TUSIND TAK for en vel tilrettelagt og helt vidunderlig rejse / ferie
Især naturen i Scopello & Castelammare har en særlig plads i vores hjerter, og vi bliver aldrig mættede af det.
Vores eneste ”fortrydelse” omkring denne rejse var faktisk, at vi ikke havde bestilt 5 nætter ligesom sidst – i stedet for 4. Dagene forsvandt ALT for hurtigt.
Og at der er lavet et flot pool område gør blot Antica Cascino endnu dejligere – selv om det ” gamle sted” havde en ganske særlig uspoleret charme.
Denne gang blev aftensmanden dog serveret i centrum af Scopello. Fin restaurant med havudsigt og god mad. Til trods for det, savnede vi alligevel vores aftener på stedets terrasse.
( Forstod dog på Giovanna, at hun har planer om at åbne en lille restaurant næste år, hvis hun kan få bevilling til det )
En dejlig oplevelse var det også at stifte bekendtskab med Antonios vidunderlige have i Marsala ( perfekt at have sin første feriedag der – virkelig et sted hvor man kommer helt ned i gear )
Alt var perfekt: Værelset, Antonio m familie, maden og haven m pool.
Tagliaborsa var også nyt for os. Og wauh….. deres mad…. Det var jo som at være på slots ophold. Vi var de eneste der boede der de to dage.
Alligevel var der linet an med en morgenbuffet der var fuldstændig overdådig. Og med SÅ mange lækre hjemmelavede ting.
Vi blev tilbudt at spise i deres restaurant begge aftener.
Aldrig har vi fået serveret så mange overdådige og helt utroligt velsmagende måltider. Og så for bare 30 E incl. Både vin og vand. Det var virkelig vildt !!
Hele familien var utroligt søde og imødekommende og hjælpsomme.
Værelset var super fint. Vores eneste ”problem” var, at vi savnede et sted vi kunne opholde os udendørs. Vi havde kørt et pænt stykke den dag vi ankom, og skulle først på etna næste dag. Og da maden blev serveret kl. 20, havde vi 5 timer. Og man kan være på værelset eller sidde på bænken udenfor. Og selvfølgelig gå tur i plantagen. Vi spurgte ganske vist ikke om vi måtte være i haven – men det var vores klare opfattelse, at den var privat.
Alt i alt var det en helt utrolig skøn ferie. Og om vi er færdige med Sicilien…. Jeg er ikke sikker :)
Om det så bliver Scopello igen næste gang, eller om vi vælger en tur til enten Sardinien eller Toscano først – det må tiden vise…
Endnu engang tak. :)
Med venlig hilsen
Bibbi Søgaard
Herunder kan du læse mere om de rejser, som vi tilbyder til Sicilien: