Geparden - verdens hurtigste landpattedyr
Geparden har fået navnet jagtleopard, fordi den med sin utrolig hurtige hastighed er bygget til at jage og fange sit bytte. Geparden er absolut værd at bemærke på sin rejse til udlandet, da den er utrolig overvældende at opleve. Det kan dog være svært at få øje på denne skønhed, da geparden er verdens hurtigste dyr på jorden. Det er ikke helt tilfældigt, at geparden har fået titlen for at være verdens hurtigste landlevende dyr. Geparden er nemlig i stand til at nå en hastighed på helt op til 110 til 120 kilometer i timen.
Fakta om geparden
| Sted: | Afrika og Asien |
| Levealder: | 12 år i naturen |
| Vægt: | 35-70 kilo |
| Størrelse: | 110 til 135 centimeter lang |
| Føde: | Geparden er et rovdyr, spiser kun kød |
| Antal: | 10.000-15.000 |
| Funfact: | En gepard er den eneste kat, der ikke kan tage sine klør ind. |
Kendetegn
Gepardens kendetegn er ved dens meget lille hoved sammenlignet med dens store krop, her kan man i særdeleshed se forskel på en leopard og en gepard. Mange tror, at geparden er næsten helt lig med leoparden, men geparden er rent faktisk ret let at skelne fra andre store plettede katte. Geparden er nemlig meget karakteristisk med sin meget slanke krop, lille hoved og ekstra lange ben. Disse egenskaber samt dens store lunger gør, at dens krop er ideel til de hurtige jagter på Afrikas savanner, hvor den næsten kan komme helt op på 100 kilometer i timen. Hvis du er heldig ser du en gepard i fuld sprint, på en safari i Kenya. Geparden er bestemt heller ikke et lille dyr, den vejer omkring 35-70 kilo og er 200-220 centimeter lang, hvoraf halen udgør 60-70 centimeter. Geparden er dermed blandt de store katte i kattefamilien. Gepardens pels er blegt lysegul, hvorpå den har små runde sorte pletter. Derudover har geparden et meget karakteristisk ansigt, hvor der løber en sort tårestribe på hver side af hovedet fra øjenkrogen til mundvigen. Dette specielle udseende giver dyret et meget melankolsk ansigtsudtryk.
Føde
Gepardens føde består blandt andet af større pattedyr som impalaer og gazeller. Føden og jagten kan også byde på små pattedyr som harer og gnavere. Gepardens jagtmetode er speciel fra andre dyrs. Gemt i buskadset sniger geparden sig først tæt ind på sit bytte. Herefter gør den klar til sin jagt. Den har ikke nødvendigvis udset sig sit offer når jagten går i gang. Takket være sin hurtighed vælger geparden i sidste øjeblik, hvilket af dyrene det skal være. Geparden er ikke bleg for at vælge et bytte som er større, end den selv er, fordi den nemt kan indhente og dræbe byttet. Derfor kan selve jagten være overstået på bare ét minut og hvis løbet plejer at tage længere end det, plejer den at give op. Jagten på sit bytte sker typisk i løbet af dagen, fordi det er der, de fleste rovdyr sover.
Drægtighed
Parringen mellem han- og hun geparden foregår på en lidt sjov måde. Hunnen sætter nemlig duftmærker med urin, og kradser i træstammer for at vise at hun er parringsvillig. Her vil hunnen være modtagelig for parring i tre til syv dage. I denne tid parrer hunnen og hannen sig gentagelige gange, og går hele tiden sammen i den periode. Hun-geparden går drægtig i 95 til 112 dage, hvorefter hun så føder to til fire blinde unger i en beskyttet hule. Ungernes øjne åbner først, når de er to uger gamle hvorefter deres tænder begynder at vokse frem.
Ungerne forlader deres beskyttede hule når de er to måneder, dog bliver de hos moderen indtil de er 20 eller 24 måneder gamle. Efter de to måneder oplærer moderen dem i at jage, og de følger hende dermed på jagt. Når de er omkring et år gamle, begynder de at jage selv, og ved hjælp af deres mor lærer de, hvordan de skal overleve ude på sletten. Omkring toårs alderen kan de allerede fange store byttedyr. Først efter ungerne er 20 til 24 måneder gamle, begynder de sammen, at lede efter et territorium og forplante sig.
Flokdyr
Geparden adskiller sig i den grad fra andre dyr i kattefamilien, da den ikke færdes i store flokke, som løver og leoparder gør. Geparden færdes oftest alene eller sammen med få andre geparder. Jagten af andre dyr sker også alene, hvor den sniger sig ind på sit bytte og angriber med sin utrolig hurtige fart. Her hjælper gepardens lange hale med at ændre bratte kursændringer og geparden kan nå op på sit bytte på på ét minut.
Der er meget forskel på han- og hungepardens levevis. Hungeparden lever oftest helt alene, dog når hun har født et kuld unger så tilbringer hun omkring 20 måneder med at passe dem. Hunnen er desuden ikke aggressiv overfor andre geparder og har heller ikke noget territorium. Hvorimod hannen sjældent lever alene, her gruppérer hanner sig i små grupper på tre til fem, der lever og jager sammen. Hannerne kæmper desuden meget hårdt om deres territorium og er klar til at angribe, hvis andre hanner kommer ind på deres territorium.
Familie
Geparden er medlem af kattefamilien, hvor kattene varierer i størrelse fra små til store kattearter. De er alle rovdyr. Geparden er således i familie med den danske huskat, men også andre større kattearter som tigre, løver, los, leoparder, jaguarer og pumaer. Hyæner og desmerdyr er ikke direkte en del af kattefamilien, så de er derfor nærmeste slægtning til Geparden. Geparden er ikke som de andre i kattefamilien som jager ved at bruge gruppe taktik og usynlighed. Gepardens største jagtvåben er i stedet dens utrolige hurtige hastighed. Det kan være svært at se forskel på geparden og andre plettede katteracer som leoparden og jaguaren. Den helt store forskel er dog til at finde i kropsform og pletternes form og mønster. Leoparden har runde, mindre pletter, hvor jaguarens er flerkantede rosetter. Gepardens pletter er mere polka-agtige. De er enkle, runde og sorte, fordelt på hele dens krop. Geparden har derudover en længere krop og et mindre hoved end leoparden.
De rejsendes spørgsmål om geparden
En gepard kan opleves i både mindre dele af Afrika og Asien. Før i tiden var geparden meget udbredt i store dele af både Afrika og Asien. Nu er det desværre blevet til, at gepardens leveområder er reduceret kraftig. Grunden til dette er, at der har foregået meget jagt, hvorfor gepardens leveområder er blevet ødelagt. Dette har gjort at bestanden af geparden er stærkt reduceret i dag og gjort at gepardens er truet. Der er størst chance for at opleve dette majestætiske dyr i Afrika, hvor hovedbestanddelen lever. Mere specifikt lever geparderne i det sydlige og østlige Afrika. I Asien er gepardens i dag nærmest udryddet, og der findes kun små isolerede bestande i den iranske ørken.
Hemmelighed bag gepardens utrolige hurtighed er i dens kropsform. Hastigheden ligger i dens lange, fleksible rygrad, som gør at gepardens kan løbe op til 6,7 meter for hvert eneste skridt. Gepardens meget skarpe kløer, gør desuden at de kan gribe ordentligt fast i jorden når de løber, hvilket giver geparden ekstra trækkraft. Den hurtigste gepard i verden har lavet en hel overvældende rekord på dens hastighed. Det var en gepard på 11 år som løb 100 meter på kun 5,95 sekunder. Ved sammenligning med mennesket, kan verdens hurtigste menneske, Usain Bolt, løbe 100 meter på 9,58 sekunder. Det kan derfor ikke anbefales at prøve at løbe om kap med dette særprægede flotte kattedyr.
Geparden kan nå op sin tophastighed, som er på 120 kilometer i timen, på under ti sekunder. Tophastigheden kan den holde i få minutter af gangen, så et dyrs eneste chance for at overleve, er ved at løbe geparden træt. Med hurtige skift er det muligt for et dyr at overleve gepardens hurtighed. Det kan også ske at geparden sætter sin spurt ind for tidligt, hvorfor den bliver træt og kan således ikke gennemføre sin jagt.
Det geparden gør i sin jagt på sit bytte, er at løbe sit bytte op og derefter kaste sig over det. Når geparden har kastet sig over sit bytte, trækker den det ned på jorden med sine forben. Derefter kvæler geparden sit bytte, ved at bide det hårdt i struben, så det dør. Dermed kan geparden lettere trække det væk til et skjult sted for at spise sit bytte i fred, uden at blive forstyrret af andre rovdyr på savannen. Dog efter geparden har nedlagt sit bytte, skal kattedyret lige bruge 30 minutter på at få vejret (pusten), inden den kan gøre nytte af sit bytte.