Hotel Marshyangdi
Marshyangdi Hotel er en sand "Long runner" i Thamel, Kathmandu og vi har arbejdet med Hotel Marshyangdi, KC og hans familie lige siden starten, da hotellet åbnede i 1991 hvor det lå blandt rismarkerne i Paknajol nord for Thamel. Og siden den gang har Hotel Marshyangdi på mange måder været vores base camp i Kathmandu.
I dag er Hotel Marshyangdi måske Thamels bedst fungerende hotel i sin klasse og overgår langt de fleste andre hoteller i sin klasse i det indre Kathmandu. Værelserne i hovedbygningen, kaldet "Deluxe" (Kipling-afdelingen) er rigtig pæne og velfungerende. Værelserne i annekset er lidt mindre, stadig pæne.
Gårdhaven er et hyggeligt centrum og hvilested og et rigtig godt morgenmadssted - og restauranten er superb både til frokost og aftensmad; den er over sin klasse blandt Nepals mange hoteller.
Fra 2024 har Hotel Marshyangdi fjernet plasticflasker fra værelserne og gået over til sikkert filtreret vand og fra engangs shampoo til dispensere. Det er et par gode initiativer, som vi har været med til at indføre.
Velkommen til Hotel Marshyangdi - en sand Kipling-klassiker siden dag 1, hvor vi selvfølgelig prioriteres højt og derved stort set altid bor i de gode værelser i hovedbygningen uden merbetaling.