Krokodillen - med dens lange og kraftige kæbe

Fakta om krokodillen

Der er stor forskel på forskellige krokodillearter, hvorfor krokodillen også kan variere i størrelse. Generelt gælder det at hunnen af natur er mindre end hannen. Nogle krokodillearter bliver ca. 1,5 meter lang, mens den afrikanske nilkrokodille kan blive over 5 meter lang. Den største krokodilleart er saltvandskrokodillen, der bliver over 6 meter. På en rejse til Australien kan du støde på dette farlige dyr, da en lever ved Australiens nordkyst og det sydlige Asien og du kan også opleve den på en rejse til Borneo. Krokodiller forveksles nemt med alligatorer, fordi de ligner hinanden så meget. Det er dog muligt at se forskel via deres snuder. Alligatorens snude er u-formet, mens krokodillens snude er tyndere og mere v-formet.

Det karakteristiske ved krokodillen er dens lange flade krop, korte ben, flade lange hale og lange store mund. Krokodillens sanseorganer såsom næsebor, øjne og ører er taktisk placeret på toppen af dens hoved. Således at alle organer kan være aktive selvom krokodillen har det meste af kroppen dækket i vand. Krokodillen kan sågar trække vejret, selvom munden er fyldt med vand. Det kan den, fordi en lang gang adskiller næsebor fra munden. Når krokodillen dykker, lukker den derfor også sine næsebor, for at forhindre den i at drukne.

Krokodillen er et rovdyr, men egentlig et dovent et af slagsen. Den er kendt som den stille jæger og venter således på at byttet kommer tæt nok på, før den ved rette øjeblik angriber sit bytte. Afhængigt af krokodillens alder og størrelse spiser den alt fra fisk til padder til pattedyr i forskellig størrelse. Den spiser efter hvornår den er sulten, og har således ikke en daglig rutine for hvornår den spiser. Hovedsageligt sker det dog om natten, mens den om dagen hviler sig.

Krokodillens mund består af mellem 40-80 tænder, som den producerer hele livet. De er placeret i krokodillens mund, der har nogle eminent kraftige kæber. Krokodillen bruger sin styrke til at fastholde sit bytte. Tænderne bruges herved ikke til at tygge med, men i stedet at flå kød fra de nedlagte dyr. En krokodille kan nemt nedlægge en antilope, eller gnuer. Der er sågar set krokodiller, der tager kampe op med elefanter. Afhængigt af dyrets størrelse, er det også forskelligt hvornår krokodillen har behov for at spise igen. Spiser den en fisk kan der gå en dag før næste måltid, mens hvis den har spist en antilope, kan den gå en hel måned uden behov for mad. Det betyder også at krokodillen i gennemsnit spiser 50 komplette måltider i løbet af år. For at hjælpe med fordøjelsen spiser krokodillen sten, da stenene hjælper krokodillen med at “tygge” maden i maven.

Krokodillen er et krybdyr, og som andre krybdyr lægger den æg. Krokodillerne er kønsmodne når de når en hvis længde på ca. 2 meter afhængig af køn og art. Den graver et stort hul på en halv meters dybde, hvori mellem 15 og 50 æg lægges, og dækkes så til igen med jord. Heri ruges de i ca. 3 måneder. Hunnerne er generelt meget omsorgsfulde i denne periode. De passer reden, og bevæger sig ikke for langt væk fra reden, der er placeret tæt på vandet. De er yderst aggressive for alle der nærmer sig reden, og udvikler sig nærmest til at være en sand dræbermaskine. Når tiden er inde til at æggene skal klækkes, giver ungerne lyd fra sig, som moderen kan høre. Hunnen graver derefter sine unger op. Moderen hjælper de unger som ikke selv klækker ægget ved at rulle ægget mellem tunge og gane.

Ungernes køn afgøres på helt særlig vis. Det er nemlig jordtemperaturen der afgør om ungen udvikler sig til at blive en han eller en hun. Hunkrokodillen bliver sammen med sine unger i alt fra 6 uger, og op til det første år af ungens levetid. Overlevelsesraten blandt ungerne er yderst lav. Det første leveår er en stor trussel for ungen. Det estimeres at 99 % af al krokodilleyngel ædes af andre dyr inden for det første år. Det er især fisk, hejrer, øgler og andre (voksne) krokodiller, der udgør en trussel mod ungerne. De første 7 år af deres liv, må ungerne være yderst varsomme, da der fortsat er risiko for at andre pattedyr vil tage dem som bytte.

De er blandt verdens mest sociale reptiler i verden. Nilkrokodillen, som du kan opleve når du rejser til Sri Lanka, er en af de krokodillearter, der kan finde på at jage i flok. Hannerne arbejder i den grad på at beskytte deres territorium overfor andre. De patruljerer og beskytter deres kyststrækninger. Har de gjort en hun gravid er de med til at passe på æggene, til de har ruget sig ud. En han kan sagtens nå at parre sig 20 gang i løbet af sit kønsmodne liv, og det behøver bestemt ikke være med den samme hun. Hunnen kan også godt finde på at parre sig med andre hanner for at få flere unger.

Der findes 14 meget karakteristiske arter af krokodiller, hvoraf nilkrokodillen, saltvandskrokodillen og dværgkrokodillen er de mest kendte. Det er meget kontinent- og landebestemt hvor de forskellige arter lever. Foruden de forskellige arter af krokodiller har denne også en yderst sammenlignelig relation til alligatorer, kaimaner og gavialen, der ligeledes er en form for krokodiller. Krokodillen er ved naturlig definition et krybdyr, og derfor også til dels beslægtet med dyr som slanger, øgler og frøer. Man skulle således tro at krybdyr er krokodillens nærmeste slægtning, men undersøgelser viser at krokodillen i virkeligheden er tættere beslægtet med fugle. Krokodillen har også fået status af at være beslægtet med dinosaurer.