2. dag: Den Hellige Dal – Chinchero, Urubamba og homestay i Chichubamba
Inkaernes Hellige Dal
Tidsrejse gennem 5000 år
Hjemmelig hygge i Chichubamba
Fly til Cusco, Inkaernes gamle hovedstad. Her bliver vi budt velkommen i lufthavnen og starter vores eventyr i Den Hellige Dal, grundet akklimatisering, da Den Hellige Dal er lavere beliggende end, Cusco der ligger i 3.300 meters højde.
De næste par dage, vil Kipling gerne vise jer det ypperste og det fineste, det bedste og mest imponerende fra én af verdens mest sofistikerede civilisationer: Inkaerne, som om nogen har haft stor indflydelse på, hvordan man lever i Andesbjergene i vores dage. Allerede efter få minutters kørsel, står vi netop i Inkaernes Hellige Dal, med sneklædte bjergtinder og terrasser, der kryber op ad bjergsiderne, inka-ruiner og inkamarkeder.
Vores første rigtige møde med inkaerne venter os ved Inca Pisac (Pisac-ruinerne). I inka-tiden ét af de vigtigste knudepunkter, der forbandt hovedstaden Cusco med junglen. Men Pisac har højst sandsynligt været mere end bare et knudepunkt, og teorierne er mange: En kontrolpost, et militært fort, et måne-tempel, et kongeligt palads. Kom evt. selv med et bud! Kort efter Inca Pisac og det berømte Pisac-marked, hvor lokale i traditionelt tøj fra bjergene mødes til en god handel.
Vi skal opleve et helt specielt inka-tempel i Urco, dedikeret til især Moder Jord . Her får vi overraskende ny viden om én af verdenshistoriens mest sofistikerede civilisationer. Det er også lige ved Urco-templet, at vi efterfølgende besøger museet der tager på en fascinerende tidsrejse, mens vi selv er tilskuere til diverse fester, ceremonier, begravelser og hverdagsbegivenheder gennem 5000 år.
Det ene øjeblik er vi til begravelse hos Paracas-kulturen og det næste til kroning af en høvding hos Moche-kulturen, og oplever Perus historie fra civilisationens vugge og frem til inkaernes storhedstid. Det meget livagtige lille Inkariy-museum giver os de bedste forudsætninger for nu at indtage resten af inka-riget.
Efter "festlighederne" kører vi i stille tempo til den lille landsby Chichubamba, mens eftermiddagssolen kaster lange skygger på de gamle inka-ruiner og -paladser der ligger spredt ud med rund hånd overalt. Her indlogeres vi hos en lokal familie, hvor vi kan følge hverdagens gang i den lille landsby.
Overnatning i Chichubamba
Morgenmad og aftensmad er inkluderet.