Søkoen - med dens store og tunge krop

Fakta om søkoen

Søkoen er en stor og tung én af slagsen, med en kampvægt mellem 200 til 600 kilo. Søkoen bliver mellem 2,50-4,50 meter lang. Der er fundet eksemplarer på en kæmpe søko som havde en vægt på 1500 kilo - dette var dog også helt usædvanligt. Hanner og hunner er lige store. Søkoen har en grå rynket hud med meget få hår, der vokser lidt omkring hele kroppen. Dens grå hud er tyk, men dens spæklag er meget tyndt, hvis man sammenligner det med sæler og hvaler. Ellers er kroppen strømlinet med et meget stort hoved, små øjne og en mund der vender meget nedad. Tit er søkoen grøn på ryggen. Det skyldes, at der vokser alger på dens ryg. Algerne hjælper søkøerne til at kamuflere sig på bunden. Søkoen kan lukke sine næsebor og knibe dens øjne sammen under vandet.

Søkoen spiser planter, og er derfor en planteæder. Den æder store mængder af planter hver dag, svarende til 10% af dens kropsvægt - som er 20 til 50 kilo. Vandplanterne som den spiser, finder den nede i 4 meters dybde. Søkoen kan også æde bløddyr, der sidder på planterne, eller døde fisk som er let tilgængelig for den. Søkoen æder både vandplanternes blade og rødder, hvor rødderne giver den meget energi. Søkoen bruger omkring 6 til 8 timer hver dag, på at søge efter føde. Da der ikke er så megen næring i planter, bliver den nødsaget til at spise store mængder.

Når hunnen er klar til at parre sig, udsender hun lugte under vandet. Disse lugter opfanger hannerne hurtigt, og hun har efter kort tid mange hanner svømmende bag hende. Det er blevet iagttaget, at hele 17 hanner på en gang har forfulgt én hun, for at parre sig med hende. Hannerne kan forfølge hunnerne i op til en måned, hvorefter hun vælger en. Hunnen går drægtig i 12-13 måneder, hvor hun får en eller to unger hvert andet eller tredje år. Ungen er 120-130 cm lang og vejer 28-36 kilo når den bliver født. Allerede når ungen er en halv dag gammel, kan den selv svømme og selv komme op til overfladen. Ungen dier i 1,5 år, og når den er 1-2 måneder gammel, begynder den også at æde planter. Ungen forlader først moderen når den er 2 år. Hannen er kønsmoden når han er 2 år gammel, hvor hunnen først er kønsmoden når hun er 3-4 år gammel.

Søkoen lever forskelligt afhængigt af køn. Hannen lever som regel alene, og mødes kun med hunnen, når der skal parres. Hunnen har næsten altid en eller to unger ved siden af sig, som hun svømmer med og forsøger så godt som muligt at opfostre. Sommetider svømmer søkøerne i større grupper. Det sker især, når der er masser af føde i ét specifikt område eller at hannerne er efter én hunnen, for at parre hende.

Søkoen er en orden af pattedyr. Søkøer bliver opdelt i to familier - manaterne og dugongerne. Der i alt fire arter af søkøer. De fire arter er den vestindiske manat, den vestafrikanske manat, amazonas-manaten og dugongen.Søkoens nærmeste slægtning skal ikke findes i vand, men derimod på land. Søkoen er på ingen måde beslægtet med køer. De har fået deres navn, fordi man nærmest kan sige, at søkoen græsser på bunden af det vand, den befinder sig i.

Dens føde er derfor grunden til at den er sammenlignet med køer, der ligeledes bruger det meste af sine vågne timer på at græsse. Søkøer er i stedet tæt beslægtet med elefanter. Elefanten er som søkoen, grå i huden og har en langsom slentrende måde at få på. Det var deres fælles tandsæt der afslørede sammenhængen. Søkoen har træk af de stødtænder som elefanterne vokser. Søkoen er de eneste havpattedyr, der næsten kun lever af planter. Andre pattedyr lever nemlig også af insekter, fisk og små krybdyr i vandet, hvilket søkoen aldrig vil foretrække.