3. dag: Den Hellige Dal – Chinchero, Urubamba og homestay i Chichubamba
Inkaernes Hellige Dal
Tidsrejse gennem 5000 år
Hjemmelig hygge i Chichubamba
Fly til Cusco, Inkaernes gamle hovedstad. Her bliver I budt velkommen i lufthavnen og starter jeres eventyr i Den Hellige Dal, grundet akklimatisering, da Den Hellige Dal er lavere beliggende end, Cusco, der ligger i 3.300 meters højde.
De næste par dage vil Kipling gerne vise jer det ypperste og det fineste, det bedste og mest imponerende fra én af verdens mest sofistikerede civilisationer: Inkaerne, som om nogen har haft stor indflydelse på, hvordan man lever i Andesbjergene i vores dage. Allerede efter få minutters kørsel står I netop i Inkaernes Hellige Dal med sneklædte bjergtinder og terrasser, der kryber op ad bjergsiderne, inka-ruiner og inkamarkeder.
I stopper først i Awanacancha . Her møder I nogle af de vigtigste dyr i Andesbjergene: Lama, alpaca, vicuña, camelids og guanaco i alle arter og afskygninger. Dyrene har altid været en vigtig "del af inka-familien" - og således også i dag. Marsvinet er også ét af Andesbjergenes vigtigste dyr – og har til alle tider været en yndet spise. I inka-tiden var det en hof-ret i ordets bogstavligste forstand, forbeholdt for inkaen og adelen, men i dag er det en mere almindelig spise. Der er mulighed for at smage på stegt marsvin, en måske lidt besynderlig spise, i hvert fald når smagsløgene er danske.
Jeres første rigtige møde med inkaerne venter jer ved Inca Pisac (Pisac-ruinerne). I inkatiden ét af de vigtigste knudepunkter, der forbandt hovedstaden Cusco med junglen. Men Pisac har højst sandsynligt været mere end bare et knudepunkt, og teorierne er mange: En kontrolpost, et militært fort, et måne-tempel, et kongeligt palads. Kom evt. selv med et bud! Kort efter Inca Pisac og det berømte Pisac-marked, hvor lokale i traditionelt tøj fra bjergene mødes til en god handel.
I skal opleve et helt specielt inka-tempel i Urco, dedikeret til især Moder Jord. Her får I overraskende ny viden om én af verdenshistoriens mest sofistikerede civilisationer. Det er også lige ved Urco-templet, at I efterfølgende besøger museet, der tager på en fascinerende tidsrejse, mens I selv er tilskuere til diverse fester, ceremonier, begravelser og hverdagsbegivenheder gennem 5000 år.
Det ene øjeblik er I til begravelse hos Paracas-kulturen og det næste til kroning af en høvding hos Moche-kulturen, og oplever Perus historie fra civilisationens vugge og frem til inkaernes storhedstid. Det meget livagtige lille Inkariy-museum giver jer de bedste forudsætninger for nu at indtage resten af inkariget.
Efter "festlighederne" kører I i stille tempo til den lille landsby Chichubamba, mens eftermiddagssolen kaster lange skygger på de gamle inka-ruiner og -paladser der ligger spredt ud med rund hånd overalt. Her indlogeres I hos en lokal familie, hvor I kan følge hverdagens gang i den lille landsby
Overnatning i Chichubamba.
Morgenmad og aftensmad er inkluderet.