siden af hinanden og bevæges op og ned, hvilket er modsat alle andre edderkopper, hvor giftkrogene spidser mod hinanden.

Den største fugleedderkop i verden er arten Theraphosa blondi, som lever i Sydamerika, Sri Lanka og Indien. Den har en kropslængde på op til 12-13 centimeter, et benspænd på 27-28 centimeter. Derudover vejer den op mod 125 gram. På grund af dens størrelse, er den også meget frygtet.


Føde

Fugleedderkopper er rovdyr. Den spiser primært insekter, men kan også spise frøer, firben, mus, flagermus og små fugle. Dog er det mest de helt store fugleedderkopper som spiser større dyr. Fugleedderkopper laver ikke spind, for at fange deres bytte. Nogle fugleedderkopper vandrer rundt og leder efter bytte, men langt de fleste sidder i deres hule og venter på, at deres bytte kommer forbi. Måden fugleedderkoppen fanger sit bytte på, er ved at hugge og lamme byttet med dens giftkroge. Efter den har lammet byttet, sprøjter den en væske ind i byttedyret. Væsken gør, at byttet bliver opløst til en slags insektsmoothie, således at dyret er lettere at spise. Selve giften fra de lodne fugleedderkopper er så stærk, at den kan lamme de fleste byttedyr. Giften er dog ikke farlig for mennesker, og kan på mange måder sammenlignes med det at få et hvepsestik.

Blandt hunnerne er det set mange gange at der forekommer kannibalisme fugleedderkopperne imellem. Her spiser hunnerne hannerne for at få næring. Fugleedderkoppen ser alt der bevæger sig som mulige byttedyr. Hannerne er meget små i forhold til hunnen, så hunnen ser ingen grund til ikke at spise ham.


Drægtighed

Når der skal parres, går hannen på vandring for at finde sig en hun han kan parre sig med. Når han har fundet en hun, banker han på hendes væg ved hjælp af nogle bankesignaler, så hunnen ikke tror han er et bytte. Hvis hunnen er interesseret i parring, kommer hun ud af hulens åbning. Parringen foregår kun få minutter. Hannen holder fast i hunnens giftkroge, i frygt for hunnen æder ham efter parringen. Det sker mange gange at hunnen æder hannen når seancen er overstået. Når parringen er færdig, lægger hun op til 1.000 æg i et spind, hvorefter hun ruller spindet sammen med æggene til en kugle, som hun så bærer under maven. Efter kort tid klækkes æggene, og de små edderkoppeunger lever i hunnens hule, indtil de har skiftet hud første gang. Derefter forlader de hulen, og bygger deres egne små huler. Efter de har skiftet hud mange gange, er de voksne og kønsmodne. Hvilket typisk sker når de er 1 til 3 år gamle.


Flokdyr

Fugleedderkopper er ikke på nogen måde et flokdyr. De lever sådan set hele deres liv alene. Kønnene ses kun med det modsatte køn ved parring. Det er kun når hunnen har unger hun ikke lever alene, mens hannen stortset lever hele sit liv alene. Fugleedderkopper lever normalt “bare” i deres huler, og kommer kun op, når de skal fange et bytte. Fugleedderkopper har fjender, hvilket er mange forskellige pattedyr, for eksempel næsebjørne. Fugleedderkopper forsvarer sig normalt ved at gemme sig i dens hule, men mange af dem forsvarer sig også aktivt.


Familie

Alle fugleedderkopper i verden inddeles i 8 forskellige grupper, disse 8 grupper kaldes familier. Familien med de lodne fugleedderkoppe, kaldes Theraphosidae og tæller omkring 880 arter. I hele verden findes der omkring 40.000 forskellige slags af edderkopper. Alle edderkopper, også de lodne fugleedderkopper - tilhører den gruppe af dyr, som kaldes for spindlere. Spindlere er i familie med mider og skorpioner, de er derfor ikke insekter.


De rejsendes spørgsmål om fugleedderkoppen

Mange opdagelsesrejsende har haft det med at overdrive deres fortællinger om eksotiske dyr. Fugleedderkoppen er ingen undtagelse. I 1705 tegnede en kvindelig opdagelsesrejsende et billede af denne enorme edderkop der spiste en kolibri.

En anden opdagelsesrejsende beretter ligeledes om at han så en kæmpe edderkop fange fugle i sit net. Den opdagelsesrejsende reddede naturligvis de to fugle fra den farlige fugleedderkop - herfra har den fået navnet fugleedderkop - et navn der har hængt ved, men som egentlig lidt fejlagtigt karakteriserer edderkoppen som noget den ikke er.

Fugleedderkoppen findes i hele verden.

Den lodne fugleedderkop findes i subtropiske og tropiske egne i hele verden. Men i Mellem- og Sydamerika, Afrika og Sydøstasien finder man især mange arter af den lodne fugleedderkop. Det er også muligt at støde på fugleedderkopper i Nordamerika, Australien og Europa. I Europa findes der 7 arter, hvor de fleste lever ved middelhavet - de er ufarlige.

Ja - der findes fugleedderkopper i Danmark.

De fleste mennesker tror at man kun finde fugleedderkoppe under varmere himmelstrøg, men sandheden er faktisk en anden. Sandheden er, at man sagtens kan finde en fugleedderkop i den danske natur og faktisk møde en på sin vandrer tur i skoven. Fugleedderkoppen er set mere end 20 steder rundt i de danske skove. F.eks. i skove på Bornholm, ved Djursland, Røsnæs og Silkeborg.

Det skal dog siges, at den type art der findes i Danmark er ikke spor farlig. Den er meget mindre end de lodne fugleedderkopper. Den bliver ikke meget større end 10-15 mm, men kan sammenlignes med fugleedderkoppen fordi den som andre sprøjter gift ud, der lammer og opløser byttet. Fugleedderkopper kan blive op til 25 år, hvilket er meget unormalt for edderkopper. De bliver normalt 1-2 år. Den danske fugleedderkop kan ligeledes blive ca. 25 år, med mindre den dør før af sygdomme. Den danske fugleedderkop er grundet sin størrelse mere bange for mennesket, til at den faktisk vil gøre et menneske fortræd. Fugleedderkopper lever af insekter og ser derfor ikke mennesket som et potentielt bytte.

Nej - den er ikke farlig

Mange mennesker rundt omkring i verden tror, at man dør, hvis man bliver bidt af sådan en edderkop. Men sandheden er faktisk, at et bid fra en lodden fugleedderkop ikke er specielt slemt. Bidet er nemlig ikke værre end et sølle bistik, som det minder mest om. Af de 880 forskellige arter fugleedderkopper der findes på verdensplan er det kun 5-10 arter der reelt udgør en trussel for mennesket ved bid. Der er derfor ikke noget at frygte, hvis man skulle være så uheldig at blive bidt af en fugleedderkop.