Vortesvinet - bedre kendt som Pumba
Vortesvinet er meget udbredt på den afrikanske savanne. Det er et yderst dagsaktivt dyr, der bruger det meste af sin dag på at finde føde og drikke vand. Vortesvinet kan på trods af sin forkromede krop sagtens løbe hurtigt. Den kan nå en topfart på 50 km i timen. Til sammenligning er verdens hurtigste mands - Usain Bolt - tophastighed målt til 44 km i timen.
Fakta om vortesvinet
| Sted: | Afrika (savannen) |
| Levealder: | 12-18 år |
| Vægt: | 60-100 kilo |
| Størrelse: | 75 cm høj, 120-150 cm lang |
| Føde: | Mest græs og rødder |
| Antal: | Ikke fastlagt (Ikke truet) |
| Funfact: | Ligesom at mennesket er højre eller venstrehåndet, kan vortesvinet være “højre eller venstre-tandet.” |
Kendetegn
Vortesvinet har et gråligt skind, og er et meget kompakt og muskuløst dyr. Den har stort set ingen hår på kroppen, dog har det ældre vortesvin tendens til at gro en tynd - ofte rødlig - manke af lange tykke hår. Vortesvinet har en lang, tynd hale der sluttes af med en dusk af hår på spidsen. Halen ligner nærmest små antenner fordi vortesvinet spanderer rundt, med halen strittende lige op i luften. Det er derfor også halen man oftest først får øje på. Hovedet er massivt og synes stort sammenlignet med resten af kroppen, der er forholdsvist bredt og fladt. Vortesvinet har nogle store hjørnetænder i over- og undermund og fungerer som en slags stødtænder. Hannernes bliver større end hunnernes, og kan blive over 40 cm lange. Stødtænderne i overmunden krummer lidt, mens tænderne i undermunden stikker mere vandret ud af munden.
Føde
Vortesvinet lever mest af græs, græsrødder og urter. Det er heller ikke unormalt at se vortesvinet spise f.eks. blade, rodknolde, løg og diverse arter af svampe. Lidt fejlagtigt er det dog at fremstille Pumba fra løvernes konge, som det altid-insektædende vortesvin. Vortesvin spiser ganske rigtigt insekter som f.eks. biller og larver, men de spiser det ofte kun i tørkeperioder. Her kan vortesvinet også godt finde på at spise andet slags kød end det der kommer fra biller og larver.
Vortesvinet er stærkt afhængigt af vand. Det er et meget aktivt dyr om dagen, hvorfor den ofte får behov for vand. Den opholder sig derfor tit ved vandhuller. Det betyder også at mange vortesvin ofte samles omkring vandhuller i tørketider.
Drægtighed
Vortesvinet kan kun blive gravid ved visse sæsoner af året. Vortesvin føder sine unger på tidspunkter hvor ungen har størst chance for at overleve. Vortesvinet har derfor af naturlige årsager udviklet en cyklus, der gør visse perioder bedre for parring end andre. Hunnerne bliver gravide i slutningen af første regnperiode eller senest i starten af tørkeperioden. Således er den klar til at føde sit kuld ved starten af næste regntid. Hunnen føder kuld på 2-8 grislinger. Her er 2-4 det mest normale. Ungerne beskyttes i huler, hvor de diger hos moderen i ca. 5 måneder.
Flokdyr
Hunnerne er flokdyr. Det er ikke usandsynligt at se flokke på 8-15 svin fordelt på voksne hunner og deres unger. Under tørke kan der være op mod 50 eller flere vortesvin samlet om samme vandhul, hvorfor man til forveksling nemt kan tro, de alle er i flok med hinanden. Hannerne lever alene, men holder sig dog alligevel forholdsvis tæt på hunflokkene. Nogle hanner lever sammen i ungkarlegrupper, mens de ældre oftest er alene. Hannerne forlader som regel deres mor, når de er omkring halvandet år.
Familie
Vortesvinet er en del af svinefamilien. Den er således i familie med det danske landsvin og andre svinearter som hjortesvinet, navlesvin, vildsvin, skovsvin og penselsvin. Herudover hører vortesvinet under kategorien parrettåede hovdyr. Det karakteristiske for denne gruppe er at de alle er drovtyggere og har klove i stedet for klør. Det gør at vortesvinet er tæt beslægtet med andre racer end kun svinefamilien. Det drejer sig således om dyr som giraffer, flodheste, antiloper, får, hjorte og kameler.
De rejsendes spørgsmål om vortesvinet
Både ja og nej. Vortesvinet har fået sit navn, fordi den i ansigtet får 4 bruskagtige vortelignende udvækstnigner. Vorterne vokser ud i løbet af svinets levetid. Der vokser to ud lige under øjnene, samt to lige over munden. De øverste er de største, og alle svin har forskellige vorter, hvorfor ikke to vorter er ens. Man ved ikke hvad funktion vorterne har, men der findes forskellige antagelser for det. Der er dem der tror at vorterne bruges til at hilse med. Vortesvinene gnider således deres vorter mod hinanden for at give en hinanden en kærlig og fredelig hilsen. Andre mener at vorterne fungerer som en form for skjold når de kommer i slåskamp med andre vortesvin. Det menes, at vorterne bruges til at forsvare svinets øjne fra andre vortesvins spidse stødtænder.
Vi har alle set løvernes konge, hvor Timon og Pumba kærligt tager sig af Simba, når han stikker af fra sin løveflok. Pumba er i filmen kendt som stormester af nærmest dødbringende prutter. I filmen kan Pumbas prutter lugtes i miles omkreds, og det får sågar græsstrå til at miste livet. Men er der virkelig noget om det? Prutter vortesvin mere?
Svaret er nej. Vortesvin prutter ganske normalt ligesom alle andre dyr. Men der kan alligevel godt være noget om det. Det er sådan, at planteædere ofte har behov for at udlede mere gas end f.eks. kødædende dyr. Det skyldes, at planter indeholder (og udleder) metangas, hvilket er det, der rent biologisk er skyld i, at mennesker og dyr af og til har behov for at lette trykket. Da vortesvinet hovedsageligt er vegetarisk betyder det også at den har behov for at slippe en vind en gang imellem.
Vortesvinets stødtænder har en helt særlig funktion for overlevelse. Vortesvinet bruger stødtænderne til at grave i jorden med for at finde føde, f.eks. løg, rødder og knolde. I områder som Namibia er jorden yderst tør og hård, hvilket gør det vanskeligt for vortesvinet at grave i jorden. Det har betydet at flere vortesvin har knækket deres tænder fordi de graver i stenaftigt underlag. Ligesom at mennesket er højre- eller venstrehåndet, kan et vortesvin også være højre- eller venstretandet. Det ses ofte at vortesvinets ene stødtand er mere slidt end det andet.
Vortesvinets tænder i undermunden er yderst skarpe og der er hørt om tilfælde hvor mennesker og andre dyr er kommet slemt til skade på grund af vortesvinet. Normalt er vortesvinet meget sky. Den tager hellere slugten fra et rovdyr, end at tage kampen op og forsvare sig selv. Her er det også godt at kunne løbe 50 km i timen, da det kan give en fordel i forhold til visse rovdyr. Vortesvinets største trussel er, foruden mennesket der ønsker svinet som jagttrofæ, dyr som løver, krokodiller, geparder, hyæner og leoparder.
Ja det er den.
Utraditionelt for svinefamilien lever vortesvinet i jordhuler. Disse huler er ofte udgravet af jordsvin, som vortesvinet så overtager og bosætter sig i. Det er også her vortesvinet føder sine unger og gemmer og beskytter dem til de efter ca. 50 dage kan følge med moren. Vortesvinet bakker ind i sin hule, så den er maksimalt klar til at angribe, hvis fjender skulle nærme sig hulen og true den.