Vejr og klima i Myanmar (tidligere Burma)

Hvornår skal man rejse til Myanmar (Burma)?

I Myanmar er der varmt hele året rundt, og det afhænger meget af hvorhenne i Myanmar, at rejsen går til. Den sydlige del af Myanmar, hvor man blandt andet finder Yangon, vil vejret som regel være lidt mildere, men mere regnfuldt i månederne juni til september. Rejser man til Yangon og omegn uden for regnsæson (maj til oktober), vil man kunne opleve temperaturer på op over 30 grader. Vil man gerne til det sydlige Myanmar mens der er tørt og varmt, er den bedste sæson fra november til januar.

Bevæger man sig ind mod midten af Myanmar til blandt andet mandalay, vil vejret være enormt varmt i månederne marts til maj med temperaturer op over 40 grader. Regnsæsonen i det midterste Myanmar ligger også i mellem maj og oktober, så vil man gerne afsted, når der ikke er regntid og mens temperaturerne stadig er udholdelige, er de mest anbefalelsesværdige måneder fra november til januar, hvor temperaturerne ligger på omkring 30 grader.

Generelt om klima og vejr i Myanmar

Shwedagon pagoden i Myanmar er et historisk monument

Yangon

Myanmars tidligere hovedstad Yangon ligger i det sydlige Myanmar. Yangon går for at være Myanmars historiske og kulturelle hjerte, hvor også mange festivaler har hjemsted.

Kunst, kulinariske specialister, lokale fortællinger og historiske monumenter - Yangon binder virkelig sløjfen om de hovedsagelige dele af den Burmesiske kultur.

Dem får du overrakt som som en gave der balsamere sjælen. For Yangon er et must see på din rejse til Myanmar. Den by vil du ikke gå glip af.


Det er muligt at flyve i luftballon over Bagan i Myanmar

Bagan

Bagan er en vidunderlig tempelby, som du på din rejse til Myanmar vil have svært ved at undgå. Templer som Shwezigon Paya og Dhammayangyi Pahto hører hjemme her. I alt finder du 2.217 smukke templer og pagoder i Bagan.

Du kan med fordel leje en cykel og opleve byen på den måde. Tag gerne cyklen til morgenmarkedet også. Skal du have en oplevelse i hus, som sprænger skalaen, så flyv med luftballon hen over Bagans mange tempel-toppe.


Rejs med tog gennem den populær by Mandalay

Mandalay

Mandalay er en fantastisk by spækket med kulturelle seværdigheder såsom klostre og pagoder. Men byen rummer meget mere end historiske anekdoter.

Her kan du også smage på noget af Myanmars lækre og anderledes spise som Leq'peg - en salat af grøn te, eller biryanien - langtidsstegt kylling med chutney, chilli og karry.

Den eventyrlystne tager måske toget til Mandalay, hvor den berømte Gokteik viadukt krydses - det er en absolut fantastisk oplevelse.