Aconcagua bestigning
Hej Kipling,
Jeg er lige kommet hjem fra Aconcagua, og jeg vil gerne sende en stor ros til jer for 1)tursammensætning, 2)logistik, 3)samarbejdsparter og ikke mindst 4)guider. Den tur var virkelig velplanlagt, og alt fungerede generelt bare rigtig godt ????
1)Rigtig god akklimatiseringstur ved Vallencitos, som var spændende og gav nogle helt andre oplevelser i et andet landskab med en anden type natur. Samtidig også en fin test af grej og hvad der senere ville vente os. Det totale antal dage på bjergene passede mig perfekt, og hviledagen lå helt som den skulle. Jeg har desuden været lettet over, at der var lagt hele 2 ekstra bufferdage ind til topforsøg (selvom vi ikke brugte dem).
2)Utrolig meget transport af os og bagage - nogen gange alt vores grej, og nogen gange dele af det, fordelt i biler, på hoteller, i depoter, på muldyr osv. Det må have været bøvlet at arrangere, men det fungerede, og gjorde ting meget lettere for mig, for transporten mm. var som der blev informeret om.
3) Vision Aconcagua i Confluensia og Base camp har i den grad opvartet os – super søde og serviceminded mennesker, der fx også havde helt styr på særlig vegetarmad til mig.
4) Hvor er jeg glad for at Martin og Pablo har været vores bjergguider. De er begge top dygtige og professionelle. I takt med, at jeg har været tur på større og større bjerge, har jeg også indtryk af at guidernes bjergerfaring er større på de store bjerge. Jeg har en oplevelse af, at der har været rigtig godt styr på ALT inkl. sikkerhed, så jeg ikke har skullet bruge energi på at bekymre mig om noget. Når der opstod problemer, blev de hurtigt løst, og det virkede som om, der var en meget klar ansvars/opgavefordeling mellem Martin og Pablo/Henry. Vi har hele vejen igennem turen haft masse af muligheder for at få hjælp og besvarelser på spørgsmål. Tak til at Martin er så tålmodig og holder ved den mest positive kommunikation - også selv om det samme dumme spørgsmål stilles for 4. gang, fordi vi ikke hører efter, og glemmer hvad der bliver sagt.
Aconcagua-turen har været mega god og levede op til alle forhåbningerne. Tak.
Mvh Lotte