Lamaen - andesbjergenes kamel
Lamaen har i flere tusinde år spillet en store rolle for menneskerne i Sydamerika. Det menes at lamaen for 4000 år siden blev tæmmet af de peruvianske højlandsindianere, også kaldt inkaerne. Siden der har lamaen spillet en central rolle, især for indianerne i Andesbjergene, lamaen er blandt andet blevet brugt som pakdyr. Men indianerne har også udnyttet lamaens uld, skind, kød, fedt og mælk.
Fakta om lamaen
| Sted: | Sydamerika |
| Levealder: | 15-20 år |
| Vægt: | 120 og 150 kilo |
| Størrelse: | 110 og 120 centimeter høj |
| Føde: | Græsser samt blade |
| Antal: | Ikke truet |
| Funfact: | Lamaen kommunikere ved at spytte |
Kendetegn
Lamaen er kendes især for dens tykke pels, som de fleste husdyr, kan lamaens farve på pelsen også variere. Lamerns pelsfarve kan findes i både hvid, sort eller brun og mange findes i forskellige mønstre. Lamaen er mellem 110 og 120 centimeter høj med manken, og kan i sjældne tilfælde nå en højde på 130 centimeter. Derudover har lamaen en vægt mellem 120 og 150 kilo. Lamaer kan også nemt kendes på sin lange hals og ører. Derudover har lamaer modsat kamelfamilien ikke nogen hofte. På hver fod har lamaer to trædepuder og dyrets overlæber er opdelt i to bevægeligt dele.
Føde
Lamaer er rene vegetarer, og lever af græs, urter, buske, blade og svampe dermed enhver slags af grønt. Lamaer bruger typisk hele dagen på at æde og vandrer rundt i landskabet for at finde mere føde. Lamaer bevæger sig meget rundt i det landskab den befinder sig i, og går tit i flok helt op til snegrænsen i bjergene. Det vil sige det sagtens kan nå helt op i 5000 meters højde, uden besvær. Lamaer er ikke begrænset med hensyn til deres bevægelser. De klatrer som gemser, vandrer meget langt og svømmer endda over floder.
Drægtighed
Lamaen lever i store sociale grupper, som er bestående af en dominerende han og et harem af hunner. Hunnen går drægtig i omkring 11,5 måned. Når lamaungen bliver født, er ungen beskidt og snavset. Her ville normale dyr slikke deres nyfødte unge ren, men det gør lamaer ikke. Lamaen tunge er nemlig ikke særlig lang, og kan derfor ikke komme særlig langt ud af munden. Derfor pusler de i stedet om den nyfødte unge, og “nynner” meget for dem lige efter fødslen.
Flokdyr
Lamaerne er et flokdyr, de er også et klassisk flugtdyr, men det er for lamaerne ikke så udpræget som for heste. Lamaen lever i sociale grupper med en dominerende han og et harem af hunner. En sådan flok anføres af Alfahannen, der ikke ubetinget behøver at være den stærkeste lama, men en der ved fare bevarer roen og dermed formidler sikkerhed til de øvrige flokdyr. Rangkampene mellem hannene udføres med bid og rasende skrig, indtil en af hannene har underordnet sig til den anden. Unanset det er lamaer fredelige flokdyr.
Familie
Lamaen er et dyr, der tilbyder kamelfamilien. Der findes fire arter af lamaer, to tamme og to vilde arter. De to tamme arter hedder Lama glama og Lama pacos, hvorimod de to vilde arter som lever højt op i Andesbjergene hedder Lama guanicoe (Guanaco) og Lama vicugna (vikunja). Disse fire arter har helt samme kropsform, dog er forskellen at se i deres kropsstørrelser, farve, temperament og hvor meget de hver især har tilknyttet sig til mennesket. De er de to tamme arter der bliver brugt og benyttet af mennesket.
De rejsendes spørgsmål om lamaen
Der har været mange teorier om hvorvidt lamaer spytter eller ej, dog er det blevet bevist og set af mange mennesker efterhånden at teorien holder stik, og at ja, lamaer spytter.
Lamaen spyt er en slags for kommunikation, idet den advarer fjenden om at holde afstand. Men den spytter ikke kun for at advare fjenden, men også når den er bange eller føler sig truet. Lamaer spytte sædvanligvis ikke på mennesker, men faktisk på hinanden. Normalt spytter lamaer mod hinanden eller på hinanden for at styrke deres position i hierarkiet eller simpelthen for at signalere at artsfællerne skal holde sig væk. Når lamaen spytter, så spytter den utrolig præcis og kan spytte 10 til 15 meter langt.
Lamaer har ikke for den naturlige side nogle særlig godt våben mod dens modstander, da de hverken har horn eller kan bide kraftigt. Derfor forsvarer lamaer sig med spart og slag fra de kraftige ben. Men før den møder sin modstander tæt på, så spytter lamaer for at forskrække eller vise modstanden væk. Mange gange kan modstanderne ikke få øje på dens spyt, da de spytter i store buer. Derudover er spyttet ikke særligt rart at få på sig, da det er grønt og meget ildelugtende. Grunden til det er grønt og ildelugtende er fordi lamaens spyt i virkeligheden er ufordøjet maveindhold og derfor har det en stærk lugt.
JA, det kan lamaen.Det er ikke helt usandt, at lamaer faktisk virker som en slags “healing” for nogle mennesker. Det er nemlig sådan at lamaen har et helt unikt sind. Selvom lamaen udadtil kan virke reserveret og stolt dyr, har lamaen en indre ro som mange mennesker beundrer. Lamaen er nemlig et væsen, der giver mennesker en fornemmelse af ro i deres selskab.
I lande som USA og Tyskland benytter man dyret lama, som en slags “healing” på mennesker. Faktisk på samme måde som delfiner, på grund af lamaens terapeutiske egenskaber.