Migration - den store Østafrikanske vildtvandring
Serengeti og Masai Mara i henholdsvis Tanzania og Kenya udgør tilsammen et af verdens største beskyttede naturområder. Kort og godt er det et unikt og endeløst østafrikansk savannelandskab.
Her udspiller verdens måske mest spektakulære dyreoplevelse sig hvert år, den store migration. Vandringen er endeløs, uden en egentlig start og slutning på den omtrent 2.800 kilometer cirkulære rute.
Gnuerne er de altoverskyggende dyr, men hundredetusinder af zebraer, gazeller, antiloper og andre dyr følger efter. Alle er de efterstræbt af utallige rovdyr som for eksempel løver, geparder og hyæner. En helt nøjagtig vildtvandringsplan findes af gode grunde ikke, da det er regnen – og dermed det saftige græs – der bestemmer dyrenes adfærd.
I Tanzania på Serengeti-sletten og i Ngorongoro-krateret er det primært første kvartal, at migrationen er størst – og især fra omtrent jul og frem til påske er dyreintensiteten ganske overvældende og i absolut vedensklasse. Her er en rejse til Tanzania helt optimal. Den farefulde krydsning over Mara-floden er overstået, og gnuerne kælver. Denne oplevelse er mildest talt fortryllende. Dette er en af mange årsage til at rejser til Tanzania er yderst eftertragtede.
Vi har oplevet migration langt ind i maj og i den nordligere og vestligere del omkring Western Corridor i juli måned. Men tro nu ikke at en safarirejse i Tanzania i de andre måneder så skulle være uinteressant - for der er altid dyr på Serengeti og nogle af vore camps ligger i de bedste steder med residente familier.
Altså er en safarirejse i Tanzania bestemt en helårsbegivenhed.
Tanzania året rundt
Kort migrationsoversigt og oversigt over månederne på Tanzanias savanne. Bemærk at man ikke kan stille uret efter dyrelivet, men at der kan være udsving på flere uger i nedenstående, og at det derfor er en rettesnor for livet på savannen.
Og husk nu at der altid er dyr på savannen, for ingen af nationalparkerne er indhegnet.
Januar
Efter den lille og korte regntid i november er alt dejlig grønt. Vandringen, altså gnuerne er typisk i den sydøstlige del af Serengeti. Det kan være helt nede i den syd/sydøstligste del, specielt Ngorongoro kan være fantastisk.
Januar er kort og godt en forrygende safarimåned og starten på den store migration og den tidlige start på gnuenes kælving. Og så er der færre safaribiler, end ex. februar og juli.
Februar
Februar er på mange måder toppen i den store migration. For mange står februar som den ypperste måned at besøge Serengeti: Gnuernes kælven (som går far januar til marts) kulminerer.
Marts
Marts er den tidlige overgang fra Serengetis sommermåneder og på vej mod vintermånederne. Første halvdel er som oftest i ren verdensklasse. Helt generelt set er marts også fantatsisk.
April til medio maj
Vores forår er vejen ind mod regntiden. Oftest falder regnen i kortere og heftige byger. Dyrelivet er der stadig og safarikørsler er bestemt en mulighed. På mange måder er det en spændende årstid, og der er grønt og som altid et flot dyreliv. Kampen om hunnerne går ind på savannen.
Medio maj og juni
Vi har selv set den mest utrolige migration i maj måned og både temperatur og vejr er som oftest godt. Savannens græs er ikke blevet højt, hvorfor storvildtet og det andet dyreliv er let at se. Begge er oversete og rigtig fine, meget lidt besøgte safarimåneder.
Juli til medio august
Juli-august er som februar, en af højsæsonerne. Vandringen er i den vestligere del af Serengeti og går langsomt op mod Kenyas grænse. Morgener og aftener er køligere, men vejret noget af det flotteste af alle årstider.
Medio august og september
Savannen ændrer igen karakter og græsset begynder at gro hurtigere og blive højere. Typisk er selve migrationen i Masai Mara, men der er stadig et forrygende dyreliv på Serengeti og i Ngorongoro. ikke at forglemme Tarangire, som måske oplever sin storhed med de mange elefanter.
Oktober til primo november
Mara-floden er formodentlig krydset og de store flokke og strenge (flokke) af gnuer begynder at komme til Lobo og Loilondo i Serengeti. Den lille regntid er på vej sidst i perioden. Helt generelt en dejlig og ganske fantastisk periode.
Ultimo november og december
Typisk den lille regntid, hvor den øgede nedbør gør græsset friskt og savannen grøn og flot. Dyrene kommer længere mod syd og specielt Ngorongoro krateret er fuld af dyreliv.
Ovenstående er ikke en facitliste for safari. Og i vores verden er alle måneder på hver deres måde enormt gode. Men de kan også flyde ud og ind af hinanden efter vejret, så ovenstående er et typisk kalenderår på Serengeti.