La fortuna og Arenal Volcano National Park
La Fortuna er en charmerende by, der fungerer som indgangsport til Arenal Volcano National Park. Byen byder på ægte costaricansk atmosfære og masser af muligheder for at smage på lokale specialiteter i de mange "sodas" – traditionelle spisesteder. Her finder du en varm og gæstfri lokalbefolkning, der er stolte af deres kultur og omgivelser.
La Fortuna udgør stammen for fantastiske naturoplevelser og har en bred vifte af adventure-aktiviteter i området. La Fortuna vandfaldet er et must-see, hvor du kan bade i det klare vand efter en kort vandretur gennem frodig regnskov. For de eventyrlystne er der mulighed for ziplining, rafting, og ridning på hesteryg i nærområdet. Desuden kan du tage på kajakture på Arenal-søen eller udforske området på mountainbike.
Efter en dag med eventyr kan du slappe af i de nærliggende termiske bade, der får deres varme fra underjordiske kilder opvarmet af vulkanen. De mest populære termiske bade er Tabacon og Baldi, som tilbyder luksuriøse omgivelser og en række pools med forskellige temperaturer.
Arenal Volcano natioanl park
Arenal Natura Ecological Park
Arenal Natura Ecological Park er et beskyttet naturområde, der tilbyder en dybdegående oplevelse af Costa Ricas unikke økosystemer. Parken har et imponerende udvalg af flora og fauna, inklusive et herpetarium med lokale slanger og frøer, samt en sommerfuglehave. Naturstierne giver besøgende mulighed for at komme tæt på naturen og lære om de forskellige arter og deres levesteder.