Palermo - Hotel Villa D'Amato
Villa D’Amato ligger lige ud til vandet i udkanten af Palermo og er et klassisk hotel, der falder lidt uden for vores normale kategori af overnatningssteder. Den store fordel er, at hotellet tilbyder gratis parkering for sine gæster, så man slipper for at skulle begive sig ind i Palermos ofte hektiske, italienske, bytrafik i bil. Der går bus direkte ind til centrum af Palermo tæt ved hotellet. Villa D’Amato har en frodig have med blomster og palmetræer, og en god restaurant med lokale sicilianske og typiske italienske retter. Værelserne er generelt store, og vi benytter så vidt muligt værelser med havudsigt og balkon til vores gæster.
Inklusive morgenmad.