Vampyrflagermusen - som lever af blod
Vampyrflagermusen er tro mod sit navn. Denne type flagermuse er nemlig en rigtig vampyr. Vampyrflagermusen lever af blod, og skærer således i byttets hud og slikker så blod derfra. Vampyrflagermusen er et pattedyr, der findes næsten 1.000 arter af flagermus, hvilket er en fjerdedel af alle verdens pattedyr.
Fakta om vampyrflagermusen
| Sted: | Nord-, Mellem- og Sydamerika |
| Levealder: | 12 år |
| Vægt: | 19-45 gram |
| Størrelse: | 7-9,5 centimeter lang |
| Føde: | Blod fra dyr og mennesker |
| Antal: | Ukendt |
| Funfact: | Vampyrflagermus er et sympatisk dyr, der gylper blod ud til deres børn og venner, der ikke har fået så meget “mad” |
Kendetegn
Vampyrflagermusen er et lille dyr, den er ca. på størrelse med et menneskets tommelfinger. Flagermusens ryg er brungrå, mens dens mave er lys. Flagermusen har vinger med et vingefang på 35-40 centimeter, som bruges aktivt. Den kan derfor bevæge sine vinger op og ned ligesom fugle. Kroppen er 7-9,5 centimeter lang, med en vægt på 19-45 gram. Hannen er lidt større end hunnen. Vampyrflagermusens bedste våben er dens fortænder og hjørnetænder. Disse tænder er ligeså skarpe som barberblade. De skarpe tænder bliver brugt til at skærer hul i huden på byttedyret. Byttedyret bemærker sjældent, når flagermusen skærer hul i det, fordi dens tænder er så skarpe.
Føde
Vampyrflagermusen lever udelukkende af blod. De suger blod fra mange forskellige dyr, blandt andet dyr som heste, kvæg, æsler, høns og kalkuner. Vampyrflagermusen kan også sagtens æde blod for mennesker, og er slet ikke kræsen i den forstand. Flagermusen bliver ofte indenfor 5-8 kilometer fra deres skjul, når de søger føde. En bestand på 100-150 flagermus kan æde blod fra omkring 1.200 husdyr. Når solen går ned, går flagermusen på jagt og flyver henover jorden i 1 meters højde. Når flagermusen finder sit bytte, lander den ved siden af dyret og kravler op på dyret. Vampyrflagermusens varmesensorer i næsen, gør at den kan lugte, hvor byttets blodårer ligger tæt på huden. Så skærer den hul i byttets hud og begynder at slikke. Denne proces gør ikke ondt på byttedyret. Den slikker omkring 20 til 25 ml blod i døgnet.
Drægtighed
Vampyrflagermus-hunnen er drægtig i omkring 7 måneder og føder som regel kun én unge. Når ungen kommer ud vejer den ca. 7 gram, og er veludviklet med åbne øjne. Ungen dier hos sin mor, indtil den er 9-10 måneder gammel. Når ungen er 2 måneder gammel begynder den også at æde blod. Fra ungen er 2 måneder gammel til den er 4 måneder gammel, gylper moderen blod op til ungen. Herefter kan den selv suge blod fra byttedyr. Både hunner og hanner bliver kønsmodne, når de er omkring 10 til 12 måneder gamle.
Flokdyr
Vampyrflagermus er flokdyr, de lever enten i små grupper eller i store flokke på op til 2.000 flagermuse. De fleste flokke er på 20 til 200 flagermus. En flok består typisk af hunner med deres unger, hvor gamle hanner helst lever alene. Vampyrflagermus er en af de få arter, der kan udvise en uselvisk social adfærd. For eksempel hvis de har været heldige på nattens jagt og fået massere blod, og andre flokmedlemmer ikke har, kan de gylpe blod op til dem og dermed dele deres fangst. I nærheden af flokken bestående af hunner og unger, bor én han, der parrer sig med hunnerne.
Familie
Vampyrflagermusen er et pattedyr, som tilhører flagermusordenen. Flagermusordenen er en meget stor gruppe, som omfatter næsten en fjerdedel af alle verdens arter af pattedyr. I alt findes der 977 flagermusarter, som er fordelt i 18 grupper - såkaldt familier. Vampyrflagermusen tilhører den store familie af flagermus, der hedder “bladnæser”. Denne familie tæller 145 forskellige arter af flagermus. Kun tre arter ud af 997 arter af flagermus æder blod. Generelt er flagermus meget ufarlige og fredelige dyr, som holder sig i mørket for dem selv.
De rejsendes spørgsmål om vampyrflagermusen
Ja!
Det sker at vampyrflagermusen simpelthen har slikket for meget blod, begynder den i stedet at suge blodet ud af byttedyret. Det hænder nogle gange, at den bliver for tung til at flyve tilbage til dens skjul. Derfor må den kravle hen til et gemmested, hvor den kan fordøje alt det blod den har slikket. Når den så har fordøjet alt det blod den har indtaget, flyver den tilbage til sit skjul igen.
Ja, vampyrflagermusen er et skadedyr.
Grunden til at vampyrflagermusen er et skadedyr, er at den kan overføre hundegalskab også kaldet rabies til byttedyr. Det er ikke kun til byttedyr, den kan overføre rabies til. Det er også til mennesker. Vampyrflagermusen får overført virussen fra andre dyr, hvilket den videregiver til andre når den har suget blod fra et nyt byttedyr. Det fungerer lidt på samme måde som malariamyggen, der ligeledes udgør en stor risiko fordi den er bærer af malaria. Rabies er en sygdom, man dør af, hvis man ikke bliver behandlet ekstremt hurtigt efter et bid. Hvert år dør mere end 100.000 stykker kvæg på grund af rabies, som de har modtaget fra vampyrflagermusen.
Ja, vampyrflagermus kommunikerer via ultralyde - som vi mennesker ikke kan høre.
Vampyrflagermus skriger utrolig højt, men vi mennesker kan slet ikke høre det. Disse lyde kaldes ultralyde. Ultralyde er lyde, som ligger i et meget højt toneleje, hvilket er over 20.000 Hz. Flagermuse bruger deres skrig, når de flyver om natten, det gør de når de skal orientere sig og når de jager. Det kaldes for ekko-orientering. Det gør at når vampyrflagermusen jager, udsender den stråler af ultralyd ud gennem næsen, hvilket er nogle specielle næseblade. Når ultralyden rammer byttedyret, bliver lyden kastet tilbage til flagermusen igen, nøjagtig som et ekko. Når lyden kommer til flagermusens følsomme ører, kan flagermusen vurdere afstanden til byttet og finde ud af, hvor byttet er. Det er alt efter, hvor hurtig strålerne kommer tilbage. Udover afstanden kan den også vurdere, hvor stort byttet er. Derfor er det en god prediktor for vampyrflagermusen.
Fotos: denverzoo.org, the-scientist.com, wikipedia.com