Cuzco
På inkaernes oprindelige sprog, betyder Cuzco verdens navle. Det var nemlig herfra, at Inkariget spredte sig tilbage i 1400-tallet. Her udfartede befolkningen til lande som Colombia, Chile og Argentina efter spaniernes ankomst i år 1533.
Cuzco var oprindeligt inkaernes hovedstad i perioden fra det 13. århundrede til det 16. århundrede. Myter siger, at inka-kejseren Pachacútec grundlagde byen i 1438, hvor han tegnede byplanen formet som en puma.
Cuzcos placering
Den gamle Inka-hovedstad Cuzco har sin beliggenhed i det sydøstlige Peru. Cuzco er derfor nært placeret Andesbjergene samt et af verdens vidundere Machu Picchu, hvorfor mange turister aflægger visit i Cuzco.
Oplevelser i Cuzco
Cuzco katedralen
Den enorme udsøgte bygning står i alt sin pragt placeret på Plaza de Armas i det centrale Cuzco. Her har den stået færdigbygget siden år 1965. Opførelsen blev igangsat hele hundrede år før, hvor den første stjålne blok fra inkariget Sacsaywamán blev placeret.
Katedralen I Cuzco har to funktioner. Først og fremmest er det en religiøs bygning hvor lokalbefolkningen strømmer til, for at tilbede højere magter. Ydermere rummer den smukke bygning en større samling af kunst fra kolonitiden i Cuzco.
Mange malerier er fra det kendte “Cuzco-skolen”, som var en stilart, hvor man forbandt europæisk religiøsitet med den lokale inka-kunst. Blandt samlingen af vidunderlige malerier kan du opleve Marcos Zapatas verdenskendte maleri “Den Sidste Nadver”. Her skitseres Jesus og hans disciple indtage deres sidste måltid, som her er den peruanske ret cuy (marsvin).
Inka Museo
Dette museum er beskeden af sin størrelse, men rummer flere smukke kunstsamlinger, som beskriver inka-kulturens udvikling gennem tiden. Bag museets råhvide vægge, finder du udstillinger af guld, keramik, smykker, modeller og mumier.
Inka museet er særligt kendt for sin fine samling af peruanske queros, som er cerimonelle drikkekopper. Selve bygningen er også bestemt beundringsværdig. Du finder blandt andet en stor trappe, hvor der i begge sider sidder forunderlige væsner og overvåger din vej.
Choco Museo
Skulle du få brug for en lille pause for Perus fantastiske historiske bygninger og momenter, så er dette museum bestemt et godt bud. Er du desuden i besiddelse af en sød tand, så er der ingen vej uden om Choco Museo.
Det franskejet museum er bygget op omkring workshops, hvor du får lov at lave, smage og dufte til den lækreste økologiske chokolade. Der er ingen tvivl om, at dine smagsløg bliver forkælet her, omend du smager på chokolade-fonduen, bestiller en kop frisk varm kakao, eller bare smager dig frem mellem de mange smagsprøver.
På Choco Museo er det også muligt, at bestille en rundvisning på en vaskeægte chokoladefarm. På museets udstilling kan du desuden lære om kakaobønnens vej fra høst til chokolade.
Mercado San Pedro
Som alle andre storbyer så har Cuzco naturligvis sit helt eget udendørs marked. Her finder du alt hvad hjertet begærer. Om end du er på jagt efter friske madvarer, nyt tøj eller skønne souvenirs til familien hjemme i Danmark, så er Mercado San Pedro stedet.
Foruden at være det rene mekka hvad angår indkøb af alskens ting og sager, så er Mercado San Pedro også et perfekt område, at mingle med de lokale i. De lokale indbyggere som besøger dette marked, er venlige og snaksagelige. Besøger du Mercado San Pedro, bør du smage de lækre friskpresset juice, som udbydes her.
Museo del Pisco
Her er der faktisk slet ikke tale om et museum, men derimod om en lokal bar. Museo del Piscos koncept er bygget op omkring den peruanske nationallikør Pisco, som er en slags brændevin der produceres i Peru og Chile. At drikke Pisco i Peru er en essentiel oplevelse, når du besøger det smukke land.
Den ravfarvede likør er udviklet af spanske immigranter tilbage i det 16. århundrede. Hovedingrediensen i Pisco er druesaft, hvorfor den godt kan smage en smule af vin. Vil du have den fulde oplevelse af Museo del Pisco, så kan du eventuelt bestille en piscosmagning.
Cuzcos historie
Da Inkariget havde sin opstandelse i Peru tilbage i 1100-tallet, var det byen Cuzco, som agerede hovedstad. Sådan fortsatte det frem til år 1533, hvor den sidste selvstændige Inka-kejser måtte indse sit tab af Inkariget til Spanierne.
Det var en indianerstamme nærliggende Cuzco, som tilbage i det 12. århundrede grundlagde byen. Her var det lederen Manco Capac som indførte de første love og som desuden fik titlen som den første Inka-hersker. Capac blev blandt befolkningen anset som værende helt speciel, hvorfor han blev tilbedt som søn af solguden Inti.
Tegnet som en Puma
Inkarigets første kejser Pachacuti var ham, som tegnede grundplanen til byen Cuzco. Myter fortæller, at byens form er tegnet som en Puma. Hovedet blev bygget til det militære og religiøse anlæg Sacsahumán på en bakke i byens nordlige punkt. Halen bestod af to floder, som flettede sammen i slutningen.
Kiplings Cuzco-favoritter