Før afrejse til Nepal

Nepal en helt speciel betydning for os hos Kipling Travel. Vi har arrangeret rejser til dette land af bjerge og eventyr siden 1987. Bedst som vi tror vi har udforsket samtlige bjergkamme, krogede stier og naturrige områder, gør hver rejse os klogere på dette enestående land og dets hjertevarme befolkning. Inden du rejser til Nepal, finder du alt du skal vide om landet her på siden.

Spring direkte til;

Rejs sikkert i Nepal

En rejse uden for Danmarks grænser kommer med flere store oplevelser og uforudsigeligheder. Derfor er det altid en god idé at tilmelde sig Udenrigsministeriets Danskerliste, så myndighederne let kan sende dig vigtig information ved tilfælde af alvorlige kriser i Nepal. Danskerlisten er din sikkerhed, hvis der opstår situationer med naturkatastrofe, lokale uroligheder, terrorangreb og lignende.

Mand i Nepals gader ved Annapurna

Pas og visum

Der er visumpligt ved indrejse i Nepal. Du har mulighed for at få udstedt et turistvisum ved indrejse i Nepals internationale lufthavn Tribhuvan International Airport. Anbefalingen er dog at søge om et visum før afrejse gennem den nepalesiske ambassade i København. 

Desuden sender vi en visumguide ved bestilling af rejsen, så det er lettest at få visum til Nepal.

Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder ved indrejse, og have minimum to blanke sider med plads til stempler. EU-nødpas og danske provisoriske pas anerkendes. Hvis du rejser med et provisorisk pas, skal du få det stemplet af immigrationsmyndighederne ved udrejsen af landet, før det giver adgang til indrejse i Nepal.

Som rejsende skal du sørge for at holde dig orienteret om de seneste visum- og pasregler. Her henviser vi til Udenrigsministeriets hjemmeside.


Rejsende i bjergby i Nepal

Vaccinationer

Den asiatiske bjergkæde, Himalaya, pukler sig bombastisk gennem Nepals landskab. Ved disse breddegrader møder du et varierende klima, som er stærkt afvigende fra det danske. Det betyder at du vil støde på bakterier og parasitter, som vores immunsystem ikke er gearet til at nedkæmpe.

Før din rejse til Nepal er det derfor en god idé at tjekke hvilke vacciner der anbefales. Tag en snak med din læge, eller find gældende anbefalinger hos et vaccine-center. Du finder mere information om anbefalede vacciner til Nepal her.


Lokale ved Annapurna Base Camp i Nepal

Særlige regler i Nepal

Inden du rejser til Nepal, skal du sørge for at holde dig opdateret på lokale regler, da de løbende kan ændres. De vigtigste informationer om Nepal finder du på Udenrigsministeriet hjemmeside.

IT-sikkerhed

Du skal være opmærksom på, at wi-fi fra åbne netværk er lette måder for hackere at få adgang til dine enheder. Har du brug for at være online under dit ophold i Nepal, bør du bruge mobilnetværk gennem din telefon frem for at bruge gratis wi-fi i lufthavnen, caféer og andre offentlige steder. Undersøg hjemmefra hvor mange GB data du har tilgængelig i dit abonnement, så du ikke bliver overrasket over en høj roaming-afgift. En anden mulighed er at købe et lokalt sim-kort i Nepal.

Trekking

Den nepalesiske natur er betagende og forførende, men det er ikke uden risici at trekke i bjerglandskabet. For din sikkerhed bør du ikke tage på trekking- eller cykelture alene. Det anbefales, at du tager afsted med guider der kender lokalområdet. Vi tager dig kun med på sikre vandre- og trekking-ture med erfarne og lokale guides.

Legitimation

Du skal altid kunne fremvise gyldigt billed-id. Sørg derfor for at tage en kopi af dit pas, som du kan have på dig under hele din rejse. Dine originale dokumenter skal opbevares et sikkert sted - eksempelvis i et pengeskab på hotellet.

5 løvepoter

Vi har aldrig oplevet bedre service og fleksibilitet fra noget rejsebureau. Trek sammensat efter vores behov - verdens bedste guide og bærer som sikrede alt under hele turen og justerede rute etc. efter vores behov, hvis vi havde brug for det. Der stod altid Kiplingmedarbejder klar til at hjælpe i Kathmandu, på turen og alle andre steder. Alle steder (lufthavn etc.) blev vi mødt af Kipling som sikrede transport og stod til rådighed for spørgsmål. Tak til Lars for info og service inden turen og særligt vores guide Karsang Sherpa og vores bærer Lambabu- your the best… Bedste trek ever - SÅ professionelt. Meget mere værd en 5 stjerner.

- Kenneth G. Juhl, TrustPilot

Nepals infrastruktur

Lille by ved bjergsø i Nepal

Elektricitet og strømstrik

I Nepal bruger de 250 volt /50 hertz, ligesom vi gør herhjemme i Danmark. Strømmen er dog ikke helt stabil, derfor er det en god idé at medbringe en lommelygte som ligeledes er brugbar på trekking-turene.

Der er forskellige typer stikkontakter i Nepal. Derfor skal du bruge en adapter for at kunne oplade dit elektroniske udstyr. Du kan købe en all-around adapter før du tager afsted, men du kan også købe dem i Nepals større byer


Stor bjergsø i Nepals bjerge

Internet og telefoni

Får du brug for at ringe eller sende en sms hjem til Danmark, skal du huske at trykke +45 foran det danske nummer. Vil du derimod i kontakt med et nepalesiske nummer er landekoden +977. Der er flere hjælpenumre, hvis du som turist har brug for at komme i kontakt med de nepalesiske myndigheder. Du finder en liste med de vigtigste numre her.


Mand på cykel i Nepal

Transport

På vores rejser til Nepal, står vi for al transporten til/fra lufthavnen og de planlagte udflugter. På den måde kan du bedre slappe af og nyde de fantastiske oplevelser, rejsen byder på. Vil du udforske Nepal lidt på egen hånd, er det muligt med bus eller taxa. Det er let at genkende de lovlige taxaer på deres skilte og sorte nummerplader.

Kom tættere på befolkningen

Sprog

Det officielle sprog i Nepal er nepalesisk, som også tales i dele af Indien og Bhutan. Vær forberedt på at de nepalesiske myndigheder og befolkningen sjældent taler eller forstår engelsk særlig godt. Her kan en lokal guide være behjælpelig.

I de større byer, som Kathmandu, er dit “skoleengelsk” nok til at begå dig i butikker og spisesteder. Er du klar på en udfordring, og vil du imponere de lokale? Så er der her et par gloser, du kan lære hjemmefra:

Godmorgen Śubha - prabhāta
Tak for mad Khānākō lāgi dhan'yavāda
Hav en god dag Timrō dina śubha rahōs

En respektfuld hilsen

Nepaleserne har stor respekt for de ældre i samfundet. Derfor bør du altid starte med at hilse på den ældste person først. Den traditionelle måde at hilse på i Nepal, er ved at samle dine håndflader foran brystet og sige namaste. Udover at hilse, velsigner du også modtageren.

En medrejsende og en guide ved Mount Everest i Nepal

God skik i landet

Respektfuld opførsel

Af dig som turist forventes det, at du viser respekt for de lokale skikke og helligdomme. Før du træder ind i et hjem eller i et helligt tempel, skal du tage skoene af, og sørge for at dine fodsåler ikke peger mod helligdomme eller andre personer. Vær opmærksom på at dit tøj skal være dækkende - i nogle templer helt ned over knæene og over skuldrene.

Drikkepenge

På trods af øget turisme i Nepal, er der ikke skik for at betale drikkepenge alle steder. Imødekommenhed og god service anses som en selvfølge, som de lokale tager stor ære i. Får du services der går over dine forventninger, er der intet i vejen ved at du giver drikkepenge på 5-10%.

Rygning

Den nepalesiske regering har indført rygeforbud ved alle indendørs offentlige steder. Det betyder, at du kun må ryge i særligt, indrettede rygerum. Tiltaget er indført for at mindske passiv rygning.

Øvrig praktisk information

Lokal i Nepal, der kigger ud over byen

Valuta

I Nepal anvendes Nepalesiske Rupees (NPR). Der kan betales med dollars (USD), engelske pund (GBP) og euro (EUR) på hoteller, til rejsebureauer og ved flyselskaber. Ligeledes accepteres kreditkort, som American Express, Master og Visa på større hoteller, butikker og restauranter. Du kan også bruge indiske rupees (INR) i små sedler.

I Kathmandu finder du flere hæveautomater, hvor du kan hæve NPR. Vi anbefaler at du har lokal valuta i små sedler til hele din trekking-tur, da det i de mindre byer er svært at finde hæveautomater. Vil du omveksle overskydende NPR til USD før du forlader landet, er det vigtigt at du gemmer dine kvitteringer fra banken.

På trekkingturene skal du have kontanter i rupee med til hele turen.

Men kortbetaling og mobilbetaling vinder hurtigt frem i de større byer og her kan man stort set klare sig på alle restauranter og cafeer uden kontanter.


Rejsende der kigger på bjergtinderne i Nepal

Tidsforskel

I Nepal bruger de Nepal Tid (NPT) hele året. Det betyder at tidsforskellen mellem Nepal og Danmark afhænger af, om vi er i sommer- eller vintertid herhjemme. Nepal er øst for Danmark. Derfor skal du sætte uret frem - ved dansk sommertid; 3 timer og 45 minutter, og ved dansk vintertid; 4 timer og 45 minutter.

Vigtige punkter på pakkelisten

  • Varmt tøj

    Himalayas bjerge byder på omskiftelige vejrforhold, vær derfor forberedt på at pakke dig ind i lag af varmt tøj. Tænk i tøj der er let at tage af og på, så du nemt kan skifte efter vejret.

  • Bæltetaske

    Du skiller dig hurtigt ud som turist i Nepal. Derfor bør du være ekstra opmærksom på dine ejendele. En bæltetaske under nogle af de ydre lag af dit tøj sikrer let dine genstande mod langfingrede lommetyve.

  • Universal adapter

    Stikkontakterne i Nepal kan være forskellige. Vil du være på den sikre side bør du pakke en universal adapter til hele verden med. En sådan adapter er også en god investering til fremtidige eventyrlige rejser.

Tre uundgåelige oplevelser i Nepal

Kiplings hold samlet ved Everest Base Camp

Verdens højeste bjerg

Mange har forsøgt at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest. Du finder det storslået 8.848 meters høje bjerg i Nepal.

Med Kipling Travel kan du selv prøve kræfter med at bestige Mount Everest. Vi tager dig dog ikke helt til toppen men til Mount Everest Base Camp.

En klassisk vaskeplads i Kathmandu

Kathmandu

Kathmandu er Nepals hovedstad. Her strømmer turister til årligt, for at opleve byen der blev grundlagt i år 723.

Byen er forunderligt placeret i en lille dal mere end 1.300 meter oppe i højden. Den er et centralt knudepunkt, for de som skal på trekking i Nepal.

Kiplings hold som trekker i bjergene i Nepal

Komfortabel trekking

Nepal er det ultimative trekking-land. Naturen er magisk, og ruterne findes i samtlige sværhedsgrader. Trekking i Nepal er fortryllende.

Om du er en garvet vandrer eller aldrig har trådt i et par vandrestøvler, så vil du helt sikkert få en oplevelse du sent vil glemme.