Oliena - Su Gologone
Leder du efter noget helt specielt udi atmosfære og god stemning - og mad i sardisk særklasse - er Su Gologone et rent paradis.
Det smukke hotel ligger med udsigt til Supramontebjergene mellem Oliena og Dorgali. Det er fantastisk smukt, som en lille sardisk landsby.
Værelserne er gode og havekomplekset enormt - med en skøn havebar og dejlig pool. Men maden er måske det som man husker Su Gologone bedst for. Det er kort og godt et klassehotel.
Morgen- og aftensmad er inkluderet.