Borneos tropiske regnskov
Her er en helt fantastisk naturoplevelse for de modige. Oplev den tropiske regnskov fra fugleperspektiv, når vi vandrer på hængebroer spændt ud i 50 meters højde mellem regnskovens trætoppe. Som et grønt tæppe folder den eksotiske regnskov sammen om det mystiske Mt. Kinabalu i et blødt kram.
Oplev Mt. Kinabalu fra en helt særlig vinkel
Når du træder ud på hængebroerne, der svæver højt over regnskovens tætte løv, vil du med stor sandsynlighed blive ramt af lige dele ærefrygt og spænding. Lider du af højdeskræk, er dette ikke en oplevelse for dig. Drømmer du til gengæld om at opleve Borneo på en måde, som er de færreste forundt, så vil det være en dag du sent vil glemme.
Hver bro er spændt ud mellem trætoppe, der rækker op mod himlen, og du mærker en let sitren i kroppen, når du bevæger dig fra den ene til den næste. Her, 50 meter over jorden, er du omgivet af et levende tæppe af grønt, hvor træernes kroner strækker sig som lange, yndefulde arme, der vinker dig videre på din færd.
Trætopvandringen giver dig mulighed for at svæve oppe blandt jordens højest flyvendee skabninger, og herfra kan du betragte regnskoven i al dens pragt.
Solens stråler filtreres gennem trækronernes tætte kroner og skaber et magisk lysspil, der strejfvis rammer de dybeste grønne nuancer. Hver bevægelse fra blade og grene afslører glimtvis små hemmeligheder – et skjult blomsterhav her, en nysgerrig fugl der.
Der er en næsten overjordisk ro når man bevæger sig oppe mellem de højeste af regnskovens træer.
At vandre igennem trætoppene på selveste Mt Kinabalu, er en fabelagtig oplevelse, hvor naturens storhed viser sig i sin mest yndefulde form og vi glæder os til at tage dig med hertil.
Det var en god tur, regnskoven er fantastisk, Husk gummistøvler. Badning på kysten, er ikke godt da der er meget affald i vandet og rotter på stranden, samt vildsvin som roder i affald. Vi så mange dyr, bl.a. krokodiller, orangutanger, mange andre aber og en masse fugle. Maden er ok, men mange ris og kylling. Lokal transport kommer til tiden, med gode guider.
- Jan Jepsen
Find flere trustpilot anmeldelser >Varme kilder for foden af Mt. Kinabalu
Efter en dag i højden nyder vi de varme kilder for foden af det store bjerg. Poring Hot Springs er i folkemunde kendt for deres helbredende egenskaber og udspringer naturligt fra jorden under Mt. Kinabalu.
Hvorvidt de faktisk er helbredende, kan vi ikke med sikkerhed sige. Vi tør dog godt love, at det i det mindste føles sådan, når man lader sin trætte krop synke ned i det skønne og klare vand. Under alle omstændigheder er det en fuldstændig vidunderlig afslutning på en lang og aktiv dag.
Poring Hot Springs er omgivet af tropisk flora og skyggefulde træer. Hele området er meget æstetisk og hvis det perfekte sted skulle udnævnes, kunne det her være et rigtig godt bud.
Når vi er færdige ved kilderne, pakker vi stille og roligt sammen og vender snuden hjem mod hotellet, hvor der venter en dejlig middag.