Doha er hovedstaden i Qatar, et lille emirat beliggende på en halvø i Den Persiske Golf.
Et stopover i Doha er en sjov og anderledes oplevelse, og selve Doha er en moderne metropol udbygget over ganske få år på grund af landets store gasforekomster i Den Persiske Golf.
Qatar er et af verdens rigeste lande målt pr. indbygger og har som storebroderen, et lyshav af smarte og fantastiske bygningsværker.
Vejret svinger fra 20-25 grader om vinteren til over 45 grader i sommeren. Tidligt forår og sent efterår er vejrmæssigt den bedste rejseperiode med ca. 30-35 grader. Blæst og sandstorm kan forekomme hele året.
Der er sjove og hyggelige basarområder, shoppingcentre samt adskillige udflugtsmuligheder som fx jeeptur i ørkenen.