Tilbagemelding Stok Kangri
Der var masser af sne på bjerget, og da jeg efter fire timers vandring så den stejle og lange stigning det sidste stykke op tænkte jeg: "Her kommer jeg aldrig op". Men mit kampgen tog straks over og førte mig sikkert og støt mod toppen.
Halvvejs oppe turde jeg ikke kigge ned ad bjerget eller på de flotte omgivelser af frygt for at falde ned. Der var kun en vej, og det var op. Jeg var oppe som nummer fire af ni. Tre kom ikke op på grund af sygdom og en pige opgav på vejen op.
Turen ned var næsten sværere end turen op, da solen omdannede den hårde sne til en blød masse.
Flere gange stod jeg i sne op til hofterne og måtte graves fri. Tilsidst legede den indiske guide og jeg futtog og fik en forrygende glidetur ned ad bjergsiden. Buksebagen blev gevaldig våd, men det var turen værd.
Er lige kommet tilbage til byen Leh, hvor vi har halvanden dag til at ose omkring, inden turen går til Delhi og derefter hjem på søndag.
Læs mere om vores rejser til: