Før afrejse til Chile

Chile er et land fyldt med eventyr og kontraster. Hele vejen fra de tørre vidder i Atacamaørkenen til de majestætiske gletsjere i Patagonien, vil Chiles landskaber tage pusten fra dig. Hovedstaden Santiago er fyldt med liv, kultur og historie, mens vinregionerne byder på verdensklasse vine og idylliske vingårde. Udforsk de farverige gader i Valparaíso, tag på vandretur i Andesbjergene, og oplev den mystiske Påskeø. Chile er en skattekiste af naturskønhed og kulturelle oplevelser. Her på siden giver vi dig al den information du behøver, inden din rejse til Chile kan begynde.

Spring direkte til;

Rejs sikkert i Chile

Selvom Chile er kendt for sin stabilitet og sikkerhed, er det altid en god idé at tilmelde sig Udenrigsministeriets Danskerliste, når du rejser uden for Danmarks grænser. Dette sikrer, at de danske myndigheder hurtigt kan komme i kontakt med dig, hvis der skulle opstå alvorlige kriser eller naturkatastrofer under dit ophold. Chile strækker sig langs 4.300 km. langs Sydamerikas vestkyst – helt fra Peru i nord til de iskolde farvande ved Kap Horn i syd. Landet er derfor spækket med et fantastisk varierende landskab, hvor både gletsjere og ørkenområder har hjemme.

Find pas og visumregler for Chile før du rejser

Pas og visum

Da regler for pas og visum kan ændre sig, opfordrer vi altid til, at du tjekker Udenrigsministeriets hjemmeside, inden afrejse. Her får du altid de nyeste regler for pas og visum. Udenrigsministeriet opfordrer desuden til, at du dobbelttjekker reglernes med Chiles ambassade, da regler for pas og visum kan ændres med kort varsel.


Læs om vaccinationer ved rejse til Chile

Vaccinationer

Chiles varierende klima er langt fra, hvad vi kender og er vant til herhjemme. Derfor er risiko for smitteudsættelsen og bakteriesammensætningen også anderledes. Vi anbefaler altid, at du snakker med din læge om, hvilke vacciner du bør overveje, før du rejser til Chile. Du kan også tjekke de gældende anbefalinger hos et vaccine-center.


Forstå god skik inden rejse til Chile

Særlige regler og skikke i Chile

Ingen fotografering af militære installationer

I Chile er det forbudt at fotografere militære installationer. Pak derfor kameraet høfligt væk, når du besøger ambassader, militærbaser, flådehavne og lignende.

Bonusmåltidet, once

Gyldigt billede-ID skal altid kunne fremvises. Hav derfor en kopi af dit pas på dig, men opbevar dine originale dokumenter et sikkert sted – eksempelvis i et pengeskab på dit hotel/Lodge.

“Po” bag enhver sætning

Chilenerne tilføjer gerne “po” i slutningen af en sætning, som en humoristisk måde at understrege deres pointer.

5 løvepoter

“Som altid en forrygende rejse med Kipling (...)”

- Connie Apse, TrustPilot

Chiles infrastruktur

Læs om elektriciteten i Chile

Elektricitet og strømstik

Husk at pakke en adapter, når du rejser til Chile. Hvor vi i Danmark typisk har stikkontakter af type C, E og F, bruger chilenerne type C og L. Standardspændingen er dog den samme som herhjemme, så frygt ej for at sætte din mobil og dit kamera til opladning. Elektriciteten er ganske stabil i landet - særligt i storbyerne og i den centrale samt nordlige del af Chile.


Internettet i Chile er nogenlunde stabilt

Internet og telefoni

Det er kedeligt at stå på sin rejse uden internet- og mobildækning. Tjek derfor altid op med dit mobilselskab, hvorvidt dit abonnement inkluderer data i udlandet. Internet er relativt tilgængeligt i Chile, men det er dog ikke alle hoteller, som har gratis WiFi.

Hvis du har brug for at ringe eller sende sms'er hjem til Danmark, skal du huske at taste +45 foran nummeret. Skal du ringe til et chilensk nummer, er landekoden +56.


Vær opmærksom når du bruger transport på din rejse til Chile

Transport

På din rejse sørger vi altid for transporten til og fra lufthavnen samt mellem de planlagte byer. Trafikken i Chile, særligt i de store byer, kan være meget tæt og kaotisk. Det anbefales, at du er ekstra forsigtig i den chilenske trafik. Vær eksempelvis opmærksom på at vælge autoriserede taxaer og kørselstjenester, hvis du selv booker transport i løbet af din rejse.

Kom tættere på befolkningen

Sprog

I Chile taler de lokale primært spansk, men sproget er yderst præget af lokale vendinger og floskler. Du skal nok forberede dig på, at de lokale foretrækker kommunikation på spansk, så den spanske lingo skal muligvis terpes på forhånd. Dog vinder engelsk mere og mere frem blandt de yngre generationer.

Godmorgen Buen día
Tak for mad Gracias por la comida
Hav en god dag Que tenga un buen día

Militærkuppet i 1973

I september 1973 led Chile under et blodigt militærkup, ledet af Augusto Pinochet der efterfølgende dikterede i landet i 17 år. USA førte i samme periode økonomisk krig mod Chile, og var dermed med til at skabe grundlag for militærkuppet. Den amerikanske indflydelse på landet skinner derfor igennem i chilenernes daglige sprogbrug.

I chile taler man spansk

God skik i landet

Hilsen med kindkys

Mellem kvinder samt mellem mand og kvinde er det ganske almindeligt at hilse på hinanden med et kys på kinden. Mellem mænd hilses der med håndtryk eller klap på ryggen.

Værtsgave

Er du så heldig at blive inviteret hjem hos de lokale chilenere, er det god skik at medbringe en værtsgave. Det kan være blomster, chokolade, eller noget der fortæller en historie om dig.

Spisetider

Ligesom i mange andre sydamerikanske lande spiser man sent aftensmad i Chile. Klokken bliver gerne 20.00 eller senere før maden serveres.

Øvrig praktisk information

Valutaen i Chile hedder pesos

Valuta

Den chilenske valuta kaldes peso (CLP). Medbring gerne amerikanske dollars hjemmefra, og foretag så veksling til pesos, når du er landet i Chile. Kontanter er gode at have til betaling af taxa, på markeder og som drikkepenge på restauranter. I langt de fleste større byer samt på hotellerne kan almene betalingskort bruges – herunder MasterCard. Visa og American Express.

 


Husk at der er tidsforskel, når du rejser til Chile

Tidsforskel

Chile har hele tre tidszoner, og tidsforskellen i forhold til Danmark kommer dermed an på, hvor i landet du befinder dig. Sammenlignet med hovedstaden Santiago, så er vi i Danmark fire til seks timer foran. Chile har ligesom Danmark vinter og sommertid, men skæringsdatoerne er anderledes end herhjemme. Tjek derfor altid op på tidsforskellen for den periode, hvor du skal rejse. Det kan du blandt andet gøre her.

Vigtige punkter på pakkelisten

  • Gode vandresko

    Snyd ikke dig selv for nogle af verdens smukkeste trekkingruter. Dem finder du nemlig i Chile. Derfor er et par gode vandresko essentielt at pakke til din rejse.

  • Varmt og koldt tøj

    På safariture vil du ikke gå glip af noget – heller ikke det, der er længere væk end øjet rækker.

  • Varmt og koldt tøj

    Chile har hele syv klimazoner. Skal du rejse lidt rundt i landet, er det derfor en god ide at pakke tøj til al slags vejr. Vi vejleder dig gerne mere specifikt, når vi kender dato og destination for din Chile rejse.

  • Adapter

    Chile bruger blandt andet stiktype L, som vi ikke bruger i Danmark. Medbring derfor en adapter, så du altid kan oplade kamera og andet elektronisk udstyr.

Tre uundgåelige oplevelser i Chile

Flodhest i vand som gaber

Chiles vulkaner

Vulkansk aktivitet er en stor del af Chile, som udgør sin del af den berømte ildring i Stillehavet. Osorno-vulkanen er blandet de populæreste vulkaner i landet grundet sin meget smukke placering nær Puerto Varas.

Vulkanen spejler sig i Llanquihue-søen og kan ses på flere af de velkendte vandreruter i området.

Vandrere i Tanzania med Kilimanjaro i baggrunden

Den store Grey-gletsjer

I Torres del Paine nationalpark fylder den store Grey-gletsjer i den grad landskabsbilledet. Glestjeren strækker sig over hele 270 kvadratkilometer og er over 30 meter høj.

Gletsjeren flyder ned fra det sydlige patagoniske isfelt og udmunder i Lago Grey, hvor store isbjerge ofte ses flyde forbi. Du kan komme relativt tæt på Grey-gletsjeren, både via vandet og til fods.

Strand ved Zanzibar med azurblåt vand

Moai statuerne

Påskeøens landemærke er uden tvivl de imponerende Moai-statuer med de ekstraordinære store hoveder. Her er intet mindre end + 900 af dem, og de er ikke ligefrem beskedne i størrelsen.

Figurerne, som er skåret ud af vulkansk tuff, er mellem et par og 10 meter høje. Moai figurerne repræsenterer de chilenske forfædre, og har derfor stor religiøs og kulturel betydning.