Botswana safari

Botswana safari

Skrevet af:

Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse.

 

Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse. 

Vi havde bedt dig arrangerer en safari tur ud over det sædvanlige med hoved vægten lagt på natur oplevelser.
Vi skal ellers love for at det til fulde er blevet opfyldt. Der har ikke været bare en lille ting at sætte fingeren på, alt klappede og vi følte os hele tiden i sikre hænder.
Jeres samarbejdspartnet Letaka Safari virker til at være det optimale valg af Safari operatør, deres planlægning, personale og udstyr må siges at være uovertruffen.
Hvis vi skal starte med planlægningen, så blev vi modtaget i Maun lufthavn, for straks at blive overgivet til videre flyvning ind til Moremi, efter at lokal Letaka repræsentant havde sikret sig at alt var OK. I Moremi modtages vi af vores Guide, Nkosi, og køres til vores første camp for at blive indlogeret.
Safari bil og camp er opbygget for at give gæsterne en optimal oplevelse, dette især ved sammenligning med andre operatører vi så på turen. Telte med fin komfort uden at miste Camp fornemmelsen, safari bil indrettet således at alle havde fuld udsigt hele vejen rundt. Mange af de andre safari biler vi mødte var lukkede for og bag til, således der kun var udsigt til siderne.
I campen oplevede vi en ufattelig venlighed sammen med en utrolig evne til at få fremtryllet en tre-retters menu over et bål, inklusiv nybagt brød og kage. Hver dag blev vi mødt med nye kulinariske oplevelser.
Med hensyn til vores guide, kunne vi nok ikke have fået en mere kompetent person. Han var utrolig hyggelig, vidende, informerende og meget opmærksom på at vi skal passe på naturen i alle led.
Nkosi virkede til på det nærmeste at have en form for over fader status hos de andre tur guider, park betjente eller hvem vi ellers mødte på vores vej. Det føltes mange gange som om andre guider på afstand fulgte efter os, som om de vidste at Nkosi havde særlige evner til at opspore dyrene.
Vi har aldrig forstået hvordan han kunne kører bil gennem landskabet og samtidig på lang afstand opdage en løve liggende i det høje græs under en busk, hvor vi selv med en god kikkert ikke kunne se den. Eller hvordan han kunne følge dyre spor langt ind over græs sletterne.
Nkosi´s kunnen drejede sig ikke kun om dyrene men også planterne, naturen som helhed, lokal kultur ja selv nattens stjerne himmel. Hans respekt for naturen er forbilledlig, når vi kom kørende og han opdagede noget der ikke hørte naturen til, blev bilen stoppet og en Cola dåse blev samlet
op.
Vi er helt sikre på at Nkosi har en utrolig stor andel i vores meget spændende oplevelse af Botswanas natur.
Vi fik stort set oplevet alt hvad der var muligt at opleve, listen over dyr og fugle som vi så er meget lang og næsten komplet, vi mangler næsehornet og ” Tiny fat mouse”.
Det er dejligt at der findes safari operatører som Letaka, der i den grad brænder for at videregive naturoplevelser med respekt for og på naturen premisser, og ikke som en Zoologisk have.

Efter vores meget spændende natur oplevelser med Nkosi, var det noget af en omvæltning at komme til Sambesi Sun, der må betegnes som et fint hotel med en optimal placering, men meget mere overfladisk, kommercielt og støjende.
Hvis vi skulle gøre denne tur om igen ville vi nok starte med Victoria falls og derefter tage på safari.

Vi må takke dig og Kipling travel for en ufattelig oplevelse.

Mange hilsener
Anni og Steen Bager

 

Du kan læse mere om vores rejser til Botswana og resten af Afrika her: