Tanzania/Zanzibar jan-februar 2015
Vi bestilte turen næsten 1 år forinden sammen med et par gode venner fra Fyn. I den mellemliggende tid skiftede vi mellem at læse om Afrika og næsten glemme at vi skulle afsted. Vi valgte Kipling efter en del research hvor vi mente at vi fik mest for pengene hos Kipling.
Turen til Kilimanjaro gik glat, der var fin service hos KLM, god mad og betjening så vi ankom til lufthavnen i fin form efter en flot flyvetur. Blev modtaget af lokal agent med skilt med navnet og fik vekslet til Ths. i lufthavnen. Her burde vi have vekslet væsentlig mere (se senere). Blev kørt til hotel Springlands lige udenfor Moshi. Vi havde valgt en ekstra overnatning her så vi havde en dag i Moshi. Hotel Springlands er et fint sted hvor vi indviede både pool og fik drinks under de fine paddehatte udenfor restauranten. Personalet var imødekommende og hjælpsomme. Vi gik næste dag udenfor hotellet og ville selv følge jernbanesporet til Moshi (ca. 4 km). Turen var en fin oplevelse, alle lokale gik langs jernbanen (ude af funktion) til og fra markedet, til skole eller siddende bag på en motorcykel – en taxaordning – man lige kunne benytte hvis man var lidt sent på den. Lige udenfor hotellet blev vi spurgt af en fyr, om han skulle guide os til Moshi, en tanke vi ikke selv havde haft, men det viste sig at blive et hit. Han blev af Zara (samarbejdspartner for Kipling) brugt som guide også på ture op til Kilimanjaro. Han fortalte, og vi lyttede. Han viste os rundt i Moshi, og vi så ting som vi helt sikkert ikke selv havde fundet. Vi besøgte markedet, og indtil frokost så vi ikke andre turister. Markedet var en stor oplevelse, og vi oplevede kun imødekommehed.
Med Hamasi (vores guide) blev vi ledt gennem byen, fik et view fra en hotel terrasse ud over hele byen og det fantastiske Kilimanjaro bjerg. Da sulten meldte sig spurgte vi efter et spisested, hvor vi ikke fik dårlig mave. Her var en del andre turister også, Hamasi fortalte at det var unge frivillige hvoraf en del arbejdede for Zara, der bl.a. også står for driften af skoler og børnehjem. Vi ventede pænt længe på en sej kylling (høne) - African time, vi levnede men Hamasi havde god appetit og næsten slikkede tallerkenen. Vi spurgte ind til forhold i Tanzania og fik en god oplevelse ud af vort møde med Hamasi. Da vi skulle hjem til hotellet igen hen på eftermiddagen, tog vi sammen med Hamasi en taxa og gav ham en skilling for dagens guidning. Vi mødte ham senere på aftenen udenfor hotellet da vi skulle ud at fotografere det fantastiske Kilimanjaro, og han viste os hen til et sted hvor unge masai mænd holdt møde, de sad i en rundkreds i deres farverige gevandter. Endvidere viste han os stedet hvor de lokale kvinder var i gang med at vaske tøj og hente vand. Hamasi var en fin fyr, som gav os en oplevelsesrig dag i Moshi. Den ekstra overnatning synes vi var godt givet ud, da vi i ro og fred fik oplevelserne i Moshi med.
Dagen efter blev vi præsenteret for endnu et fint menneske, vores driver Swai, som viste sig at skulle lære og vise os en stor del af Tanzanias dyr. Vi kørte fra hotellet mod Tarangire Nationalpark, som er centreret omkring Tarangire floden. Taget blev lukket op på vores jeep og efter 5 minutter holdt vi ved siden af en stor elefant, så tæt og en helt utrolig oplevelse. Vi så giraffer, antiloper, vortesvin, zebraer og mange flotte fuglearter, vi sugede til os og kunne ikke forstille os at de følgende dage blev med endnu mere fantastiske. Swai havde frokostpakke med til os. Sidst på eftermiddagen kørte vi til Karatu hvor vi skulle overnatte på hotel Highview – et dejligt hotel med en fantastisk udsigt, fine værelser og omgivelser (pool) men vi nåede kun et bad og ned at spise god mad inden vi gik til køjs.
Næste dag startede vi kl. 8.30 efter morgenmaden og kørte til Ngorongoro krateret, hvor vi gjorde holdt ved en udkigspost (med bevæbnede sikkerhedsfolk for at sikre os) og kunne se ned i krateret. Selv med kikkert (hvor vi så dyr) kan man ikke forestille sig det scenarie der udspiller sig når man kører på bunden af krateret. Der var så stor koncentration af dyr, at man næsten ikke tror det. Efter turen i krateret var vi spændte på om de følgende dage på Serengetti sletten kunne leve op til det vi så i krateret. . Vi så masai landsbyer og flokke af geder og dyr, vogtet af masaimænd og drenge. Swai fortalte at de har et duftstof i en lomme, som løverne ikke bryder sig om og derfor ikke bliver overfaldet. Mange mister dog livet ved møde med vandbøfler. De dyr der i overvejende grad mødte os i krateret var gnuer (vi så en nyfødt unge blive slikket ren af moderen), andre ca. ½ time gamle der allerede stod og diede. Der var også springbukke, strudse, storke, næsehorn og på stedet hvor vi holdt frokost en flok flodheste i vandet. Senere på dagen holdt Swai stille ved nogle sivbuske, og pludselig så vi hvorfor. Der lå en hun løve og kiggede lige hen på os, det var stort at se. Når vi tidligere har været på større ture, som jeg har set hen til længe, har jeg på et tidspunkt mærket YES nu blev det opfyldt og denne følelse kom til mig, da sivene skilte sig og en kæmpemæssig hanløvemanke kom til syne. På vej ud fra krateret mødte vi en gepard hun med 3 unger, det er heldigt at få geparder at se og vi oplevede dem også en del gange på Serengetti, så det var helt utroligt.
Ved et vandhul på vej mod campen spottede vi en krokodille unge, trods megen kiggen forblev moderen i vandet. Vi så en flok sjakaler, og da vi kørte ind på vores camp stod en giraf og åd lige bag vort telt. Vi fandt os hurtigt til rette i campen, følte os ikke utrygge og personalet var omkring os hele tiden. Utroligt hvor god maden var på trods af de relativ primitive forhold.
Den første aften jagede camp personalet en hyæne væk og en af de følgende aftener da vi sad en flok om bålet var der atter besøg af hyæner. Den næste dag i campen blev der passet ekstra på os, vi blev fulgt op til aftensmaden og hjem direkte til teltet. Der havde tidligere på dagen været besøg af en løve, der snusede rundt ved køkkenteltet og i kort afstand fra lejren var der set en flok vandbøfler. Vi havde faktisk selv set bøflerne på vej hjem til campen. Næste morgen lå der efterladenskaber fra bøflerne, så jo vi havde haft besøg tæt på i løbet af natten. Vi følte os ikke utrygge på noget tidspunkt, men det var mærkeligt og også en stor oplevelse med alle lydene og visheden om at dyrene var så tæt på. De følgende dage fik vi utrolig store oplevelser på Serengetti sletten. Vi valgte også at tage madpakker med for at komme på en længere rute op nordpå. Landskabet var en del anderledes end i Tarangiere parken og i krateret. Her var længere mellem dyr og flokkene, men vi kom til at sande at det gør ikke noget at vente på oplevelserne, for de kom. Vi oplevede geparder, en leopard i et træ, flokke af giraffer og elefanter, vortesvin og heartbeasts, dik dik antiloper, gribbe og mange flotte fuglearter. Vi blev vidne til en løvefamilie med over 10 løver i alle størrelser, 2 helt små unger. Hannen lå i nærheden og sov. Vores driver mente de ladede op til hunting. I nærheden så vi en kæmpe flok vandbøfler, som var på vej ned til floden, hvor løverne lå. At nedlægge et bytte er hunners arbejde. I lejren boede en tysk dame, som var gift med en mand fra Tanzania, og hun oplevede at den store løveflok senere på dagen nedlagde en voksen vandbøffel. Scenariet omkring drabet var voldsomt, men hun valgte at blive i jeepen tæt på i flere timer. Vi kom til da drabet lige var overstået, og de små unger havde allerede noget af hovedet inde i bagenden på bøflen. Vi hørte at de havde været i gang inden bøflen var helt død, så måske godt vi ikke kom til tidligere. Inden længe var der en kæmpe flok løver der gik til og fra og åd. På et tidspunkt omkring 20 løver samt hanløven der fik sig nogle godbidder.
Næste dag snakkede vi om, hvor meget der var tilbage af bøflen og fik Swai til at køre omkring stedet. Her var nu tyst og kun bøflens skelet med lidt kødrester samt horn var tilbage. Hyænerne var i gang med at spise ribbenene som chips, og gribbene sad i flokke og ventede på deres tur. Ja så hurtigt går det. Senere lagde vi mærke til flere horn og skeletrester i naturen. Det er barsk, her gælder det om overlevelse. Vi kom omkring en sø med flodheste hvor der lå en kæmpeflok – kun ned i vandet, i alle størrelser og vandet var fyldt med grønne ekskrementer. Swai fortalte at når der blev mindre vand søgte de til andre steder. Om natten kunne de gå op til 10 km rundt for at æde. Serengetti er hjemsted for store flokke elefanter, vi så dem i alle størrelser og også de gamle, der bliver udstødte når de ikke kan bidrage mere til flokken. De holder sig tæt på og så alligevel går de alene, lidt trist, men sådan er naturen. Også giraffer og zebraer så vi i store flokke, der er ikke 2 aftegninger på zebraerne, der er ens. De unge er brune og de voksne bliver sorte. Vi så også unger hos både girafflokkene og zebraerne.
Den dag vi forlod campen blev også brugt på safari og igen var der spændende oplevelser. Helt tæt på var vi heldige at se en sjakal stå og æde en hjort. Vi så gnuer på vandring sammen med slettens øvrige dyr. At se en flok gnuer på vandring, som vi havde set på TV var også en af de store oplevelser. Man tror ikke sine egne øjne, man kan se dem i hele horisonten og det ligner en stor sort stribe som viser sig at være gnuer. Vi så vand langt væk, det viste sig at være ”fata mogana” På vejen til krateret havde vi valgt at besøge en masai by.
Vi ankom sammen med en anden jeep fra Kipling Rejser, 4 danske vi også havde mødt i campen. Der udspillede sig nu sang og dans inden vi 2 og 2 gik på rundvisning i masaibyen. Vi så byens ældste – en mand på 79, han havde 14 koner og 42 børn. I alt boede der 125 mennesker i byen. Vi blev inviteret ind i en af hytterne, bygget op af træstammer og ko lort. Når hytterne blev utætte var det ud at finde mere ko lort og hvis det blev ved at regne ind, måtte de finde noget plastik at tætne med. Der var ingen vand og elektricitet. Der var forbavsende god plads i hytten også til 2 store senge. Da øjnene havde vænnet sig til mørket opdagede vi at masai konen lå i den ene seng, hvorpå vi sad. Vores omviser havde kun 1 kone, men der var flerkoneri. Han havde 3 børn. Det var svært at slippe for at købe ting hos den masai man havde gæstet. Vi endte op med et par perlearmbånd, et masaipar i træ og en giraf og efter drøje forhandlinger og tilbage levering af en flodhest og et næsehorn endte prisen på 50$. Hele byens øvrige mænd fulgte forhandlingerne på tætteste hold. Vi så herefter skolen for de små børn, sad lidt på hug og kiggede i deres bøger, hvor de skrev tal. Skole er obligatorisk nu i Tanzania og når børnene er lidt større end børnehavebørn går de ofte mange km hver dag for at komme i en skole. Når børnene bliver lidt større kommer de på en slags kostskole for at fuldføre skolegangen. De masaier vi mødte talte nogenlunde engelsk, og de fortalte det havde de lært af turisterne. Da vi skulle gå ville vores guide gerne have donation til børnehaveklassen, men jeg havde hjemme købt blyanter, viskelæder, penalhuse, farver, farvet papir og et verdenskort. Han fik hele posen og var synlig tilfreds. Specielt verdenskortet som var i et langt rør vakte begejstring. Ved udkørslen fra Ngorongoro mødte vi igen de frække aber og måtte skynde os at lukke taget ned på vores bil. Næste stop var Karatu og overnatning igen på Highview hotel, hvor et rigtigt bad og hårvask ventede. Der var dækket op udenfor denne aften og vi fik skøn buffet, en meget dejlig og oplevelsesrig safari var (næsten) tilbagelagt. Næste dags morgen startede vi igen, og denne gang gik turen til nationalparken i Lake Manyare. Hvis vi skulle være dyr, ville vi alle have valgt denne park. Den var frodig, regnskovsagtig, grøn og frisk og der var et fantastisk dyreliv. Vi så atter elefantflokke, zebraer, gnuer, vandbøfler og en stor flok flodheste, denne gang ovenfor vande. Der var rigtig mange forskellige arter aber og vi kom helt tæt på dem.
Da vi kørte mod lufthavnen gennem Arushi (en stor by med 4 mio indbyggere) og sagde farvel til Swai, havde vi kørt ca. 1700 km – mange af dem med kun 20 km i timen, en stor oplevelse rigere og havde fået alle vore forventninger og drømme opfyldt. Vi havde endvidere mødt et pragtfuldt menneske, som havde været der 100% for os. Han var privat, diskret og alligevel nærværende og snaksagelig. Han fandt så mange dyr og oplevelser, så vi betragter os som de af alle Kiplings safarirejsende, der har fået den største oplevelse (det ved vi godt er løgn). Når vi spiste frokost, sad han som regel med de andre drivere og kun en enkelt gang havde vi held med at byde ham på en kop kaffe og noget koldt at drikke efter en safaritur. Han stoppede ved en butik, fordi jeg fik øje på noget smukt stof. Han var en meget behagelig mand og en utrolig dejlig rejsekammerat og uden ham følte vi 4, at vi ikke havde fået den oplevelse med hjem, som vi fik. Held og lykke fremover Swai, vi glemmer dig aldrig.
Så gik turen videre til Zanzibar, vi var en 3-4 timer forsinket (African time) men det tog vi med godt humør, vi gik på opdagelse i butikkerne i lufthavnen, der var ikke dyrt. Vi spiste også aftensmad i en restaurant og var klar til afgang og var fremme på Zanzibar ved 22 tiden. Før midnat havnede vi med bil (driver Talip) på hotel Longi Longi på den nordlige del af Zanzibar, nær en lille landsby Nungwi. Talip fortalte os en masse om øen og vores træthed forsvandt og forventningsfulde nærmede vi os hotellet. Her ventede man med sandwich og is samt lidt koldt at drikke. Vi havde bestilt havudsigt og havde fået de mest fantastiske værelser (over restauranten) med en helt utrolig udsigt. Næste morgen lokkede de blå bølger, og jeg tror vandet var 28 grader, rent og det samme stranden. Vi kiggede lidt da der under træstolperne under restauranten holdt en flok køer til. Selve landsbyen var hurtig overset, vi gik på opdagelse den første dag og fik købt lidt snacks og en kjole til fruen og så var den overstået. Der var her som resten af landet stor fattighed. Heldigvis oplevede vi næsten ikke tiggeri, her var dog en lille pige med hånden fremme under handlen med kjolen. Personlige giver jeg aldrig børn noget, de skal passe deres skolegang. Gadehandlerne og strandsælgerne har jeg det derimod svært med, de handler for at overleve og de har jo næsten alle noget der kan være sjovt at tage med hjem, så det blev til mange halskæder, tørklæder og kangastof. Friske kokosnødder kunne også købes, de blev lukket op straks og man kunne drikke indholdet, også en del af ferien. Vi besøgte et masai marked længere henne på stranden, alt til rimelige priser og stor handlen frem og tilbage. Alle ville gerne sælge en bådtur men vi afslog pænt alle tilbud. Der ville helt sikkert have ventet nye store oplevelser til havs, men vi havde blot behov for at slappe og bade i de dejlige bølger. Længere henne (til højre når man kommer ned ad trappen ved Longi Longi) fandt vi en sød restaurant hvor vi fik frokost i bambusmøbler helt nede ved vandet. En aften spiste vi endvidere buffet på hotellet til den anden side, lige ved siden af Longi Longi, men det var såmænd ikke bedre end på vores eget hotel og noget dyrere. Herefter indtog vi både kaffe, frokost, drinks og aftensmad på vores eget hotel. Vi lå og slappede af i skyggen, fik læst i vores bøger og blade, hvad vi ikke havde nået på safarien. Solen var kraftig og vi var ikke ret meget væk fra parasollerne midt på dagen. En god gåtur langs stranden flere gange om dagen blev det til. Dagene blev brugt til at få ryddet op i kufferterne, få vasket nogle T shirts som blev afleveret i receptionen, de var færdige om aftenen, så var vi klar igen. Safaristøvet var væk og vi fordøjede de dejlige oplevelser.
Vi havde taget en ekstra overnatning og det var fint at få sjælen med. På vejen fra Longi Longi til Stowntown havde vi aftalt med Talip at vi skulle på spicy turen og han hentede os kl. 09. Vi tilbragte nogle spændende timer hvor Talip samt en af medarbejder i krydderi parken viste rundt. En af de unge (der boede 10 familier i og omkring parken) kravlede op og hentede kokosnødder ned til os. De havde lavet hovedpynt og flere ting i blade til os og så var det opstilling til foto med blomster og hatte, jo årets julefoto er hjemme.
Efter at have prøvesmagt al den frugt vi kunne spise handlede vi krydderier (dyrere end i Stowntown fandt vi ud af men vi betalte gerne ekstra for oplevelserne). Vi aftalte en bytur i Stowntown med Talip dagen efter. Stowntown er en meget spændende by med rødder tilbage til utallige folkeslag. Der har været stor slavehandel og vi besøgte bygninger og plads for slavehandlen, helt uhyggeligt at tænke sig at man har handlet med mennesker, men det foregår jo også i dag bare i en anden form. I Stowntown kan man købe alt hvad hjertet kan begære. Vi skulle have hævet flere Ths. i lufthavnen, da vi landede i Tanzania for vi oplevede at tingene kunne have været købt billigere i lokal valuta. Den ene aften spiste vi på Loulou, der lå tæt ved vort hotel, rigtig god mad, restauranten var ejet af en hollandsk mand. Konen havde fået kig på et utrolig flot masai par i ibenholdt den første dag i butikken Memories. Her var der faste priser og ingen forhandling. Det var der de andre steder. Den første aften var der en tørklædehandler der fulgte efter os og stod foran os mens vi bestilte, ventede på mad og senere spiste. Til sidst endte vi op med at købe 2 tørklæder af ham. Jeg tænkte, det er små penge for os og kan gøre en forskel for ham. Efter mange besøg i flere forretninger endte vi op med at købe det fine masai sæt, der nu pryder vores skænk og minder mig hver dag om en af de bedste rejser i mit liv.
Jeg havde en drøm som Karen Blixen sagde, jeg fik opfyldt min. En tak til mine rejsefæller, til Kipling for at levere varen og ikke mindst til min mand, som tog med mig selv om turen ikke stod på hans ønskeseddel. Lidt presset må han nu medgive at natur, dufte af Afrika og de mange dyreoplevelser også har sat sig under huden på ham. Vi er helt klart blevet ”rigere” mennesker.
Bente Præstiin
Se hvad vi kan tilbyde af rejser til Tanzania og Zanzibar her: