Ganesh Himal trek

Trek til Rubindalen, og oplev en yderst sjældent besøgt del af Nepal og det fantastiske Himalaya


"Det er vores anden trekking tur med Kipling, og vi er ovenud tilfredse. God information inden rejsen og alting fungerede tilfredsstillende på turen. Vores guide var fantastisk og der var en fleksibilitet og afslappethed omkring hele rejsen."
Priser
Hvor mange skal I rejse?
Rejseperiode
Afrejsedato
Pris fra
pr. person
 
30. okt. -
10. dec. 2024
30.798,-

16. mar. -
31. mar. 2025
29.998,-

1. apr. -
30. apr. 2025
31.298,-

1. maj. -
31. maj. 2025
27.998,-

1. sep. -
17. sep. 2025
28.698,-

18. sep. -
6. okt. 2025
29.998,-

7. okt. -
29. okt. 2025
31.298,-

30. okt. -
10. dec. 2025
30.598,-

20. mar. -
12. apr. 2026
31.798,-

13. apr. -
30. apr. 2026
30.498,-

1. maj. -
31. maj. 2026
27.998,-


Inkluderet

Fly og transport

  • Flyrejse København-Kathmandu retur på økonomiklasse
  • CO2-kompensation på flyrejser via skovrejsning - læs mere her.
  • Bagage på flyrejsen – 1 stk. håndbagage og 1 stk. bagage til check-in
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • Alle transporter på rejsen i Nepal - bil med chauffør til trekkets startpunkt (vi kører aldrig i lokalbusser)
  • Bil med chauffør fra trekkets slutpunkt til Kathmandu

Overnatninger

Overnatninger i delt dobbeltværelse/telt

Mad

  • Al mad på trekkingturen tilberedt af eget køkkenhold
  • Morgenmad i Kathmandu
  • Drikkevand på trekkingturen, 5 liter i døgnet pr person (vi har vandrensningsfiltre med)

Oplevelser

  • 11 dages trekkingtur 
  • Privat Sherpaguide (certificeret trekking guide)
  • Bærere eller lastdyr til din bagage (du skal ikke bære bagagen selv). Typisk en bærer til to personer
  • Køkkenhold til at tilberede al mad
  • Al udstyr som telte, borde, stole, toilettelt (du skal kun have personligt udstyr med)

Praktisk

OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris

Ikke inkluderet

  • Enkeltrejseforsikring/Årsrejseforsikring hvor afbestillingsforsikring op til 30.000 kan tilkøbes. Vær opmærksom på, at forsikringen skal dække trekkingrejser over 4.000 meter. Gouda rejseforsikring dækker trekking i alle højder
  • Afbestillingsforsikring 
  • Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
  • Visum til Nepal (vi anbefaler at søge hjemmefra)
  • Mad på trekket, beregn 130-200,- pr. dag
  • Drikkepenge (beregn ca. 80-90 USD per person)
  • Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”

Tilkøb

Herunder kan du se de udvidelsesmuligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Det er ganske uforpligtende at tilvælge udvidelser, som du ønsker at høre mere om, når du bliver kontaktet af en af vores eksperter. Efter du har valgt de ønskede tilkøb, skal du scrolle lidt op til priser (eller klikke her) og fortsætte bestillingen af et uforpligtende tilbud.
Dunjakke i Nepal til trekkingturen
Pris fra 650 kr.
pr. person
Praktisk information

Sæson for rejser til Nepal

Jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec

Vejret i Nepal

CO2-aftryk er 1.635 kg for flyrejsen

CO2-aftryk

Ovenstående er en gennemsnitsværdi for flyrejsen. Se mere om vores CO2-kompensation via skovrejsning.

Læs mere her

Sværhedsgrad

Sværhedsgrad

  • Fysik, kondition og højder:

    C (Lettere middel)

Fysik, kondition og højder: C
Sværhedsgrad C


Bedste rejsetid: Primo oktober til ultimo november samt Medio marts til ultimo april
God rejsetid: September samt december
Regntid/sne: Ultimo maj til medio august. Sne i medio december til primo/medio marts

Sværhedsgrad: C

Højde: 1.625 - 3.850 meter

Type: Individuel trekkingtur med privat sherpaguide og bærere

Individuel tilpasning: Dette er en Kipling skræddersyet rejse med daglig afrejse. Den kan desuden forlænges eller forkortes, dvs. tilpasses efter ønske

Info om årstiderne: Læs mere om årstiderne i Nepal her

Overnatning: Tehus (lodges)

Overnatning: Hoteller

Pakkeliste:  Trekking

 

Porter i Nepal

Trekking- og vandreturene i Nepal er helt vidunderlige og en stor og fantastisk oplevelse, men de kan også være anstrengende, afhængig af ruten. Var det ikke for de dygtige sherpa-guider og bærerne samt på teltturene også køkkenholdet, ville det være nær umuligt at gennemføre for de fleste af os. Derfor er det vigtigt at skabe gode og rimelige rammer for bl.a. bærernes forhold. Bærervelfærd er vigtigt for os, da vi gennem mere end 30 år i bjergene har set adskillige eksempler på for dårlige kår for bærere/portere rundt om i verdens bjergegne.

 

Der findes gudskelov efterhånden en håndfuld organisationer, der sikrer bedre forhold for højde-arbejderne rundt om i verden. Det gælder bl.a.  ”International Porter Protection Group” (IPPG), som vi har støttet i Kipling Travel, og KEEP der bl.a. har arbejdet for bærernes vilkår i Nepal.

Hverken arbejdsforhold eller løn i Nepal er eller bliver (i alle fald ikke foreløbigt) som her i Danmark. Det betyder dog ikke, at vi skal stoppe med at presse på for at sikre de bedst mulige forhold og hele tiden være med til at rykke grænserne en smule samt udfordre vores samarbejdspartnere rundt om på kloden. Det gør vi gennem vores CSR-arbejde og omfattende Code of Conduct, som skal underskrives af alle, som vi arbejder med.

 

Nogle af indsatserne i Nepal er:

 

  • Vi leverer nødvendigt trekkingudstyr som støvler, jakker, fleecehætter, sokker og briller på vandreture i store højder.
  • Løn ift. TAAN (Trekking association of Nepal), så ingen skal leve af drikkepenge alene
  • Bærere skal være myndige, dvs. over 18 år, så der ikke kan være tale om børnearbejde
  • Mad og overnatningsbudget udover løn
  • Ekstra madbudget på de helt høje ture og toppe
  • Bærerne er forsikret på en bulk- dvs. fællesforsikring. Vi dækker også deres læge- og transportudgifter etc., hvis de får en skade eller bliver syge undervejs
  • Vi har et lille førstehjælpssæt med til staff
  • Nødvendige briefinger samt kurser om hygiejne og bæredygtighed. Typisk en gang årligt
  • Vi forsøger at lade dem arbejde sig op til at blive assisterende guider og ultimativt sherpa-guider, såfremt de har evne og lyst. Her sponsorerer vi alle nødvendige kurser (samt evt. briller), inklusive guide-licensen.

 

Du kan læse mere om Kipling Travels tanker om bæredygtighed her

Vi har gratis vand til dig på trekkingturen. Du skal medbringe en drikkedunk/feltflaske, da vi har vandfilter med på tehus trekkingturene. Det gør at vi kan rense al vand med vores Katadyn Pocket Filter, Rolls Royce modellen inden for vandrensningsfiltre.

Du behøver altså ikke umiddelbart at købe vand undervejs (med mindre, du drikker ekstra meget og så selvfølgelig te, kaffe, sodavand eller andet i supplement). Vi sørger for ca. 5 liter pr person pr dag, da væskeindtagelsen er meget vigtig i akklimatiseringsprocessen. Desuden undgår vi det primære problem med plasticflasker undervejs på trekkingturen. 

De seriøse trekkingoperatører arbejder ud fra rimelige og gennemtænkte miljømæssige krav. Guider og hjælpere (sherpaer/portere) skal have ordentligt udstyr og forsikres forsvarligt. Der skal medbringes brændsel og proviant og alt affald skal destrueres. Det lyder jo alt sammen meget selvfølgeligt, men fakta er, at konkurrencen om at være billigst og gøre tingene så billigt som muligt, kan betyde, at bærere dør i snestorme, fordi de ikke har nødvendige forsyninger. Manglende overholdelse af de minimale miljøkrav kan tillige betyde, at den sparsomme beplantning bruges som brænde og udryddes (med erosionsproblemer til følge) og at folks affald flyder alle vegne. Alt dette er en gammel problemstilling, som mange ser som et billigt marketingtrick, men der bliver gjort en reel indsats for miljøet ud fra princippet om, at der i det små kan gøres en forskel. I Kipling Travel har vi 30 års Himalaya-erfaring, og vi er aktive i og støtter kulturforeninger og en række lokale NGO-baserede foreninger:

 

KEEP (Kathmandu Environmental Education Project)

KEEP er en af de mest succesfulde miljøorganisationer i Nepal, når det drejer sig om resultater inden or minimering af den negative indvirkning og maksimering af positive og udviklende aspekter ved turismen i Nepal. Turismen er, som de fleste ved, yderst vigtig for Nepals økonomi. KEEP er støttet af WWF - Verdensnaturfonden, BBC, National Geographic TV, Lonely Planet og diverse nepalesiske organisationer. Vil du høre mere om KEEP så kontakt Kipling, da vi er skandinavisk kontakt.

 

IPPG (International Porter Protection Group)

Kipling Travel er medlem af IPPG, som sørger for at bærernes forhold langsom forbedres og sørger for at beskytte dem mod de mest uprofessionelle trekkingagenter. Ligeledes foregår der et stort oplysningsarbejde med at udbrede viden om bærernes forhold og få dem til at blive en mere integreret del af trekkinggrupperne. Kipling Travel forsikrer alle bærere på lige fod med resten af vores lokale mandskab.

 

CARE

CAREs projekter nedbryder den fattigdom, som præger hverdagen for millioner af mennesker i den tredje verden. Her bor langt de fleste mennesker på landet og fattigdommen tvinger dem ofte til at overdyrke den jord, som de er så afhængige af. Resultatet er en udpint, gold jord og yderligere fattigdom. CARE vender udviklingen og sikrer, at familierne opnår en mere sikker fødevaresituation. Der indføres bedre afgrøder og dyrkningsmetoder, etableres køkkenhaver, genplantes skov, skabes alternative indkomstmuligheder og meget mere. Derudover er CARE med til at sikre lokalbefolkningerne indflydelse på, hvordan naturen og dens ressourcer skal forvaltes i deres områder. CARE opbygger partnerskaber med organisationer i u-landene og sørger for, at der skabes et bredt og effektivt samarbejde mellem lokalbefolkning, lokale organisationer og myndigheder om en god og fornuftig udnyttelse af naturens ressourcer. Målet er at skabe varige forbedringer for både menneske, miljø og natur, og at de gode resultater skal række langt ind i fremtiden og komme befolkningernes børn og børnebørn til gode.

Gå til www.care.dk og støt de mange rigtige gode projekter – også i Nepal.

 

Dansk Nepalesisk Selskab

Er en upolitisk og ikke-kommerciel kulturel forening, hvis formål er at fremme de kulturelle og turistmæssige forbindelser mellem Danmark og Nepal. Der er en række møder med gode foredrag i København og Århus. Desuden udgives medlemsbladet Nepal Vision to gange årligt med en stribe interessante artikler. Medlemskab koster 175 kr. årligt. Få folderen på kontoret eller se www.nepal.dk.

 

Nepal Tourist Board

Lars Gundersen fra Kipling Travel var Nepals turistambassadør i Skandinavien 2009-2017. Lars har desuden arbejdet på Nepals konsulat 1993-96 og siddet i bestyrelsen og været formand for Dansk-Nepalesisk Selskab.

Foredrag
Periode
Nepal
Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K
30. jan. 2025 kl. 19:30

Nepal
Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K
19. mar. 2025 kl. 19:30
Vil du høre mere om rejsen?