Før afrejse til Ecuador og Galapagos
Kipling Travel giver dig muligheden for at rejse til Ecuador og Galapagos. Vores rejser dertil spænder lige fra øhop til vulkantrekking. Du kan f.eks. tage på otte dages naturkrydstogt til Galapagosøerne, som nok er en af Stillehavets største oplevelser, hvor man træder i samme fodspor som Darwin gjorde. Hvis du har lyst til at tage op i højere luftlag, er det også en mulighed. Ecuador byder blandt andet på en af verdens højeste vulkaner - Chimborazo på 6.310 meter.
Pas & Visum til Ecuador og Galapagos
Danske statsborgere behøver ikke visum for et ophold under 90 dage. Du skal dog som enhver anden international rejse være i besiddelse af et gyldigt dansk pas. Passets gyldighedsperiode skal være gyldigt minimum 6 måneder efter hjemkomst. Personer med dansk flygtninge- eller fremmedpas skal kontakte Ecuadors ambassade for at få oplyst, hvilke regler som gælder for deres indrejse.
Pas- og visumsregler kan ændre sig fra tid til anden, derfor opfordrer vi til et besøg på Udenrigsministeriets hjemmeside: www.um.dk. Visumreglerne findes under ”Borgerservice”. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os, hvis der skulle være nogle spørgsmål du måtte sidde inde med.
Vaccinationer ved rejse til Ecuador og Galapagos
Ækvator løber gennem Ecuador, hvor af landet har fået sit navn. Derfor varierer klimaet fra regnskoven Amazonas, hvor luftfugtigheden er tæt, til højlandet, hvor klimaet er meget tørt. Husk derfor at tjekke hvilke vacciner, du skal have.
Antallet og typen af vaccinationer du behøver i Ecuador, afhænger af, hvor i Ecuador du rejser hen. Tjek derfor altid op med din læge eller en vaccinationsklinik, inden du pakker kufferten og drager mod Ecuador.
Læs mere om, hvilke vaccinationer du skal have, når du rejser til:
Valuta i Ecuador
I Ecuador bruges amerikanske dollars. 1 amerikansk dollar svarer cirka til 6,41 danske kroner. Kursen ændres dog hele tiden. Medbring kreditkort da der er hæveautomater overalt i Ecuador.
De gængse kreditkort kan bruges på hoteller, mange restauranter og butikker. Kommer man ud til forstaderne og ud på landet, så vil det være sværere at kunne finde ATMs, butikker og restauranter der tager imod kredit.
Det er aldrig en dårlig idé at gemme kvitteringen, når du hæver til amerikanske dollars. Med kvitteringen er det nemmere at veksle tilbage til DKK igen.
Sprog i Ecuador
I Ecuador tales der spansk, men de er meget hjælpsomme og elsker at bruge de engelske gloser, som de nu kan. På lande kan man sammenligne engelsktalende med ATMs. Der findes færre af dem jo længere man kommer derud.
Et lille tip til at få mange venlige smil fra indbyggerne i Ecuador er, at man kan afslutte mange sætninger med ”por favor”, som betyder ”vær så venlig” og ”Gracias” – ”tak”.
Tidsforskel mellem Ecuador og Danmark
Tidsforskellen mellem Ecuador og Danmark er som udgangspunkt seks timer, og efter som Ecuador ligger vest for Danmark, vil du skulle stille dit ur tilbage når du rejser til Ecuador.
Ecuador benytter desuden ikke sommertid, hvilket betyder at tidsforskellen nedsættes til fem timer, når vi i Danmark stiller vores ure én time frem til sommertid.
På din afrejse dag kan du derfor, med god samvittighed, tage en middagslur, for at kompensere for den ekstra lange dag, som du vil opleve når du rejser til Ecuador.