Antal dage: 9
Priser fra: Kontakt os
Rejseform: Grupperejse

Se priser og datoer

Damavand 5.671 meter, Iran

Velkommen til Asiens højeste vulkan og Mellemøstens højeste bjerg


Priser

Vi har ingen planlagte afgange på nuværende tidspunkt.

Du er velkommen til at kontakte os for specifikke ønsker.


Inkluderet

  • Dansk rejseleder
  • Flyrejse København-Tehran retur på økonomiklasse
  • CO2-kompensation på flyrejser - læs mere her.
  • Bagage på flyrejsen – 1 stk. håndbagage og 1 stk. bagage til check-in
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Alle transporter og transfers i charteret minibus med chauffør
  • Hotel-/Guest House overnatning i dobbeltværelse
  • Morgenmad i Tehran
  • Telte og hytteovernatninger på trekking- og bjergdelen
  • Morgenmad, frokost og aftensmad tilberedt af vores køkkenhold på trek og bjergdelen
  • Trekkingtur med kok, guider, telte og fælles udstyr (ikke personligt)
  • Mulddyr til personlige bagage til/fra vejen og op til Bagarh Hut på Damavand (ikke de andre dage)
  • Tilladelser og fees til bestigning af Damavand
  • Ekstra hjælpeguider på topdagen
  • 10-20% rabat på rejseudstyr i udvalgte udstyrsbutikker
  • 10% rabat på vaccinationer hos Rejseklinikken
  • Gebyr til Rejsegarantifonden
  • Produktansvarsforsikring
  • Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

 OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris

Ikke inkluderet

  • Forsikringer (Gouda årsrejseforsikring inklusive afbestillingsforsikring anbefales)
    Obs. Vær opmærksom på, at forsikringen skal dække højdeturer og bjergbestigning. Gouda rejseforsikring dækker bjergbestigning og trekking i alle højder
  • Visum til Iran (Kipling Travel sørger for gruppevisum til 650 DKK)
  • Flyafrejse fra ex. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
  • Forplejning udover den nævnte og personlige udgifter og alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
  • Drikkepenge (beregn ca. 70-80 USD)
Praktisk information

Sværhedsgrad: 2- / C

Højde: op til 5.671 meter. Højeste sovehøjde: 4.180 meter

Gruppestørrelse: 10-18 deltagere

Type: Damavand trekking og bjergbestigning med dansk rejseleder. Første gang i august 2017:
          13 ud af 17 deltagere på toppen med Søren Smidt og alle på nær een på toppen i gruppe to med Bart Jordans

Pakkeliste: Ikke teknisk bjergbestigning

Kiplings anbefalinger om bjergbestigning: Trekking og bjergbestigning 

 

Damavand bestigning

Damavand bestigning

Damavand bestigningen er teknisk i den lette ende, men bjerget er enormt stort, og der er en reel fare for at blive væk i dårligt vejrlig. Derfor er sikkerheden vigtig.

Vi går den sydlige rute, sydflanken som er originalruten på Damavand. Højden er den største udfordring udover de store afstande og til tider næsten konturløse landskaber.

Topdagen starter fra Barghah-e-Sevvom beliggende i 4.180 meters højde. Her går vi mere eller mindre direkte op over flanken. Vi kommer ind mellem to lavarygge og følger den vestre som nærmeste flanke på venstre hånd. Endelig kommer vi op til ”knuden”, en klippeformation, som set fra bjergets fod, syner som Damavands højeste top. Vi går videre over den store flanke i ral og gruset terræn indtil knap 5.400 meters højde, hvor bjerget går over i en næsten endeløs stigning, som kan være ganske svært navigerbar under dårlige forhold og vejrlig. Damavand topdagen tager omtrent 7-9 timer til toppen og 3-4 timer ned igen til hytten.

Det skal nævnes at trekking i Iran stadig på en form for begynderstadie, hvorfor vi håber du tager tingene, som de kommer.

Damavand er dermed en vandrebestigning, men en hård nyser at komme op på. Den tekniske gradering er 1, hvor den fysiske udfordring er C+, som Kilimanjaro etc. dvs. 1+/C+

Irans Alburtz bjerge

Irans Alborz bjergkæde (Elburz, Elburtz bjergene) strækker sig i omegnen af 500 km og er ubetinget Irans største bjergkæde. Alborz bjergene går stort set langs den sydlige kyst af det Kaspiske Hav, fra Azerbaijan i vest til Turkmenistan i øst.

Højdeforskel fra det kaspiske hav og til den højeste top, Damavand er i runde tal 5.700 meter på en utrolig kort afstand og derfor er de nordlige dele af Alborz bjergkæden relativt ofte dækket af skyer, og de nedre dele af bjergene er bemærkelsesvis tæt skovklædte. Sydsiden er tør og gold og har nærmere et makiagtigt landskab i de laveste dele og blot gold i øverste halvdel.

Damavand udstyr

For at få en sikker og ikke mindst god tur, er det vigtigt at have ordentligt grej med. Indtil Bagarh hytten er der ikke specielt koldt, men topnatten kan være isende (i værste tilfælde minus 10-15 grader på topnatten), hvorfor godt og varmt udstyr er meget nødvendigt, se forslag til pakkeliste neden for. Du skal derfor have klassisk bjergtøj med til Damavand trekket og bestigningen

Forslag til Damavan udstyrsliste:

Hovedet:

  •  Kasket eller solhat
  • Varm hue
  • Evt. "Balaclava" (elefanthue eller tilsvarende meget varm hovedbeklædning)
  • Turtleneck/halsedisse eller lignende
  • Gletcherbriller eller gode solbriller med UV filter 

Kroppen:

  • Fiber- eller tyndere dunjakke
  • Goretex jakke eller tilsvarende
  • Goretex bukser eller tilsvarende
  • Fleecetrøje og evt. fleece inderbukser
  • Undertøj (gerne svedtransporterende)
  • T-shirts (gerne svedtransporterende)
  • Trekkingbukser
  • Trekking trøje/skjorte
  • Shorts

 Hænder og fødder

  • Inderhandsker
  • Kraftige vanter/luffer som er vand og vindtætte
  • Vandrestøvler (kraftige støvler alá Kilimanjaro støvler da de i tilfælde af meget iset forhold på bjerget skal kunne påspændes indbindings cramponer)
  • Sandaler eller sko til byer og hytter
  • Vandresokker
  • Kraftige sokker, uld eller coolmax, etc.

 Sovegrej

  • Sovepose (gerne minus 15 grader komfort)
  • Inderpose/lagenpose
  • Liggeunderlag, Thermarest er at foretrække
  • Paksæk mm.
  • Rygsæk på 60-80 liter (du skal bære eget grej enkelte korte strækninger undervejs)
  • Dagtursrygsæk til topdagene og til rejsen
  • Pakposer til at holde orden

Generelt

  • Vandrestave anbefales på det kraftigste
  • Vandflaske, gerne 2-3 liter i alt
  • Solcreme med meget høje faktor samt læbepomade med solbeskyttelse
  • Toiletsager inkl. neglesaks og håndklæde
  • Personligt førstehjælpsudstyr og evt lommekniv
  • Kamera og stort hukommelseskort
  • Evt. dagbog og læsebog

Iran - et rejseland?- 

Ved ankomsten bliver du ikke automatisk anholt og der er ikke et moral-politi mere.......

Iran får næsten udelukkende negativ omtale i medierne. Men som turist i Iran mærker man ikke noget til atomprogram og kun lidt til sanktionerne. Det påvirker med andre ord ikke oplevelsen af Iran. Det er vigtigt at bemærke, at rigtig mange iranere har en helt anden positiv holdning til Vesten end præstestyrets officielle holdning, og de vil gerne i kontakt. Vi er altid blevet modtaget med åbne arme, nysgerrighed og en enorm gæstfrihed af iranerne. Det er stærke og spændende indtryk man bliver mødt med fra starten; påklædningen er markant anderledes (specielt blandt kvinder), musikken er ikke-vestlig, duftende er eksotiske, et andet skriftsprog anvendes, arkitekturen er anderledes osv. Men de fleste iranerne adskiller sig i bund og grund ikke meget fra os danskere, og f.eks. er humor meget udbredt i Iran. Rejs med åbent sind og vær forberedt på at få revideret eller fjernet eventuelle fordomme, som medierne har skabt. Velkommen til et land, som få har besøgt, og som vil fascinere dig!

Bemærk at der tales bedst engelsk i den yngre generation, mens det kniber gevaldigt blandt midaldrende og ældre iranere. Du skal altså være parat til at opfinde lidt fingersprog i ny og næ. Guiderne taler et godt engelsk, og sammen med rejselederen vil de være behjælpelige med at oversætte og forklare undervejs.

 

Påklædning til kvinder:

Iran har særlige regler for påklædning, som skal respekteres af alle. Det sikrer en god oplevelse i landet og gør det let komme i kontakt med lokale kvinder. Det er en udbredt misopfattelse, at alle iranske kvinder går i burka eller chador. Burkaen hører slet ikke hjemme i Iran, og chadoren bæres fortrinsvis af de mest konservative eller religiøse kvinder i de mere traditionsbundne områder (f.eks. i Yazd). Langt de fleste nøjes med et tørklæde over håret samt løsthængende tøj. Det behøver ikke være et sort tørklæde, men en hat går ikke. Tørklædet (eller sjalet) skal være stort nok til at dække både nakke og hals. Det skal bæres af alle kvinder i det offentlige rum – dvs. såsnart man forlader hotelværelset. Tørklædet kan evt holdes på plads med klemmer eller hårbøjle. Blusen eller kjolen skal have lange ærmer og må ikke være stramtsiddende eller ”udfordrende”. Løs jakke og skjorte, som går ned over bagdelen, med tilhørende lange bukser er også helt i orden. Bære tær i sko eller sandaler er acceptabelt.

Påklædning til mænd:
Her er reglerne lempeligere. Lange bukser (absolut ingen shorts) og skjorte er normen. Skjorten må gerne være kortærmet. T-shirts er også helt i orden.

Iran-trekking

Denne rejse er en adventure-rejse, hvorfor vi tager forbehold for ændringer undervejs. Kipling Travel og vore samarbejdspartnerne tilstræber selvfølgelig altid at afvikle rejserne i henhold til programmet. Men vi er selvfølgelig underlagt lokale forhold herunder force majeure-situationer som politiske problemer og ikke mindst naturkræfter og vejrforhold, der kan hindre vores program. Desuden kan deltagernes fysiske formåen og forsinkede fly- og transportafgange medføre ændringer i rejsen og programpunkter kan derfor risikere at udgå.

Alle vore rejser revideres løbende af os selv, vore rejseledere og samarbejdspartnere samt ikke mindst af vore medlevende deltagere, der alle kommer med gode tilbagemeldinger. Disse revideringer kan medføre småændringer fra rejsen er købt til den finder sted – men du vil altid modtage et endeligt program sammen med afrejsepapirerne. 

Foredrag
Periode
Ekspeditioner og bjergbestigning
Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K
13. feb. 2025 kl. 19:30

Ekspeditioner og bjergbestigning
Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K
20. mar. 2025 kl. 17:30