Før afrejse til Costa Rica
Hos Kipling Travel ved vores rejseledere afsindigt meget om Costa Rica og de vil elske at dele deres viden med dig. Ligeledes ved de en masse om, hvordan du bør forholde dig inden afrejse til Costa Rica. Det er nemlig altid en god idé at have forberedt sig, inden man begiver sig ud på eventyr i et helt fremmed land.
På denne side kan du læse om alt det, du bør vide før du rejser til Costa Rica. Vi guider dig nemlig igennem, hvordan du skal forholde dig til visum, hvilken ordbog du skal pakke, hvorvidt du skal sætte dit ur frem eller tilbage og meget mere.
Spring direkte til;
Rejs sikkert i Costa Rica
Du kan med ro i maven sætte kurs mod smukke Costa Rica. Dette er nemlig også en rejse til landet uden en hær. Selvfølgelig skal man altid tage sine forholdsregler, når man rejser rundt i et fremmed land, men overordnet set er Costa Rica er et yderst sikkert land at rejse rundt i. Dette fantastiske land som forbinder de to amerikanske kontinenter, vil give dig en meget smuk og meget sikker rejseoplevelse. Når du rejser uden for Danmarks grænser, er det dog altid en god idé at tilmelde dig Udenrigsministeriets Danskerliste. Dette gør det nemmere for myndighederne at sende dig vigtig information i tilfælde af alvorlige kriser i Costa Rica. Danskerlisten er for din sikkerheds skyld og kan være afgørende i situationer med naturkatastrofer, lokale uroligheder, terrorangreb og lignende, mens du er i Costa Rica.
Pas og visum
Når du rejser til Costa Rica, behøver du ikke nødvendigvis at tænke over visum inden afrejse. Det afhænger nemlig af din rejses varighed, om du overhovedet behøver at søge om visum. Du kan uden problemer opholde dig i Costa Rica i op til 90 dage uden, når du rejser afsted som dansk statsborger. Dog er det vigtigt, at dit pas er gyldigt i 6 måneder efter hjemrejse.
Vi forstår godt, hvis du ikke kan få nok af Costa Rica. I så falde kan du faktisk søge om eller forlænge dit visum lokalt. Husk at du selv er ansvarlig for at overholde Costa Ricas gældende ind- og udrejseregler. Derfor er det en god idé at tjekke um.dk, hvor nyeste regler altid er angivet. Ligeledes kan du også altid kontakte ambassaden for Costa Rica, for at få reglerne bekræftet.
Vaccinationer ved indrejse i Costa Rica
IInden du pakker kufferten og begiver dig ud i den store verden, er det vigtigt, at du altid tænker over, om din rejse kræver, at du bliver vaccineret inden. Når vi rejser på tværs af landegrænser og måske endda klimabælter, så vil natur, dyreliv og bakteriesammensætning naturligvis også ændre sig.
Hvor Danmark ligger i det tempererede klimabælte, befinder Costa Rica sig i det tropiske klimabælte. Derfor er det vigtigt at du søger læge inden afrejse til smukke Costa Rica og dermed fører dig om, hvilke vaccinationer de anbefaler, at du modtager.
Du kan også vælge at kontakte en selvstændig vaccinationsklinik gennem Danske Lægers Vaccinations Service. På deres hjemmeside kan du nemt og hurtigt danne dig et overblik over, hvilke typer af vaccinationer du skal have, inden du rejser. Læs mere om vaccinationer i forbindelse med rejse til Costa Rica på sikkerejse.dk.
Særlige regler i Costa Rica
Tjek altid op på særlige, lokale regler inden du rejser til Costa Rica, da de kan variere med tiden. Det kan du gøre på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Toldregler
Når du rejser ind i Costa Rica, skal du deklarere varer, der har en samlet værdi på over $500 USD. Der er også begrænsninger for, hvor meget alkohol og tobak du kan medbringe. Det er vigtigt at overholde toldreglerne og deklarere eventuelle varer, der overskrider grænserne.
Pas godt på miljøet i Costa Rica
Costa Rica er især kendt for sin natur og biodiversitet. Derfor er der strenge regler for beskyttelse af naturen i landet. Du bør undlade at fjerne eller beskadige planter eller dyr i nationalparker og beskyttede områder. Der er også love mod handel med vilde dyr og planter. Alt i alt bør du rydde godt op efter dig selv og passe så godt på miljøet som muligt.
Narkotika
Besiddelse af narkotika er ulovligt i Costa Rica og straffes strengt, undgå derfor det på din rejse.
Super rejsearrangør med styr på det. Rigtig god tur hvor alt var i orden ... kan varmt anbefales :-).
- Jonas Nielsen, TrustPilot
Costa Ricas infrastruktur
Elektricitet og strømstrik
I Costa Rica bruges elektricitet med en spænding på 120 volt og en frekvens på 60 hertz. Hvis dine elektroniske apparater bruger en anden spænding end de 120 volt, der bruges i Costa Rica, kan du derfor have brug for en spændingsomformer for at undgå beskadigelse af dine apparater.
Når du rejser til Costa Rica skal du også huske af medbringe en adapter, da de her i landet bruger andre typer stik end i Danmark.
Skulle du glemme den derhjemme er adaptere er normalt let tilgængelige og kan købes i de fleste elektronik- eller rejseforretninger i Costa Rica.
Internet og telefoni
Der som regel internet på de hoteller du skal bo på. Internetforbindelsen er generelt god i Costa Rica og det samme gælder mobildækningen. Den kan dog svinge, når du befinder dig uden for byområderne.
Når du foretager opkald fra Costa Rica til Danmark, skal du huske at trykke +45 foran nummeret. Skal du ringe fra Danmark til Costa Rica, er landekoden +506..
Transport
Når du rejser med Kipling travel til Costa Rica, så er alt transporten planlagt til/fra lufthavnen og mellem de steder vi skal besøge samt overnatte. Du behøver derfor ikke tænke på transportmuligheder hjemmefra.
Vil du dog gerne opleve smukke Costa Rica på egen hånd, så kan du nemt leje en bil i på din rejse. Costa Rica har et omfattende vejnetværk, der forbinder de større byer og turistområderne. Hovedvejene er normalt godt vedligeholdt, især de, der fører til populære turistdestinationer som San José (hovedstaden), Arenal, og Manuel Antonio. Det er derfor nemt at komme rundt i landet. Desuden er der også gode muligheder for offentlig transport.
Kom tættere på befolkningen
Sproget i Costa Rica
Den spanske kolonisering i Costa Rica har på mange måder sat tydeligt præg på landets nuværende kultur. Den dag i dag er det officielle sprog i Costa Rica stadig spansk.
Der findes dog også en del befolkningsgrupper, som præget af den amerikanske kultur taler engelsk. Herunder befolkningen i Limón som taler mekaiteliu - en engelsk dialekt. Blandt minoriteterne findes desuden en del indianske dialekter.
Som turist i Costa Rica kan du snildt klare dig med “skole-engelsk”. Her er tre par gloser, hvis du vil imponere landets lokale i dine spanskkundskaber:
Godmorgen | Buenos días |
Tak for mad | Gracias por la comida |
Hav en god dag | Ten un buen día |
God skik i landet
Vær høflig
Costa Ricanere er kendt for deres venlighed og høflighed, så det er vigtigt at vise den samme respekt tilbage. Brug høflige fraser som "buenos días" (godmorgen), "por favor" (venligst), og "gracias" (tak) i dine interaktioner.
Hav tålmodighed
Costa Ricanere er kendt for at have en langt mere afslappet tidsopfattelse end vi normalt har i Danmark. Vær derfor tålmodig og fleksibel, især hvis tingene ikke går som planlagt.
Fotografering
Spørg om tilladelse, før du tager billeder af folk, især i mere private eller lokale omgivelser. Nogle kan være reserverede over for fotografering.
Øvrig praktisk information
Valuta
Costa Rica har sin egen møntfod kaldet Costarikansk Colón (CRC). 100 CRC svarer til 1,11 kr. En rejse til Costa Rica byder på betydelige billigere priser end hvad vi er vant til i Danmark. Dog er landet blandt de dyreste i Syd- og Centralamerika.
Det anbefales, at du medbringer amerikanske dollars hjemmefra og veksler disse til colón, når du lander i Costa Rica. Du kan desuden medbringe hævekort, som kan benyttes på de fleste hoteller og butikker i større byer.
Tidsforskel mellem Costa Rica og Danmark
Når du rejser til Costa Rica eksisterer sommer og vintertid ikke længere. Derfor er Costa Rica 8 timer bagud for Danmark i vores sommerhalvår, men 7 timer bagud i vores vinterhalvår.
Tre uundgåelige oplevelser i Costa Rica
Tortuguero National Park
Tortuguero National Park er kendt for sin smukke kystlinje og skal helt bestemt opleves fra vandet. Floden snor sig gennem frodig jungle og sumpskov, hvor du fra bådens udsyn kan nyde de rige dyreliv som Costa Rica er så kendt for.
Derudover er Tortuguero også kendt for de mange havskildpadder, som hvert år udklækkes på de smukke strande. Det er en meget unik naturoplevelse at se de mange små havskildpadder tage deres første skridt fra stranden til havet.
Arenal vulkan og varme kilder
Arenal vulkanen er en af Costa Ricas mest ikoniske vulkaner. Du kan vandre i området omkring vulkanen, tage på vulkanudflugter og derefter slappe af i de naturlige varme kilder, der findes i området.
Det er en skøn kombination af eventyr og afslapning.
Monteverde Skywalk og ziplining
Monteverde Cloud Forest Reserve er en skov med tågeskov og masser af spændende aktiviteter. En af de mest populære er Skywalk, hvor du kan udforske regnskovens trætoppe på hængebroer og platforme.
Der er også mulighed for ziplining for dem, der søger mere action.