Guider, bærere og køkkenhold på trekkingture i Nepal
CSR for Sherpaguider, bærere og køkkenhold på trekkingture i Nepal
Trekking- og vandreturene i Nepal er helt vidunderlige og en stor og fantastisk oplevelse, men de kan også være anstrengende, afhængig af ruten. Var det ikke for de dygtige sherpa-guider og bærerne samt på teltturene også køkkenholdet, ville det være nær umuligt at gennemføre for de fleste af os. Derfor er det vigtigt at skabe gode og rimelige rammer for bl.a. bærernes forhold. Bærervelfærd er vigtigt for os, da vi gennem mere end 30 år i bjergene har set adskillige eksempler på for dårlige kår for bærere/portere rundt om i verdens bjergegne.
Der findes gudskelov efterhånden en håndfuld organisationer, der sikrer bedre forhold for højde-arbejderne rundt om i verden. Det gælder bl.a. ”International Porter Protection Group” (IPPG), som vi har støttet i Kipling Travel, og KEEP der bl.a. har arbejdet for bærernes vilkår i Nepal.
Hverken arbejdsforhold eller løn i Nepal er eller bliver (i alle fald ikke foreløbigt) som her i Danmark. Det betyder dog ikke, at vi skal stoppe med at presse på for at sikre de bedst mulige forhold og hele tiden være med til at rykke grænserne en smule samt udfordre vores samarbejdspartnere rundt om på kloden. Det gør vi gennem vores CSR-arbejde og omfattende Code of Conduct, som skal underskrives af alle, som vi arbejder med.
Nogle af indsatserne i Nepal er:
- Vi leverer nødvendigt trekkingudstyr som støvler, jakker, fleecehætter, sokker og briller på vandreture i store højder.
- Løn ift. TAAN (Trekking association of Nepal), så ingen skal leve af drikkepenge alene
- Bærere skal være myndige, dvs. over 18 år, så der ikke kan være tale om børnearbejde
- Mad og overnatningsbudget udover løn
- Ekstra madbudget på de helt høje ture og toppe
- Bærerne er forsikret på en bulk- dvs. fællesforsikring. Vi dækker også deres læge- og transportudgifter etc., hvis de får en skade eller bliver syge undervejs
- Vi har et lille førstehjælpssæt med til staff
- Nødvendige briefinger samt kurser om hygiejne og bæredygtighed. Typisk en gang årligt
- Vi forsøger at lade dem arbejde sig op til at blive assisterende guider og ultimativt sherpa-guider, såfremt de har evne og lyst. Her sponsorerer vi alle nødvendige kurser (samt evt. briller), inklusive guide-licensen.
Du kan læse mere om Kipling Travels tanker om bæredygtighed her