Tag med os på Kilimanjaro, for vi er vitterligt Kilimanjaro- og højdeeksperter og anviser selvfølgelig kun de sikreste og bedste ruter på bjerget og har en succesrate godt over 90% gennem årene.
Dette er primært takket være den fulde Lemosho-rute med Shira Cathedral og Lava Tower. Vi har Kilimanjaro trekkingture på minimum 7 og 8 dage oppe på selve bjerget, aldrig 5 eller 6 dage, da de ganske enkelt er for risikable med for dårlig succeschancer. Rutevalget er helt bevidst, da topchancen, oplevelsen og akklimatiseringen forbedres voldsomt.
Kilimanjaro er også oplagt i en kombination med vores andre rejser til Tanzania. Du kan læse mere om træning, højder og fysisk form her og du kan læse meget mere om Kilimanjaros ruter og den store Kilimanaro FAQ her. Velkommen til Kilimanjaro-eksperterne.
Brug for ekspert-rådgivning?
Kipling Travel er langt fra et internetbureau. Vi har højt kvalificerede rejseeksperter siddende, hvis eneste formål er at hjælpe vores kunder med at vælge (og skabe) den ferie, der skaber de stærkeste minder!
Vores dybe (nærmest nørdede) viden om destinationerne bruger vi til at oplyse om - og inspirerer til - områder, som langt de fleste rejsebureauer slet ikke ved eksisterer. Hvis du har behov for inspiration til hvilken rejse - eller destination - så ring til os.
Kilimanjaro er en af ingredienserne i vores fascination over Tanzania. ”Så stort som hele verden, prægtigt, højt og ufatteligt hvidt i solskin” skrev Hemingway, og hans begejstring er til at forstå. En rejse med Kilimanjaro er unik og byder på næsten en uendelig mængde af sanseindtryk.
Hos Kipling er vi eksperter i Kilimanjaro-rejser, og vores rejser er nøje planlagt ud fra vores viden om højder og højdetilvænning, kaldet akklimatisering. Dette giver dig den absolut højeste topchance og den bedste oplevelse på bjerget.
Vi anbefaler, at der bruges mindst syv og gerne otte dage på bjerget. Dette giver ikke blot markant forbedrede topchancer men også mulighed for at vælge Lemosho-Shira-ruten eller Machame-ruten (Kipling-optimeret udgave på 7 dage), som viser det smukke Kilimanjaro fra sin bedste side.
Vi har gjort en stor indsats i at finde og optimere ruter på Kilimanjaro, så vi kan tilbyde den smukkeste og sikreste vej til toppen. Herunder får du en kort beskrivelse af vores to mest populære ruter.
Kilimanjaro er ikke et teknisk svært bjerg, men det kræver uden tvivl en god grundform, det helt rigtige udstyr og at man tager de rigtige forbehold. Toppen befinder sig hele 5.895 meter over havets overflade: Det betyder, at 5-6 dage, som mange afsætter til ekspeditionen, ikke er nok!
Vi har altid anbefalet minimum syv dage og meget gerne otte. Der udstedes ca. 40.000 tilladelser til Kilimanjaro årligt, men af disse ender ca. 20.000 trekkere med at give op - kort sagt fordi, de ikke tager sig tid til akklimatisering. Med vores erfaring, og de ruter vi benytter, får vi oftest over 90% med på toppen.
Kilimanjaro er ikke et billigt bjerg at bestige — og derfor tyer mange til de korte ruter, fordi det kan gøres billigere og hurtigere. De ca. 50% der har måtte vende om, er nok temmelig enige om, at det ikke var besparelsen værd - og er sikre på, at hvis de resterende fik lov at prøve vores syv- eller otte-dages ruter, ville de have samme mening.
Vores Kilimanjaro-rejser er bygget ud fra præmissen om, at du skal få den absolut bedste tur til Kilimanjaro - både trekket på selve bjerget og chancen for at nå toppen. Derfor tilslutter vi os aldrig de billige løsninger med værner om (og optimerer på) vores gennemtestede koncepter.
Vores priser starter fra omkring 20.000 kr. pr. person.
Ja - Kilimanjaro består faktisk af tre vulkantoppe. Ingen af vulkanerne er dog aktive, og det er derfor helt sikkert at færdes på bjerget.
Selvom Kilimanjaro befinder sig i det glohede Afrika, giver højden nogle overraskende kølige nætter. Derfor anbefaler vi en sovepose med en komforttemperatur på -9 grader til -15 grader.
Kilimanjaro er 5.895 meter over havets overflade. Sammenligner vi højden i forhold til det omkringliggende område, er det ca. 4.800 meter højere. Denne højde gør Kilimanjaro til Afrikas højeste bjerg og til den højeste fritstående vulkan i verden.
Der findes ikke en klar definition på, hvad Kilimanjaro betyder, men ifølge kilder skulle Kilimanjaro betyde “Mountain of Greatness”, “Mountain of Caravans” eller “The White Mountain”. Ordet “Kilima” betyder “bjerg”, men forvirring opstår i udtrykket “njaro”, der kan have de forskellige betydninger.