Næsehornet - med de to store horn
Næsehornet er det tredje største nulevende landdyr, næstefter elefanten og flodhesten. Dens synssans er ekstremt ringe. Den vil ikke være i stand til at se en ubevægelig person, der står længere end 30 meter væk. Det dårlige syn opvejes dog af dens fænomenale høre- og lugtesans. Næsehornet er meget truet, fordi dens horn er i høj kurs på det illegale marked. Hvis du kunne tænke dig at møde det fanscinerende dyr, så kan du have heldet med dig på "The Big Five" safari i Afrika.
Fakta om næsehornet
| Sted: | Afrika og Asien |
| Levealder: | 35-45 år |
| Vægt: | 1.500 til 3.500 kilo |
| Størrelse: | 3,5-4 meter lang og 1,5-2 meter høj |
| Føde: | Græs, blade og urter |
| Antal: | 28.900 (truet dyreart) |
| Funfact: | Hornet på et næsehorn er gjort af stoffet “Keratin”. Det er det samme der danner menneskers hår og negle. |
Kendetegn
Der findes fem forskellige arter af næsehorn. De afrikanske næsehorn er de mest udbredte. Her bor det sorte og det hvide næsehorn, mens der i Asien bor det indiske næsehorn, sumatranæsehornet og javanæsehornet. Populationen på Sumatra og Java er under 100 på hver ø, mens der findes ca. 5.000 indiske næsehorn. Der er stor forskel på de asiatiske og afrikanske næsehorn. De afrikanske næsehorn har sammen med sumatranæsehornet 2 horn.
Det indiske næsehorn og javanæsehornet, som du kan møde på en Sri Lanka rejse, har kun ét. Hornet kan blive næsten 150 cm (forreste) langt, mens det bagerste ‘kun’ bliver 50 cm. Hanner er generelt større end hunnerne. Hannen vejer gerne over 2 tons, mens hunnen kun sjældent kommer over 1,5 ton i vægt. Det sorte næsehorn er dog mindre end det hvide. Det sorte vejer i gennemsnit 1,5 tons. Næsehornet har et stort kraftigt hoved, placeret på en kraftfuld krop med korte ben. Det sorte næsehorn er generelt slankere men længere end den hvide, og det samme gælder for de asiatiske næsehorn.
Føde
Næsehornet er vegetar. Det lever af grønt græs, blade, kviste og frugter. Det hvide næsehorn er særligt glad for at græsse, mens det sorte lever af blade og kviste. Der er derfor ikke tumult mellem de to arter, når det kommer til at skulle finde føde. Det hvide næsehorn er tilpasset et liv som græsæder. Med sin brede mund fungerer den lige så godt som en plæneklipper, og spiser nyudsprunget græs. Den sorte er mere spidssnudet, og kan således bruge sin mund til at fange blade, som var det en finger. De asiatiske næsehorn lever ligeledes af frugt og blade. Et næsehorn kan gå op til 5 dage uden at få vand, hvorfor den har gode chancer for at overleve en tørkeperiode. Generelt opholder næsehornet sig på græsstepper, hvor de er forholdsvist tæt på et vandløb. Et næsehorn spiser ca. 20 kg mad dagligt.
Drægtighed
Næsehornet er drægtig længe, og føder sin kalv efter ca. 15 måneder. Den føder kun én unge af gangen. Kalven vejer omkring 25-40 kg. alt efter, hvilken type næsehorn det er. Ungen fødes uden horn. Det begynder først at vokse ud, når ungen er 1 år gammelt. Moderen skjuler ungen de første par dage, og efter bare et par uger er kalven i stand til at følge med moderen. Ungen dier i ca. 2 år, men lærer også at græsse eller spise blade imens. Et næsehorn føder hvert 3. år, og kan blive gravid året rundt. En parringssession kan tage op til en time. Hannen kan sagtens have flere hunner, den parrer sig med. .
Flokdyr
Næsehornet er generelt et meget asocialt dyr. Kun beslægtede hunner og deres unger lever sammen grupperet i visse perioder. Hannerne forlader gruppen og trasker alene rundt fra den er kønsmoden. Det bliver den, når den er ca. 10 år. Hannen kan være meget dominerende, og mærker sit territorium af med urin, afføring og ved at kradse i træer med hornet. Kommer hannerne op at slås, markere hannen sin sejr ved at urinere på stedet.
Familie
Næsehornet har ingen nær beslægtning, ud over de fem arter af næsehorn der eksisterer i dag. Det anslås dog, at der for 20 mio. år siden fandtes mere end 30 forskellige arter af næsehorn. De forhistoriske næsehorn menes at have været meget større, hvoraf nogle havde længere hals og ben. Der var også arter, der levede helt uden horn. En næsehornsart, man mener blev udryddet under sidste istid er uldnæsehornet. Sumatra- og Javanæsehornet er i dag truede racer. Der findes under 100 af hver art, og de er allerede nu udryddet fra lande som f.eks. Vietnam.
De rejsendes spørgsmål om næsehornet
Både det sorte og det hvide næsehorn har fået sine navne ved en ren og skær oversættelsesfejl.
Der er således ikke forskel på farverne af de to arter næsehorn. Begge er de grå, og det er derfor ikke muligt at vurdere arten ud fra dens farve. I Sydafrika kalder man det hvide næsehorn for “wijde”, hvilket englænderne fejlagtigt i sin tid oversatte til “hvid”. I stedet betyder ordet “bred” og hentyder til, at det hvide næsehorn har en meget bred mund, den bruger til at spise græs med. Det sorte næsehorn har en mere spids mund den kan bruge til at fange blade med. Fordi man troede wijde betød hvid, valgte englænderne at døbe det andet afrikanske næsehorn med hvids modstykke, nemlig sort.
Næsehorn er ved første øjekast ikke et dyr man vil forbinde med fart. Dens massive tøndeformede krop og halvkorte ben udstråler ikke ligefrem hurtighed. Man skal dog ikke lade sig undervurdere af næsehornets mægtige styrke. Næsehornet har mange muskler og kan derfor også løbe ekstremt hurtigt. De kan nå en topfart på 50 km i timen. Javanæsehornet er den hurtigste. Den kan grundet sin mindre størrelse (ca. 1 ton) nå op på over 50 km i timen. De afrikanske næsehorn er dog stadig med i kapløbet om at være hurtige. Deres gennemsnitsfart er på mellem 40-50 km i timen.
Næsehornet har kun mennesket som en naturlig fjende.
Mennesket udgør til gengæld også en kæmpe trussel for næsehornet. Hornet er næsehornets forbandelse. Hornet har en kæmpe værdi på det illegale marked. Mange steder er et horn mindst lige så meget værd som guld og andre metaller. Der er set tilfælde, hvor mennesker har røvet horn fra udstoppede næsehorn, blot for at videresælge det. En situation der er endnu værre, er at der både i Afrika og Asien ses mange tilfælde, hvor folk med motorsave frigør næsehornet fra sit horn. De efterlader herefter næsehornet levende med åbne sår, der hvor hornet tidligere sad. Det er uvist om hornet vokser ud igen, og det efterlader næsehornet i en yderst faretruende situation.
I Vietnam er der en overtro om, at pulveriseret næsehorn kan have en helbredende effekt. Hornet bliver derfor brugt som ingrediens i flere traditionelle asiatiske medicintyper. Særligt i Vietnam er der en udbredt opfattelse af, at næsehornets horn kan være med til at helbrede livstruende sygdomme som kræft, og andre uhelbredelige sygdomme. Der er sågar en tro på at næsehornspulver kan kurere tømmermænd. Denne opfattelse har gjort, at næsehornet i dag er helt udryddet i Vietnam. Det gør også næsehornene på Sumatra og Java til truede arter. .