Island Peak 6.189 meter

Island Peak 6.189 meter bestigning med Ama Dablam base camp og Chhukung Ri


Priser
Afrejse
Pris
 
31. mar. 2026
37.998,-
Ledig


Inkluderet

Fly og transport

  • Flyrejse København-Kathmandu retur på økonomiklasse
  • Flyrejse Kathmandu-Lukla retur på økonomiklasse
  • CO2-kompensation på flyrejser via skovrejsning - læs mere her.
  • Bagage på flyrejsen – 1 stk. håndbagage og 1 stk. bagage til check-in
  • Lufthavnsskatter og –afgifter
  • Transfer og transport i bil og bus

Overnatninger

Overnatninger i delt dobbeltværelse/telt

  • 4 nætter på Hotel Marshyangdi i Kathmandu
  • 1 nat på Hotel i Mulkot
  • 16 nætter i tehuse i enkle værelser på trekket
  • 3 nætter i telt i base camp

Mad

  • Morgenmad i Kathmandu
  • Morgenmad i Mulkot
  • Al mad i base camp og på bjerget
  • Vand på trekkingturen, 5 liter i døgnet (vi har vandrensningsfiltre med)

Oplevelser

  • Dansk rejseleder
  • Sherpaguide (certificeret trekking guide) 
  • Assisterende sherpaguider
  • Bærere eller lastdyr til din bagage (du skal ikke bære bagagen selv). Typisk en bærer til to personer
  • Vandretur, ture udflugter, entreer i Kathmandu

Praktisk

 OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris

Ikke inkluderet

  • Enkeltrejseforsikring/Årsrejseforsikring hvor afbestillingsforsikring op til 30.000 kan tilkøbes. Vær opmærksom på, at forsikringen skal dække trekkingrejser over 4.000 meter. Gouda rejseforsikring dækker trekking i alle højder
  • Afbestillingsforsikring 
  • Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
  • Visum til Nepal (vi anbefaler at søge hjemmefra)
  • Mad (beregn 35-65,- pr måltid) og drikkevarer udover det beskrevne samt evt. andre personlige udgifter
  • Drikkepenge (beregn 200 USD)
  • Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”

Tilkøb

Herunder kan du se de udvidelsesmuligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Det er ganske uforpligtende at tilvælge udvidelser, som du ønsker at høre mere om, når du bliver kontaktet af en af vores eksperter. Efter du har valgt de ønskede tilkøb, skal du scrolle lidt op til priser (eller klikke her) og fortsætte bestillingen af et uforpligtende tilbud.
Dunjakke i Nepal til trekkingturen
Pris fra 650 kr.
pr. person
Dunsovepose til trekkingturen
Pris fra 398 kr.
pr. person
Praktisk information

Sæson for rejser til Nepal

Jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec

Vejret i Nepal

CO2-aftryk er 1.635 kg for flyrejsen

CO2-aftryk

Ovenstående er en gennemsnitsværdi for flyrejsen. Se mere om vores CO2-kompensation via skovrejsning.

Læs mere her

Sværhedsgrad

Sværhedsgrad

  • Fysik, kondition og højder:

    D (Middel+)

  • Teknisk grad:

    3 (øvet)

Fysik, kondition og højder: D
Kræver god fysisk form

Teknisk sværhedsgrad: 3
Teknisk sværhedsgrad 3


Højde: 2.815 – 6.189 meter (højeste sovehøjde, 5.400 meter)

Type: Trekking og bjergbestigning med dansk rejseleder

Seneste: Line Antoft ledte fire på toppen i april 2023 under meget svære forhold. Samt i 2018 og fire på toppen april med Martin Ploug

Pakkeliste: Se pakkeliste her

Overnatning: Tehus (lodges) på trekkingturen og 2-4 nætter i telt på bjerget

Gruppestørrelse: 9-16 deltagere

Kiplings anbefalinger om bjergbestigning: Trekking og bjergbestigning

 

Vejen er målet

-siger østens filosofi. Udtrykket kunne ligesåvel stå som motto for en vellykket bestigning af Island Peak 6.189 meter. Ekspeditionen er for dem, som har lyst til at deltage i en krævende og udfordrende rejse, hvor der fordres stor selvstændighed, men også en vilje til at skabe en god fælles oplevelse.

Målrettethed, viljestyrke og fysisk udholdenhed, er det der får dig på toppen, mens humoristisk sans, en vis mangel på selvhøjtidelighed, og lyst til at stifte et anderledes venskab på holdet gør vores ekspedition til en succes.

Vi kommer tæt på hinanden og os selv i en intens måned med stærke naturoplevelser. Ikke alt vil svare til dine forventninger - ekspeditioner i bjergene er en besværlig størrelse og for nogen kan være at acceptere, hvis man ikke når toppen. Den risiko er der altid - derfor husk at vejen er målet.

En ting er sikkert; du glemmer aldrig ekspeditionen, den vil dukke op igen og igen resten af livet.

 

Fysisk form

Jo bedre kondition du er i før afgang på ekspeditionen, jo mere får du ud af selve rejsen og jo større chancer er der for, at du kommer på toppen. Akklimatiseringen har dog også meget at skulle have sagt. Vi har god tid i højderne inden bestigningen, hvilket vil hjælpe meget.

Men jo bedre kondition og ikke mindst udholdenhed, jo mere tid er der til at opleve, fotografere og generelt have en god og interessant tur, hvor modsat kan det blive et helvede.

Den anden vigtige faktor ved en god kondition er sikkerhed. Enhver erfaren bjergbestiger vil mene at god form er en sikkerhedsfaktor. Vejret kan skifte meget hurtigt i højderne og det vil derfor være nødvendigt, at man kan bevæge sig med en vis hastighed. Da vi har god tid til akklimatisering, har vi stor mulighed for at komme på toppen af Island Peak. Vi vandrer i mange dage inden selve bestigningen.

Du behøver ikke at være i overnaturlig god form, men en god portion aktivitet inden afgang kan være det, der får dig på toppen. På ekspeditionen, er psyken mindst lige så vigtig som en superkondi.

 

Motivation

Iltindholdet over 5.500 meter (som i base Camp) er halveret i forhold til havoverfladen. Tiden over denne højde er krævende, blandt andet pga. temperaturen og det lave iltindhold. Vi arrangerer ekspeditionen på den bedste og sikreste årstid, men der kan stadig være rigtig koldt om natten over 5.000 meter og vi risikerer, som altid i bjergene, sne og perioder ustabilt vejr. Derfor er det vigtigt, at man gør sig klart, at dette er en ekspedition med alt hvad det indebærer af trængsler og "Hardships". De store oplevelser og et sikkert ekspeditionsmiljø sørger vi for.

 

Højder

På denne tur flyver vi til Lukla, hvorfor vi kommer meget hurtigt i højderne. Fra Lukla, stiger vi langsomt, hvilket vil sige vi opholder os længe mellem 3-4.000 meter og holder hviledage som turen kræver. En mild hovedpine og hurtig respiration er helt normalt for de første dage i højderne, og har ikke noget med højdesyge at gøre. Rejselederen har god erfaring med højbjergene og er derfor til hjælp, hvis man føler sig usikker. En af de bedste måder (udover akklimatisering) at undgå højdeproblemer på, er at drikke tilstrækkeligtog gerne gå langsomt på trekket ind til base camp.

Fordi Island Peak nok er Nepals bedste trekking peak ekspedition i forårssæsonen, hvor bjerge som Tent Peak og Mera Peak typisk er mere vejrudsatte. Desuden kommer vi til det høje Khumbu (Everest området) i sæsonen for Everest, Ama Dablam og andre toppe - men hvor den primære trafik til basecamp er for nedadgående.

Søren Smidt var leder på den første danske Island Peak gruppe bestigninger tilbage i 1996  og vi har haft topsucces hvert eneste gang siden 2003 - ikek altid mange på toppen, men altid nogle på toppen.

Sammenlagt er det blevet til mange Island Peak ekspeditioner gennem årene med en fin succesrate - og altid med kvalificeret ekspeditionsleder. Topstatistikken svinger fra omkring 30% (og færrest i 2018 med en på toppen) og helt op til 85% og en enkelt gange 100% - men der er en fornuftig topsucces på Island Peak.

Porter i Nepal

Trekking- og vandreturene i Nepal er helt vidunderlige og en stor og fantastisk oplevelse, men de kan også være anstrengende, afhængig af ruten. Var det ikke for de dygtige sherpa-guider og bærerne samt på teltturene også køkkenholdet, ville det være nær umuligt at gennemføre for de fleste af os. Derfor er det vigtigt at skabe gode og rimelige rammer for bl.a. bærernes forhold. Bærervelfærd er vigtigt for os, da vi gennem mere end 30 år i bjergene har set adskillige eksempler på for dårlige kår for bærere/portere rundt om i verdens bjergegne.

 

Der findes gudskelov efterhånden en håndfuld organisationer, der sikrer bedre forhold for højde-arbejderne rundt om i verden. Det gælder bl.a. ”International Porter Protection Group” (IPPG), som vi har støttet i Kipling Travel, og KEEP der bl.a. har arbejdet for bærernes vilkår i Nepal.

Hverken arbejdsforhold eller løn i Nepal er eller bliver (i alle fald ikke foreløbigt) som her i Danmark. Det betyder dog ikke, at vi skal stoppe med at presse på for at sikre de bedst mulige forhold og hele tiden være med til at rykke grænserne en smule samt udfordre vores samarbejdspartnere rundt om på kloden. Det gør vi gennem vores CSR-arbejde og omfattende Code of Conduct, som skal underskrives af alle, som vi arbejder med.

 

Nogle af indsatserne i Nepal er:

 

  • Vi leverer nødvendigt trekkingudstyr som støvler, jakker, fleecehætter, sokker og briller på vandreture i store højder.
  • Løn ift. TAAN (Trekking association of Nepal), så ingen skal leve af drikkepenge alene
  • Bærere skal være myndige, dvs. over 18 år, så der ikke kan være tale om børnearbejde
  • Mad og overnatningsbudget udover løn
  • Ekstra madbudget på de helt høje ture og toppe
  • Bærerne er forsikret på en bulk- dvs. fællesforsikring. Vi dækker også deres læge- og transportudgifter etc., hvis de får en skade eller bliver syge undervejs
  • Vi har et lille førstehjælpssæt med til staff
  • Nødvendige briefinger samt kurser om hygiejne og bæredygtighed. Typisk en gang årligt
  • Vi forsøger at lade dem arbejde sig op til at blive assisterende guider og ultimativt sherpa-guider, såfremt de har evne og lyst. Her sponsorerer vi alle nødvendige kurser (samt evt. briller), inklusive guide-licensen.

 

Du kan læse mere om Kipling Travels tanker om bæredygtighed her

Fysisk træning - hvad skal der til?

Island Peak trekket svarer til Everest base camp trekket, men hvor vi i stedet går til Ama Dablam base camp og op på Chhukung. Dvs man går op i ret store højder, og faktis sover man i store træk i samme højde som toppen af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro.

Derfor kan vi kun på det kraftigste tilråde at du træner udholdenhed inden ekspeditionen til Island Peak. Den fysiske træning kan bestå af lange gåture samt gerne løb og evt cykling, svømning eller anden sport. Start gerne senest et halvt år inden afrejse.

Træning til Tharphu Chuli / Tent Peak, ligner træningen til Mera Peak, Cotopaxi, eller Kilimanjaro, Elbrus eller sågar Everest basecamp. Trekket til base camp er klassisk Himalaya vandring i stor højde, hvor vi er i gang i mange timer. Her er tempoet ikke afgørende, men derimod udholdenheden.

Derudover er mere konditionskrævende aktivitet vejen til toppen og bedre oplevelse undervejs - Det kan være løb, cykling eller sport som fodbold, badminton, svømning, fitnesscentre osv. 3-5-10 km løb er utroligt effektivt – specielt i kombination med nogle lange gåture op til afrejse på Tharphu Chuli.

Du kan ikke træne højder og akklimatisering hjemmefra og derfor bør du prioritere udholdenheden som værende den vigtigste faktor. 

Læs mere om træning her

Er Island Peak svær at bestige?

Udfordringer og krav

På Island er tidligere klatreerfaring er ikke en forudsætning, hvorimod det er en fordel, hvis du har erfaring fra tidligere fjeldvandring, eller eventuelle gletcherture. Du kan også på anden måde være fysisk og psykisk kvalificeret. Hvis du er i tvivl om din eventuelle deltagelse i ekspeditionen, på grund af turens karakter er du velkommen til at kontakte os.

Desuden skal det understreges at trekkere sagtens kan deltage, uden at ville bestige Island peak, men vil opleve ekspeditions stemningen, og opleve en relativ hård og spændende trekkingtur i højalpine områder. Trekkingturen har vi valgt at graderer som grad C+.
Bestigningen af Island Peak er grad 3 og den fysiske gradering er C/D. Husk at bjergbestigning i højder over 6.000 meter er særdeles fysisk hårdt at gennemføre.

Denne rejse er en adventure-rejse, hvorfor vi tager forbehold for ændringer undervejs. Kipling Travel og vore samarbejdspartnerne tilstræber selvfølgelig altid at afvikle rejserne i henhold til programmet. Men vi er selvfølgelig underlagt lokale forhold herunder force majeure-situationer som politiske problemer og ikke mindst naturkræfter og vejrforhold, der kan hindre vores program. Desuden kan deltagernes fysiske formåen og forsinkede fly- og transportafgange medføre ændringer i rejsen og programpunkter kan derfor risikere at udgå.

Alle vore rejser revideres løbende af os selv, vore rejseledere og samarbejdspartnere samt ikke mindst af vore medlevende deltagere, der alle kommer med gode tilbagemeldinger. Disse revideringer kan medføre småændringer fra rejsen er købt til den finder sted – men du vil altid modtage et endeligt program sammen med afrejsepapirerne.

Nepals indenrigsflyvninger

Alle nepalesiske luftfartsselskaber er kommet på Europa-Kommissionens liste af flyselskaber, der for tiden ikke må flyve til/fra EU. På rejser med indenrigsfly i Nepal, kan det derfor ikke undgås, at der er flyvninger på selskaber, som for indeværende ikke må flyve til Europa. 

Bjergudstyr-IslandPeak

Vi udleverer en paksæk (ca. 80 liter) til din bagage ved ankomsten i Kathmandu. Den kan du pakke alt dit grej til ekspeditionen over i.

På trekkingturen indtil base camp, overnatter vi på tehuse og spiser samme sted, frokosten indtages undervejs hvor muligt på tehuse.

I base camp og på bjerget er vi på højdeekspedition, hvor vi sover i telt (to personerstelte), alt køkkengrej (bestik tallerkener, krus etc.), proviant til tre daglige måltider samt al fælles klatre- og sikkerhedsudstyr til bestigningen.

Dvs du alene skal have personligt tøj med samt klatreudstyr (kan lejes) og vores forslag til Island og Mera Peak pakkelisten kan du se her

Denne rejse er ikke bare en adventure-rejse men en decideret ekspedition, hvorfor vi tager forbehold for ændringer undervejs. Vi tilstræber selvfølgelig altid at afvikle ekspeditionen i henhold til programmet, men er naturligvis underlagt lokale forhold, herunder force majeure-situationer, politiske problemer og ikke mindst naturkræfter og vejrforhold som flyvninger eller sne osv. der kan hindre fuld gennemførelse af vores program.

Desuden kan deltagernes fysiske formåen og forsinkede transportafgange medføre ændringer i rejsen og programpunkter kan risikere at udgå. Alle vore rejser revideres løbende af os selv, vore rejseledere og partnere samt ikke mindst af vore medlevende deltagere, der alle kommer med gode tilbagemeldinger. Disse revideringer kan medføre småændringer fra rejsen er købt til den finder sted – men du vil altid modtage et endeligt program sammen med afrejsepapirerne.

Forsikring og Nepal

Hvis du bliver alvorligt syg eller kommer til skade, kan man blive evakueret af en helikopter med forsikringens og lægelig godkendelse.

Men ved helt almindelig og lettere udmattelse, lettere højdeproblemer, kulde, træthed osv., er man ikke syg. Og så skal du selfølgelig endelig få resten af oplevelserne med, nemlig ved at ved at gå ned med fuld hjælp fra os. Med andre ord er helikoptere er kun til absolut nød og efter lægelig godkendelse.

 

Og så en lille bøn og ord til overvejelse

Det er desværre blevet halvnormalt at hyre en helikopter ned til Lukla igen. Enten fordi det er koldt, man er småtræt eller tror trekkingturen er “færdig”, blot fordi grænsen er nået. Men for det første mister lokale arbejde, miljøet presses til det yderste og for det andet, er trekket slet ikke overstået. Hele vejen ned ad den anden rute, hvor det bliver varmere fra dag til dag, er både spændende og enormt smuk,og hører helt klart med til Everest base camp oplevelsen.

Der skal siges at der kun er meget få Kipling deltagere, der flyver ned - men desværre er det samlet set blevet en relativ ny-normal - og det skal ændres.

Hvis du deltager på Everest base camp og vælger at forlade trekkingturen før tid, er overnatninger, transport og forplejning naturligt for egen regning. Og husk at vejen er målet - nogle glemmer det undervejs og det er synd, for selve everestbasecamp er blot en minimal del af en meget stor trekkingtur og rejse.

Foredrag
Periode
Ekspeditioner og bjergbestigning
Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K
13. feb. 2025 kl. 19:30

Ekspeditioner og bjergbestigning
Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K
20. mar. 2025 kl. 17:30