Syd fra Ngozi peak finder du den naturligt skabte bro Daraja-La-Mungu. Broens lange navn betyder “Guds bro”, da den anses som skabt af gud. Broen spores 180 millioner år tilbage, da flodens vand nedkølede det sprudlende lava fra den nærliggende Rungwe vulkan.Turen ud til Daraja-La-Mungu tager cirka halvanden time fra Mbeyas centrum.

Nordliggende for Mbeya ligger bjerget Loleza, som også er kendt som mountain Kaluwe. Loleza er ikke mere end 2.656 meter højt, og kan derfor bestiges på en halv dag. Selvom turen op til højeste punkt, ikke er så lang eller hård, som til de øvrige tanzanianske bjergtoppe, så er udsigten ud over Mbeya stadig utrolig bjergtagende.

Ønskes der en smule mere udfordring under sin bjergbestigning, kan man søge mod vest. Her findes Mbeyas højeste punkt, Mbeya Peak, som også kan bestiges. For at nå dette toppunkt skal der vandres 2.820 meter op ad, og turen vil tage omkring en dag.

Mellem Rukwa og Mbeya ligger den kæmpe Rukwa-sø. Søen som udfolder sig på 2.600 km2, har et rigt dyreliv. Her kan du møde krokodiller og flodheste i massevis, samt beundre de i alt 250 arter fugle som lever ved søen. I sumpområder kan du endda være så heldig, at opleve den sjældne fugl, træskonæb.

Søens længde er meget varierende, alt efter hvor voldsomt et tilløb der er til søen. Før har den været skrumpet ind til at være 50 kilometer lang, og senere er den blevet udvidet til 135 kilometers længde. En del af søen ligger placeret i Katawi nationalpark, så et besøg her er oplagt.

Afrikas næststørste kratersø har sin beliggenhed i Mbeya. Søen er dannet i et åbent vulkansk krater, hvor nedbør har dannet søen som man kender den i dag.Den kan spores flere millioner tilbage i tiden, til den geologiske periode neogen. Den store kratersø er 2,5 kilometer lang og 1,6 kilometer bred.

Søens mange fisk tiltrækker de lokale beboer til søen. Langs stejle stier bevæger de sig ned til søbredden, for at fiske. Fiskerne kan fortælle historier om, hvordan soldaterne under den tyske kolonisering, smed kister med mønter i vandet, og dermed kastede forbindelser over søen. Indbyggerne er lige så overbevist om, at en tolv-hovedet slange bevogter pengekisterne.

Vandreturen op til toppen af krateret hvorfra søen kan ses, er også en oplevelse for sig. Den frodige smukke skov er spækket med bananer og bambus. Gode vandrestøvler er en god ide på denne tur, da stierne er noget smalle og tilgroede.

Med lidt held vil din vej til tops blive ledsaget af colubusaber, som kigger frem fra de bevoksede arealer. Skoven er også hjem for mange forskellige fugle- og øglearter, herunder den trehornede kamæleon.

Ligesom størstedelen af det øvrige Tanzania, har Ruaha Nationalpark også en historie med overtag af tyske og britiske magter. Parken blev oprettet i 1910 af tyskerne, som gav den navnet Saba Game Reserve. I 1946 overtog briterne nationalparken, hvor den fik det nye navn, Rungwa Game Reserve. Efter Tanganyikas uafhængighed, blev parken endnu engang omdøbt. I 1964 fik området dermed navnet Ruaha nationalparken, efter den nærliggende Ruaha flod.

Ruahas natur gør parken mere utilgængelig end Tanzanias øvrige nationalparker. Til gengæld er landskabet værd at udforske, da der gemmer sig mange små skatte. Blandt kan nævnes de mange baobabtræer som pynter i parken. Disse kaldes også for “livets træ”, da det kan tage træet 1.000 år, før den når sin fulde størrelse. På de knudrede grene hænger frugter som smager af slik, og i træets hulrum kan man ofte finde vand.

I alt er der opdaget 1.650 forskellige plantearter i nationalparken, men det er ikke alt hvad parken har at byde på. Ruaha park har også en hel del floder, herunder Ruaha, Mzombe og Jongomero. Her kan du se de mange elefanter sprøjte med vand og zebraer marchere langs vandkanten. Også løver, leoparder, giraffer og mange andre dyr kan opleves i parken.

Bonusinfo: Ruaha nationalpark er kendt for, at have den største koncentration af elefanter i Østafrika.

En times kørsel fra byen Mbeya, ligger det 412 km2 store Kitulo Nationalpark. Parken, som er et botanisk beskyttelsesområde, breder sig delvist i Mbeya-regionen og delvist i Iringa-regionen. Blandt de lokale omtales Kitulo parken også som “Bustani ya Mungo”, hvilket betyder Guds have.

Den charmerende park er da også et syn for guder. Særligt parkens blomstrende terræner, som blandt andet rummer 350 karplanter samt 45 forskellige slags orkidéer, er en smuk oplevelse. De smukke blomstrende områder er også den primære grund til, hvorfor parken er administreret og beskyttet af Tanzania National Parks.

Kitulo nationalpark er ikke det oplagte valg for safariture, da afrikas vilde dyr ikke har sin gang her. Dog kan parken prale af, at have ageret bolig for en ny art af aber, som blev opdaget tilbage i 2005. Kipunji-aben, som er artens tanzanianske navn, er dog et sjældent syn, da den er blandt de mest 25 truede abearter i verden. Parken kan til gengæld sætte rammer for en smuk vandretur, trek i de omkringliggende bjerge, eller en frisk svømmetur i Malawisøen.