Turismeudviklingen i Nepal

Nepal står i et strukturelt vadested, men midt i landets værste krise med politisk kaos kommer der små turistmæssige lyspunkter, som desværre ikke har fået den omtale som rimeligt er.

Jeg var i sommeren 2003 til en konference om Himalaya økoturisme og turismens udvikling arrangeret af Trekking Agents Association Nepal, TAAN. Der kom adskillige forslag på bordet, både rent strukturelt omkring hvem der skal have hvilke opgaver og hvordan man undgår at det gøres dobbelt. Hvordan indtægterne fordeles mere ligeligt, kulturel årvågenhed, hensyntagen til nærmiljø osv. Men en af de største diskussioner var de nyåbnede trekkingområder og hvordan det skal administreres – og hvordan man overhovedet får turisme der ud. Uden at komme nærmere ind på konferencen vil jeg her ganske nævne de nye områder og de muligheder det måske medfører.

Tiltrængt tiltag

Tiltaget har været undervejs i årevis, men er først nu modnet i turistministeriet, måske grundet den stærkt faldne turismeindtægt siden juleaften 1999. For at beskrive tilstanden i trekkingindustrien, der kun dækker omkring 30% af Nepals besøgende, kommer her lidt statistik:
Der var knap 90.000 trekkere i år 2000. Dette tal faldt til 66.000 i 2001 og yderligere til 40.000 i 2002. Trenden fortsatte de første måneder af 2003, trods der har været god stigning i antallet af turister siden marts.
Et godt eksempel er Everest-området, som er et af kraftcentrene i Nepals trekkingindustri. Her var 23.000 trekkere i 2000 (samme antal som på Kilimanjaro) og kun 13.800 i år 2002.
Før så populære områder som Jiri til Lukla og Phaplu i det sydlige Solu er stort set ørkenlagt; der kommer ikke en turist.
Det er folks levebrød vi taler – og mange menneskers. Hele vejen ned gennem turismens fødekæde gør det voldsomt ondt, hvilket skærper problemerne. Specielt hos bærerne, der er arbejdsløse i hobetal. Og for at gøre ondt værre bliver de samtidig tvangsindskrevet til at arbejde for maoisterne – og derefter forfulgt af politi og militær. Men også transportsektoren, fødevareindustrien og bønderne mister penge. Det så lovende ud fra marts og frem til september/oktober, men tendensen er igen faldende, om end heldigvis ikke til samme niveau som i starten af året.

De nye områder

• Darchula på vestgrænsen til Indien. Her ligger Byash Himal med bjergene Api og Saipal samt det tidligere så berømte Tinker La.
• Limi og Nalakankar Himal i Nepals nordvestligste del på grænsen til Mt. Kailash.
• Nar og Phu, det gamle karavaneland mod Tibet nord for Pisang og øst for Mustang
• Khumbu nord for Thame op mod Nangpa La samt Renjo La, passet der fører til Gokyo
• Sankuwasava med herlighederne Kimathanka, Chepuwa, Hatiya og Topke Gola
• Kanchenjunga med Walungchung Gola og salthandelskaravanebyerne der ligger op mod grænsen til Tibet

Kort sagt, nogle store brag af steder, som fint kan kombineres med mere klassiske trekkingture, hvis det er ønsket. Eneste krav er at man er på organiseret trekkingtur.

Så kridt skoene, snør snørebåndene og kom af sted, både det klassiske Nepal og de helt nyåbnede områder ligger og venter. Lige så gør Nepaleserne.

God tur!