Velkommen til Nepal, et land af naturlig skønhed, kulturel rigdom og åndelige oplevelser. Nepal er en stor del af Kiplings DNA. Vi har vandret bjergtinder tynde og begravet os i kulturen i årevis. Det er derfor en stor både glæde og ære at videreformidle landets kultur og natur på vores rundrejser til Nepal.
Vi befinder os midt i Himalayas hjerte, hvor tinderne alligevel rejser sig højere end noget andet sted i verden. De majestætiske bjerge, historiske templer og vilde naturoplevelse strækker sig fra nord til syd og øst til vest. En rundrejse i Nepal er en rejse til et land, der er rigt på kulturelle skatte.
Fra de gamle templer i Kathmandu til de maleriske landsbyer i midtlandet. Med jeep gennem Chitwan Nationalpark, hvor tigre og næsehorn lurer i buskadset, og gennem den naturskønne dal ved Pokhara og Begnas, hvor bjerge og søer danner rammen. Vi tager dig med på en fantastisk rundrejse, hvor vi napper lidt til alle Nepals mange perler.
Vores erfarne eksperter skræddersyr efter dine ønsker og behov, så du kan opleve det bedste og mest magiske, som Nepal har at byde på. Lad os sammen skabe uforglemmelige minder på din rejse gennem Nepals fortryllende landskaber og unikke kulturarv.
Brug for ekspert-rådgivning?
Kipling Travel er langt fra et internetbureau. Vi har højt kvalificerede rejseeksperter siddende, hvis eneste formål er at hjælpe vores kunder med at vælge (og skabe) den ferie, der skaber de stærkeste minder!
Vores dybe (nærmest nørdede) viden om destinationerne bruger vi til at oplyse om - og inspirerer til - områder, som langt de fleste rejsebureauer slet ikke ved eksisterer. Hvis du har behov for inspiration til hvilken rejse - eller destination - så ring til os.
“Selv 100 af gudernes æoner er ikke nok til at udmale Himalayas underfulde verden.” Sådan kan et ældgammelt indisk ordsprog oversættes – og Nepal bevidner dets sandhed. Landet samler på verdens højeste bjerge, historisk arkitektur, sjældne dyrearter og et overvældende landskab.
På rundrejse i Nepal dykker du ned i landets kulturelle rigdomme. Nepal deler gavmildt ud af sine gaver; fra de gamle templer i Kathmandu til Sherpa-landsbyerne i Everest-regionen. De frodige nationalparker, gamle kongerier og buddhistiske helligdomme tager imod dig med åbne arme. Bliv på denne side klogere på din kommende rundrejse i Nepal.
Vores rejseledere har rejst rundt i Nepal i mere end 40 år og kender landet bedre end deres egen håndryg. Vores rundrejser sammensættes ud fra deres erfaringer og oplevelser i landet. Vores rejser er dog kun skabeloner, som kan justeres, præcis som du ønsker det.
Nepals oplevelses-pallette spænder vidt og bredt. Opdag den bengalske tiger på safari i tigerens eget habitat. Udforsk Himalayas smukke bjergkamme. Tag del i de nepalesiske festivaler og de religiøse ceremonier ved landets overvældende templer. Tilføj flere fantastiske oplevelser til listen, eller pil nogle fra – det er helt op til dig.
Uanset om du ønsker at rundrejse i Nepal sammen med andre eller i eget selskab, så kan vi hjælpe dig med at planlægge turen. Nepal er et fantastisk rejseland for dig, som ønsker at rejse rundt alene. Befolkningen er ovenud imødekommende og rummelige. Vi er altid kun et opkald væk, og kan under hele turen være behjælpelige, når behovet opstår.
Ønsker du at rejse i gruppe, er der flere måder at gøre det på. Er I en større gruppe af venner eller familie, kan vi sammensætte en rundrejse i Nepal kun for jer. Sammen skræddersyer vi lige den grupperejse, I drømmer om. Er I få, eller har du et ønske om at rejse i gruppe, men ingen at rejse med? Så kan du tage på en af vores planlagte grupperejser, hvor du møder en masse ligesindede eventyrer.
Midt i Kathmandu står Bhoudanath stupaen, som med sine 35 meter er Nepals højeste. Stupaen er bygget op som den smukkeste mandala. I muren omkring er der indhugget 1.476 nicher. “Om Mani Pagme Hum” kan du høre mange pilgrimme mumle, mens de drejer på de fire-fem bedemøller, der er placeret i hver niche.
Bhoudanath stupaen er et af landets helligste steder, og nærmest uundgåeligt, når man er på rundrejse i Nepal. Herfra holder Buddha øje med Kathmandu. Øverst på stupaen er hans øjne nemlig malet mod alle fire verdenshjørner. Næsens form symboliserer det nepalesiske ettal, som står for “enhed”. Sådan fortsætter detaljegraden hele vejen ned af den overvældende stupa.
Safari i Nepal er ikke det samme som afrikansk safari. I Nepal kræver denne oplevelse mere tålmodighed. Forløsningen er til gengæld enorm, når den bengalske tiger endelig forvilder sig ud af sit skjul. Chitwan Nationalpark er et af verdens bedste steder at observere tigre, næsehorn, elefanter og et væld af smukke fuglearter.
På din Nepal rundrejse er naturen den helt store seværdighed, og i Chitwan Nationalpark udspiller landskabet sig fra sin allerbedste side. Her kan du udforske de frodige skove, brusende floder og champagnefarvede sletter. Turen går gennem parkens små landsbyer, hvor en kulturel oplevelse venter i mødet med Tharu-folket.
Bagh Bhairab-templet i Kathmandu er et ældgammelt hindutempel, der er dedikeret til guden Bhairab. Templet er et fremtrædende eksempel på traditionel, newarisk arkitektur og er kendt for sin imponerende og farverige facade. Man kan bruge timer på at betragte de mange detaljerede udskæringer af hinduistiske guddomme og mytologiske figurer.
Er du på rundrejse under en af Nepals mange årlige festivaler, så vil du opleve tusinder af pilgrimme valfarte til templet, hvor mange af festlighederne finder sted. De lokale samles for at bede, tilbyde blomster og udføre ceremonier. Et besøg ved Bagh Bhairab er en fantastisk måde at lære mere om Nepals religiøse traditioner og skikke på.
Ja, på mange måder er en rundrejse i Nepal sammenligneligt med backpacking i Nepal. Begge udtryk dækker over en rejse, hvor du ikke forbliver det samme sted hele din ferie. Du behøver dog ikke finder den store rygsæk frem, hvis du er mere komfortabel med at rejse med kuffert. Vi hjælper med transporten under hele din rejse. Dog er en backpacker rygsæk en sublim rejsemakker i Nepal. Så slipper du for at trække den firhjulede kuffert op ad skæve brostensveje og gennem Kathmandus smalle gyder.
Når du rejser rundt i Nepal, er der nogle ting, som er gode at tilføje til pakkelisten. Dem remser vi op herunder:
Nepal og resten af Asien har en helt anden bakteriesammensætning, end den vi oplever herhjemme. Dermed kan en vaccine være en god idé, inden du begiver dig ud på din rundrejse i Nepal. Tal altid med din egen læge herom, eller tjek anbefalingerne på en side som sikkerrejse.dk. Nogle vaccinationer skal finde sted op til 8 uger før afrejse, så husk at tjekke op i god tid.
Ja, du skal ansøge om visum, inden du rejser til Nepal. Ligeledes skal dit pas være gyldigt ½ år efter din udrejse.
Når vi arrangerer rundrejse for jer i Nepal, sørger vi ligeledes for jeres overnatning. I kommer både til at bo på hyggelige hoteller samt i hytter og telte, når vi bevæger os ud i nationalparkerne eller op i højderne. Når vi finder overnatningssteder til vores rejsende, stræber vi ikke efter overdådig luksus. Vores mål er derimod at give jer oplevelsen af det ægte Nepal, men her mangler ikke noget – hverken på hotellerne eller i de camps, vi besøger.
De bedste rejsemåneder i Nepal er marts, april, oktober og november. I disse måneder er temperaturen behagelig, der er primært skyfrit og det er uden for Nepals regnsæsoner.
Ja. Vær dog opmærksom på at Nepal ikke har sommer- og vintertid, ligesom vi har herhjemme. Nepal 3 timer og 45 minutter foran os, når vi har sommertid og 4 timer og 45 minutter foran os, når vi har vintertid.