Orangutangen - skovens menneske
Orangutangen er en helt speciel abe, som kun kan opleves på en rejse til Borneo og Sumatra. Det er derfor blevet et must at se denne fantastiske skabning på sin rejse til Borneo og Malaysia. Selve navnet Orangutang betyder på malaysisk “skovens menneske”, og mere oversat betyder orang - menneske og utan - skov.
Fakta om orangutangen
| Sted: | Borneo og Sumatra (Indonesien) |
| Levealder: | 35 år |
| Vægt: | 30 til 90 kilo |
| Størrelse: | 125 til 150 centimeter høj |
| Føde: | Plante og tropiske frugter |
| Antal: | 45.000 tilbage |
| Funfact: | Engang mente man at orangutangen var et slags menneske, som ikke snakkede for at undgå, at blive sat i arbejde. |
Kendetegn
Orangutangen er en stor, langhåret menneskeabe. Aben er omkring 125 til 150 centimeter høj og har en vægt på 30 til 90 kilo. Orangutangen har generelt meget korte ben i forhold til dens ellers lange arme, som i hængende tilstand når anklerne. Armene kan blive over 225 centimeter lange, når de strækker deres arme ud til hver side. Selve dens kæbeparti er meget fremstående på dens meget nøgne ansigt. Orangutangen har desuden også som voksne en hængende strubesæk, som bliver meget fremtrædende, i særdeleshed hos hannerne. Strubesækken består af subkutant fedt og bindevæv og rummer nogle store luftsække.
Føde
Orangutangens føde består af lidt af hvert, nemlig tropiske frugter, blade, skud, bark, insekter og æg. De er modsat andre dyr, i stand til at spise umodne frugter, hvilket giver dem i fordel i forhold til andre frugtspisere, så de har dem for sig selv og før alle andre. Orangutangen bruger det meste af dens dag på at lede efter føde. Hver dag indtager de omkring 400 forskellige slags planter, og her er deres lange arme en stor fordel for dem. De hjælper nemlig med at få fat i frugter, der befinder sig langt væk.
Endvidere bruger de som mennesket redskaber til at hjælpe sig selv med at få føde. De bruger bl.a. grene til at få fat i myrer og termitter. Orangutanger kan ikke svømme, hvorfor dens lange arme hjælper den med at få fat i vand alt imens de hænger sig i en lian over en flod eller lignende. Orangutanger elsker frugten durian, som for os mennesker lugter forfærdeligt.
Drægtighed
Orangutangen kan ligesom mennesket parre sig året rundt. Parringen foregår højt til vejrs, og både hannen og hunnen kan hænge og dingle i armene under en gren, mens de parrer sig. Hunnen er drægtig i omkring 260 til 270 dage, svarende til 8,5 til 9 måneder. Orangutangen får næsten altid kun én unge, dog kan det ske at den får to unger, men dette er dog en sjældenhed. Ungen vejer omkring 1.5 kilo når den bliver født. Ungens øjne er åbne allerede når den er født, og den lærer hurtig at bruge dens lange arme og fingre til at gribe med.
En lille nyfødt orangutangungen er dybt afhængig af moderen, og først når ungen er omkring tre til fire år gammel vænner den sig af med at få modermælk. Her bliver ungen meget arrig og sur, alt imens moderen prøver at lære ungen, hvilken slags føde der er i området, og hvilke årstider den finder hvad. Dette bliver kaldt afvænningsperioden, hvor moderen stort set lærer ungen alt, hvad den skal vide om dens føde, og hvordan man klatrer og svinger sig i træerne. Ungen bliver hos moderen indtil den er 6 til 7 år gammel, hvor det som regel er tid til at orangutangmoderen får en ny unge.
Flokdyr
Orangutanger er modsat andre menneskeaber, ikke et flokdyr. Voksne hanner lever som regel alene, hvor hunnerne lever sammen med dens unger. Efter ungerne er 6 til 7 år forlader begge køn moderen. Heraf tager hanungen forholdsvis langt væk fra sin mor, hvorimod hunungen slår sig ned tæt på moderens kerneområde. Derfor er orangutanger som regel tæt beslægtede, hvis de bor tæt ved hinanden.
Hannen tager langt væk, for at forsøge sig på flest mulige hunner, og herved undgås indavl. Hunnen foretrækker at finde sig en dominerende han. Hannen kan blive over dobbelt så stor som hunnerne, med over 100 kilo. Her brøler de store hanner med deres store strubesæk, simpelthen for at holde konkurrerende hanner på afstand.
Familie
Orangutangen er tæt beslægtet til mennesket, vises det ud fra genteknologi. Selve menneskets og menneskeabernes genom (arvemasse) er på omkring 20.000 gener, og forskellen mellem menneskets og menneskeabens gener er meget lille. Forskning viser at 97% af orangutangens gener, er de samme som mennesket. Derudover er gorillaens gener 98% og chimpansens 99% matchende til menneskets gener. Orangutangen befinder stort sig set hele sit liv oppe i et træ, og er faktisk den eneste trælevende menneskeabe.
De rejsendes spørgsmål om orangutangen
Ja, orangutangen er hvad man kalder, en menneskeabe.
Orangutangen er én af verdens fire menneskeaber og deler 97% af de samme gener med mennesket. Derudover er orangutangen den eneste menneskeabe som ikke lever i Afrika. De tre andre menneskeaber, som gorillaen, chimpansen og bonobo-aben lever alle i Afrika. Betydningen “menneskeabe” betyder ikke at mennesket nedstammer fra aberne. Det betyder blot at de nulevende abearter og mennesket har engang for flere millioner år siden haft fælles forfader. Det er stadig ukendt hvorfor tre af menneskeaberne har bosted i Afrika, og orangutangen, som den eneste, har bosted i Asien. Derudover lever de afrikanske menneskeaber også i flokke, hvorimod orangutangen lever sit liv alene. /p>
Ja, orangutangen er et meget truet dyr.
Orangutangen lever i tropiske skove, som bliver ulovligt fældet hyppigere og hyppigere. Det er nemlig blevet sådan, at de tropiske skove som orangutanger lever i, alene de sidste 10 år er blevet reduceret med 25 til 35%. Det betyder således, at der er flere skove, der er blevet ødelagt og gjort ubrugeligt for orangutanger at leve i. Det er især på Borneo, hvor dette er et stort problem. Det er ikke bare ulovlig fældning, der er med til at udrydde dele af den kæmpemæssige regnskov, det er også de utrolig mange skovbrande, der forekommer hvert år. Det siges, at hvis det fortsætter i dette tempo, vil regnskoven på Borneo være borte inden for 10 år.
Nej, det gør den ikke.
Orangutangen har fået tildelt dette navn, af en hel anden grund. Orangutang kan nemlig oversættes direkte til “skovmenneske” på malaysisk. “Orang” betyder menneske og “utang” betyder skov på malaysisk.Det betyder dog ikke, at orangutangen ikke er orange. Den der lever på Sumatra er nemlig mere orange i pelsen, hvorimod orangutangen fra Borneo er mere rød i pelsen, og kaldes derfor den røde abe. Dog kan farven på pelsen variere. Der findes nemlig tre forskellige underarter af orangutangen på Borneo, og her kan farven på pelsen variere mellem de orange og rødlige toner.